Historie 23.32

Holocaust-uddannelse.dk

2007-04-28T02:12:00.000-07:00

Loneh 4 indlæg
Holocaust.uddannelse.dk
Ophavssituation
Undervisningssiden er udviklet af Brian BM Larsen (29 år) og Peter Vogelsang (29 år), begge cand.mag.'er fra Institut for Historie, Københavns Universitet. De har også skrevet de fleste tekster.
Ressourcen er udviklet i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudiers regi. Konsulent er lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet. Programmør Svein Waagstein Rasmussen er den tekniske troldmand. Den faglige kvalitet er sikret i samarbejde med vejleder og konsulent på undervisningsressourcen, lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet. Her er en vis troværdighed ved ophavet, da det er forfattere fra institut og universitet med seriøse uddannelser.
Formål med siden om Holocaust, er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust, men alle andre kan også få glæde af siden. Har en forbindelse til dansk Institut for Holocaust og folkedrabs studier. Url -adressen fortæller også at den er beregnet til uddannelsesinstitutioner.
Siden er opdateret i juni 2005, og det fremgår nederst på forsiden, og viser en form for troværdighed, selvom det er nogle år siden, så er siden stadig lige så relevant.
Layout
Forsiden er forsynet med seks små sort/hvid billeder centralt placeret i midten, fra jødernes forfærdelige forhold under 2 verdenskrig. I begge sider er der en kolonne med forskellige link til resten af hjemmesiden, og under billederne er der fire fremhævede emner og oplysninger, om sidens vigtigste informationer. Den venstre er meget overordnet og den højre kolonne består af mange underordnede emner. Meget overskueligt og enkelt opstillet med den hvide baggrund og kun brugt lidt sort skrift og purpurfarvede tekst med link til det hele. Det hele fremstår klart og tydeligt, og der er utrolig mange informationer om alt omkring Holocaust, introduktion, baggrund og eftertid. Først en kort tekst om et hvert emne, og så kan man søge videre og få flere informationer om emnet. Trods at siden er henvendt til de ældre elever, vil jeg godt mene at de ældste elever i folkeskolen kan benytte denne fantastiske side.
Nederst i parentes er der en henvisning til en nyere side Folkedrab.dk (godt link)
Fortolkning
Enkelt og let tilgængeligt materiale om alt muligt omkring Holocaust og jødeforfølgelse. Der er noget for enhver voksen om emnet. Der er opgaver, spørgsmål, tidslinje, biografier, kilder, statistik, links, billeder (som desværre på dette tidspunkt ikke er tilgængeligt) og mere, så der er mange oplysninger tilgængelig. Der er meget der kan bruges i undervisningsøjemed og fakta omkring emnerne og konsekvenserne. En side der kun kan anbefales at benytte, hvis man arbejder med dette emne. Der er en rød tråd gennem alle teksterne og mange litteratur-, kilde- og artikel henvisninger, også engelske og tyske tekster fra krigens tid, eftertiden og nutiden, til videre arbejde. Den har den største samling af kilder med tekster og dokumenter på dansk. Der er også et link om fif og fælder og søgemaskiner på Internettet.
Jeg tror det er svært, at finde en lige så seriøs og kompakt webside til dette emne, så man kan slet ikke komme uden om den, ved arbejdet med Holocaust og semitisme. Folkeskolerne kan også gøre stor brug af denne side.
Billedanalyse
Mange fortællende og udtryksfulde billeder fra specielt 2 verdenskrigskrig og andre perioder med jødehad og jødernes livssituationer. Både nyere og gamle billeder, der kan virke anstødene, men er nødvendige at se, for en større forståelse for jødernes situation. Placeret mange forskellige steder, omkring de tekster der omhandler dem og det der sker på dem. I billedgalleriet er flere billeder fra krigens tid, og det er sort/hvide billeder, som fortæller meget af historien omkring jødeforfølgelsen under 2 verdenskrig. Det er skrappe billeder, men viser hvad der skete, og det mener jeg er utrolig vigtigt, at selv elever i folkeskolen, har godt af at se og forholde sig til.
Konklusion
Jeg kan kun anbefale denne webside til undervisningsbrug om Holocaust og antisemitisme emner, også i folkeskolens ældste klasser. De skal dog helt præcist vide, hvad de går efter, for ellers kan de bruge lang tid på at surfe rundt og finde mange spændende emner, men med vejledning er den anbefalelsesværdig. Der er rigtig mange vinker på de forskellige tekster, men alle tekster har noget at gøre med emnet. Nogle er jo lovtekster, så det er selvfølgelig set fra Tyskernes syn, men ellers sympatiserer den med jøderne. Vil mene at man som underviser i historie, og vil ind på dette emne, kan man ikke komme uden om denne fantastiske oplysningsside.

Foreningen ”Nu er det nok”

2007-04-28T01:54:00.000-07:00

Loneh. 3 indlæg
Foreningen ”Nu er det nok”
Ophavssituation
”Initiativ bag annoncen i Politiken sidste år, og denne hjemmeside”, står der som det første på forsiden, men det fremgår ikke lige hvornår den er oprettet. Det kan man læse ved at gå ind i artikler, og der er så selve artiklen, der snakkes om, hvor man kan se at den er fra d. 14/12. 2002, så websiden må være fra 2003. Den består af en bestyrelse, der kommer til at bestå af nogle af initiativtagerne fra annoncen med Alan Jordan som formand. Folkene bag driften af denne hjemmeside er bl.a. Alan Jordan, Dan Harder, Simon de Tusch-Lec, Otto Rühl, Kasper Elbjørn og Martin Hirsch.
Målet med siden er at gøre opmærksom på de danske mediers behandling af Israel og jøder, samt at vise sit syn imod både de danske og flere artikler fra udlandet med antisemitisk syn, der ikke rigtig når de danske læsere. Den annonce foreningen reagerede på var et svar på, og indeholdte udsagn og holdninger af et antijødisk tilsnit, som ikke kan skelnes fra klassisk antisemitisme, så specielt Politikken angriber de. Der er ikke nogen steder skrevet hvem målgruppen er, og da websidens indhold er artikler, både for og imod antisemitisme, kan den ikke ses som fakta til skoleelever. Det er forskellige personer, der har skrevet indlæggene, så det er holdnings- og følelsesmæssige udtalelser, uden ret meget troværdighed, da man ud over Samuel Rachlin ikke kender til deres faglige baggrund, for at udtale sig
Layout
En grønlig baggrund foroven og hvid forgrund på resten af siden. En lille kolonne i venstre side med seks henvisninger til resten af sidens oplysninger, og det går igen på alle siderne med denne overskuelighed. I det store hvide felt, står der ganske lidt om foreningen, men link hvor der kan læses mere om nogle få ting, og teksten ændrer sig når man ser på de andre sider. Meget hurtigt at overskue og let tilgængeligt, men kedeligt at se på. Kunne godt anbefales til folkeskoleelever, da de let kan finde de oplysninger de skal bruge, omkring et arbejde med Israels og noget af vestens syn på jøder i dag.
Fortolkning
Der er få, men brugbare oplysninger, som det første man møder på websiden, men desværre er det ikke lige til at se, hvad det er siden handler om. Det skal man dykke længere ind i linkene for at finde ud af. Siden består af kronikker, debatindlæg og artikler fra forskellige aviser. Den nyeste artikel er fra april 2004, og det fremgår ikke hvornår den sidst er revideret, så der kommer nok ikke rigtig mere ind på siden. Man kan godt kontakte foreningen på en mail, og blive medlem af foreningen, men debatindlæggende og artiklerne, ser ud til at være afsluttet på websiden. Som kilde til emnet antisemitisme og holocaust, vil jeg ikke anbefale denne hjemmeside, da der ikke er nok om emnet, samt at det er artikler, på et til tider usagligt grundlag
Billedanalyse
Der er flere billeder inde på nyhedslinket, hvor man kan se nogle illustrationer med sårede og dræbte israeler, der har en fire sider lang folder om ”Boykot terroren”, der handler om Israelernes hverdag, hvor de lever under og med frygt for Palæstinensernes terror, og det er meget stærke billeder, men de kan dog med vejledning godt ses af de ældste folkeskoleelever.
Konklusion
Websiden er for usaglig, følelsesladet og mangler en synlig målgruppe, samt tilblivelsesdato. Ingen billeder til at give et indtryk af indholdet, som virker godt på børn og unge. Mange af artiklerne mangler datoer, så siden er ikke særlig relevant for folkeskoleelever, og kan virke utroværdig, når den bare er fyldt med mange avisartikler, der er personligt ladet med forskellige politiske strandpunkter

folkedrab.dk

2007-04-28T01:53:00.000-07:00

Lone Hansen 2 indlæg
folkedrab.dk

Ophavssituation
folkedrab.dk er produceret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier og Dansk Institut for Internationale Studier.
Strandgade 56. 1401 København K
tel: +45 32 69 87 87
fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk
Folkedrab.dk s tilblivelse er den 27. januar 2004, hvor man i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab, startede websiden.
Formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab. Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne, så det er beregnet til elever efter folkeskolen.
Folkedrab.dk er en portal til undervisning og oplysning om folkedrab, for at forhindre det. Siden indeholder artikler, baggrundsmateriale og arbejdsspørgsmål
Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier beskæftiger sig med forskning, formidling og uddannelse om folkedrab- og folkedrabslignende begivenheder. Afdelingen er Danmarks eneste forsknings-, formidlings- og undervisningscenter vedrørende folkedrab, massevold, retsforfølgelse af disse forbrydelser mod menneskeheden samt forsoning efter ugerningerne.
Afdelingens medarbejdere indgår i et flerfagligt samarbejde med historikere, sociologer, religionsforskere, antropologer, jurister og filosoffer, så det gør websiden meget troværdig og den ser interessant ud, til undervisningsbrug, Det er en underafdeling af http://diis.dk/sw720.asp

Layout
Siden er holdt i grå og hvide toner, og ser meget overskueligt ud med adressen øverst og på mørk grå baggrund, en hvid indholdsstrimmel med relevante oplysninger om sitets informationer, hvor man kan logge sig ind på. En bred kolonne i venstre side, med sidens ophav og et symbolsk træ øverst. På resten af siden er der meget overskueligt opstillet tre muligheder med oplysninger om et lærerkursus, en undervisningsbog og Online specialer, der kan downloades, og alle med links til at læse mere om det.
Opstillet meget kvadratisk, og små udsnit af træet på forsiden ved de eneste tre linjks, der er fremhævet på forsiden. Træet og farverne går igen på alle siderne.

Fortolkning
Der er mange link og utrolig mange brugbare oplysninger. Der er forklaringer til det hele på en overskuelig måde. Billeder til de steder, hvor der har foregået folkedrab, og oplysninger om baggrund, fakta, i dag, materialer og hvad der skete og links, så man kan finde alle de oplysninger man har brug for, til at arbejde med folkedrab og holocaust. Der er flere undervisningsforløb for de ældste klasser vil jeg mene, selvom siden er beregnet til de lidt større elever. Så kan man som underviser, vælge noget ud, fx er der filmen ”Der untergang”, og bruge det materiale man mener, er relevant for eleverne i folkeskolen.
Der er en rød tråd igennem både tekster og layout, så det hele fremstår meget overskueligt og der er forklaringer til alle oplysninger, så siden giver mening og der er en sammenhæng fra det ene link til det andet. Der er rigtig mange link videre til andre hjemmesider, så det gør at der er endnu mere at vælge imellem, og helt konkret udvider det arbejdsgangen i et undervisningsforløb, samt at der er mulighed for at gå i dybden med emnerne, og forholde sig til flere hjemmesider, hvis der er noget eleverne kan bruge og udvide deres horisont og kendskab til.

Billedanalyse
Billedet på forsiden viser et træ med mange grene, der er hvidt på sort baggrund. Det virker meget symbolsk, for jødernes mørke forfærdelige liv med de mange grene, for de veje de har søgt og gået på. Det giver en ro at betragte det og det passer godt ind i tekstens og websidens kontekst.
De andre billeder fra billedgalleriet er fra forskellige steder, hvor man har forfulgt mennesker, og da der på internationalt stadie er bestemt, at alle mennesker der forfølges pga. deres tro, hører ind under holocaust, så er det godt at se billeder fra forskellige perioder og steder, hvor mennesker har været eller stadig er forfulgt. Man klikker ind på forskellige lande, og frem kommer der så billeder fra det pågældende land. Både ældre og nyere billeder. Godt og overskueligt opstillet.

Konklusion
Jeg mener alt i alt, at det er en meget spændende og interessant webside, som helt klart godt kan anvendes til de ældste elever i folkeskolen. Den er let at gå til, og der er mange gode og troværdige tekster og materiale til flere forskellige undervisningsforløb til lærerens brug, men også oplysninger og opgaver til eleverne som arbejdsmateriale arbejde omkring holocaust og folkedrab. Eleverne skal vide hvilke oplysninger de har brug for, inden de går i gang, for ellers er det meget tidskrævende at gennemgå og læse hele indholdet.

Holucaust.info.dk

2007-04-28T01:49:00.000-07:00

Loneh
Holucaust.info.dk

Ophavssituation:
Forfatteren kan findes, hvis man i venstre side på engelsk går ind på: About, og her finder man ud af, at det er Mikkel Andersson på 23 år, Dansk IT professionel og amatør Holocaust forsker. Medlem af foreningen Holocaust History Project.
Tilblivelsen er sket pga. holocaust- benægtere i 1997, da der ingen dansk hjemmeside var til at forsvare hændelserne, der var sket under holocaust, og der var mange diskussioner om det, på dette tidspunkt. Siden er hjemmesiden gået fra at være en ren dansktekstet side med mange ikke-danske besøgende, til en engelskopdateret side.
Det er mest materiale fra Aktion Reinhard camps, med mange fotografier taget fra fem ture til Polen mellem 1999 og 2001, samt meget materiale om Nazi propaganda-filmen ”Der evige jude”, oversat af historikeren Stig Hornshøj-Møller.

Formål med siden er at få folk til at være opmærksom på holocaust benægtere, og forsvare det skete omkring holocaust.
Det er svært at finde mere information om ophavet, og da Url-adressen kun er holocaust-info.dk, har man kun de to ophavsmænd, men der bliver henvist til Holocaust History Project, så man går ud fra, at de har en vis forbindelse. Da der desværre ikke findes mere information om det, vil jeg som underviser i folkeskolen ikke benytte denne hjemmeside, da der mangler flere informationer om ophavet.

Layout er meget overskueligt med adressen i højre side foroven, og en kolonne i venstre side, og et stort felt midt i, med informationer om hjem og arkiv foroven og tekst nedefter. Der er nogle datoer på artikler nedad, som man kan linke sig ind på.
Alt for lidt tekst om hvad man kan finde på deres side. Det står dog i kolonnen, men er noget utydeligt, på nær hvis man fører musen henover linkene. Siger ikke så meget om indholdet, så her fejler siden også.

Fortolkning af teksten
Da siden står på engelsk, giver det allerede her problemer for mange elever i folkeskolen. Det kræver et godt engelsk kendskab, at kunne læse teksterne, da der er brugt mange fagbegreber, og teksten henvender sig helt klart til elever og andre interesseret, der er ældre end folkeskoleelever, måske gymnasieelever selvom det ikke direkte står der. Derfor er det svært at finde en sammenhæng, og samtidig skal alt læses på engelsk.
Der er på et af linkene, en udskrift af hele filmens propagandatekst ”Der evige jude”, og materialer på dansk til at arbejde med, men det er beregnet til gymnasieelever, så det er ikke så brugbart i folkeskolen. Målgruppen er interesserede og gymnasieelever, der arbejder med antisemitisme og holocaust.

Billedanalyse af de mange billeder, der siger utrolig meget om de lidelser og forhold jøderne levede under i 2 verdenskrig, er mange gode sort/hvide og nye farverbilleder fra de forskellige fangelejre. De er delt ind i to kategorier, og den ene side indeholder billeder fra dengang, under og efter krigen, og den anden side billeder fra turene til Polen. De kan bruges til holocaustemne i folkeskolen, da der både er kort og billeder af elendighederne, men man skal være opmærksom på, at de er meget usmagelige, så der er mange stærke billeder man skal forholde sig til, og her skal underviseren, overveje om eleverne kan klare at arbejde med dem.
Det er helt klart et jødisk syn, at billederne og teksten er opstillet ud fra, og derfor viser siden sin sympati for dette folks lidelser og situation.
Billederne er fra fem ture i Polen, der tidligere er beskrevet, og derfor er de fra perioden mellem 1999 og 2001 eller fra 2 verdenskrig, med forskellige ophavsmænd, men det gives der forklaring på under hvert enkelt billede.

Konklusion
Siden opdateres ikke så tit, og mister derved lidt sin troværdighed, men da der ikke længere er så mange nye artikler og fokus på emnet i medierne, har siden på den måde også lidt mistet sin oprindelige funktion, men artiklerne er stadig vigtige i en diskussion og et arbejde om holocaust benægtere, og hvorfor vi til stadighed, skal huske på emnet og lære deraf.
Jeg vil konkludere, at denne side ikke er anvendelsesværdige til elever i folkeskolen. På nær billederne, der måske godt kan anvendes.

Folkedrab.dk

2007-04-26T12:40:00.000-07:00

Holucaust-info.dk

2007-04-26T06:55:00.000-07:00

Holucaust.info.dk

Ophavssituation:
Forfatteren kan findes, hvis man i venstre side på engelsk går ind på: About, og her finder man ud af, at det er Mikkel Andersson på 23 år, Dansk IT professionel og amatør Holocaust forsker. Medlem af foreningen Holocaust History Project.
Tilblivelsen er sket pga. holocaust- benægtere i 1997, da der ingen dansk hjemmeside var til at forsvare hændelserne, der var sket under holocaust, og der var mange diskussioner om det, på dette tidspunkt. Siden er hjemmesiden gået fra at være en ren dansktekstet side med mange ikke-danske besøgende, til en engelskopdateret side.
Det er mest materiale fra Aktion Reinhard camps, med mange fotografier taget fra fem ture til Polen mellem 1999 og 2001, samt meget materiale om Nazi propaganda-filmen ”Der evige jude”, oversat af historikeren Stig Hornshøj-Møller.

Formål med siden er at få folk til at være opmærksom på holocaust benægtere, og forsvare det skete omkring holocaust.
Det er svært at finde mere information om ophavet, og da Url-adressen kun er holocaust-info.dk, har man kun de to ophavsmænd, men der bliver henvist til Holocaust History Project, så man går ud fra, at de har en vis forbindelse. Da der desværre ikke findes mere information om det, vil jeg som underviser i folkeskolen ikke benytte denne hjemmeside, da der mangler flere informationer om ophavet.

Layout er meget overskueligt med adressen i højre side foroven, og en kolonne i venstre side, og et stort felt midt i, med informationer om hjem og arkiv foroven og tekst nedefter. Der er nogle datoer på artikler nedad, som man kan linke sig ind på.
Alt for lidt tekst om hvad man kan finde på deres side. Det står dog i kolonnen, men er noget utydeligt, på nær hvis man fører musen henover linkene. Siger ikke så meget om indholdet, så her fejler siden også.

Fortolkning af teksten
Da siden står på engelsk, giver det allerede her problemer for mange elever i folkeskolen. Det kræver et godt engelsk kendskab, at kunne læse teksterne, da der er brugt mange fagbegreber, og teksten henvender sig helt klart til elever og andre interesseret, der er ældre end folkeskoleelever, måske gymnasieelever selvom det ikke direkte står der. Derfor er det svært at finde en sammenhæng, og samtidig skal alt læses på engelsk.
Der er på et af linkene, en udskrift af hele filmens propagandatekst ”Der evige jude”, og materialer på dansk til at arbejde med, men det er beregnet til gymnasieelever, så det er ikke så brugbart i folkeskolen. Målgruppen er interesserede og gymnasieelever, der arbejder med antisemitisme og holocaust.

Billedanalyse af de mange billeder, der siger utrolig meget om de lidelser og forhold jøderne levede under i 2 verdenskrig, er mange gode sort/hvide og nye farverbilleder fra de forskellige fangelejre. De er delt ind i to kategorier, og den ene side indeholder billeder fra dengang, under og efter krigen, og den anden side billeder fra turene til Polen. De kan bruges til holocaustemne i folkeskolen, da der både er kort og billeder af elendighederne, men man skal være opmærksom på, at de er meget usmagelige, så der er mange stærke billeder man skal forholde sig til, og her skal underviseren, overveje om eleverne kan klare at arbejde med dem.
Det er helt klart et jødisk syn, at billederne og teksten er opstillet ud fra, og derfor viser siden sin sympati for dette folks lidelser og situation.
Billederne er fra fem ture i Polen, der tidligere er beskrevet, og derfor er de fra perioden mellem 1999 og 2001 eller fra 2 verdenskrig, med forskellige ophavsmænd, men det gives der forklaring på under hvert enkelt billede.

Siden opdateres ikke så tit, og mister derved lidt sin troværdighed, men da der ikke længere er så mange nye artikler og fokus på emnet i medierne, har siden på den måde også lidt mistet sin oprindelige funktion, men artiklerne er stadig vigtige i en diskussion og et arbejde om holocaust benægtere, og hvorfor vi til stadighed, skal huske på emnet og lære deraf.
Jeg vil konkludere, at denne side ikke er anvendelsesværdige til elever i folkeskolen. På nær billederne, der måske godt kan anvendes.

Lars Clausen, indlæg #4

2006-12-15T05:57:00.000-08:00

Dansk-Israelsk Forening

"Yes yes yes! En side med animerede GIF's! Hvor useriøst kan man gøre det?
Til gengæld er det den side, jeg af de fire udvalgte ser som den mest undervisningsegnede."

Til min store irritation har siden været utilgængelig fra tre forskellige netværksopkoblinger. Da mit indlæg fastlagde mig på denne side, har analysen ikke rigtig noget at analyse - og dog!
Netop fraværet siger den kyndige surfer, at sidens hosting ikke er orienteret mod maksimal uptime. Da foreninger - og i dette tilfælde et medlem, hvis internetproviders udbudte webspace til privatkonsumenten, der bruger pladsen til præsentering af ominøse dansk-isralske forening - generelt råder over en likviditet, der muliggør mere seriøse hostings, kan man formode en vis fraværende interesse i at udforme, opretholde og udbyde en informativ side til andre end medlemmer og direkte interesserede. Linken er lige så surfer-uvenlig som manglende uptime, igen meddeler det læseren en manglende interesse i "det brede publikum".
Domænet siger os dog også noget: brugeren, ved hvem siden er lagt, har haft ( og har stadig ) en kontrakt med Get2Net, der for nogle år siden blev opkøbt af Tele2.
Slutteligt peger det på et undervisningens og henvisningsdilemma:
For det første er sider foranderlige, links bliver forældede og indhold forandres, tilføjes eller forsvinder helt. Det stiller den, der planlægger undervisningen over for et seriøst dilemma, for færdige kopier på papir er til rådighed, når de er medbragte - sider på nettet er slutteligt afhængige af, at mængder af forbindelser og konsistenschecks følger med.
Man forestille sig, at jeg havde planlagt, at eleverne skulle finde informationer på den pågældende side i en undervisning - og gennem hele undervisningens forløb forbliver siden "nede", hvilket den i mit tilfælde stadig er efter over en dags ventetid. Det ovenstående citat må derfor altid ses ind i den kontekst, i den historiske tid, det blev til i.
Som sådan er siden offline til den kommer online igen - hvis den gør det.

Vel mødt i morgen!
/Lars

Lars Clausen, indlæg #3

2006-12-15T05:54:00.000-08:00

Holocaust-info.dk

"Siden virker mest af alt forladt - med ikke-opdaterede nyheder og døde side intere og eksterne links.
Kedelig i opsætning, men netop dette kan virke meget dragende, da meget kløgtige folk sjældent gider beskæftige sig med præsentationsformen. Den formulerede tekst / indholdet må tale for sig."

Sådan præsenterede siden sig for mig i første hurtige gennemgang. Således forblev det - lige frem til jeg fandt sidens tilhørende blog, skrevet af sidens ophavsmand "MrAnderson". Her udfolder sig den ominøse skribent om alskens politiske emner, dog med specielt fokus på danske temaer. I skrivende stund følger bloggeren mranderson udviklingen omkring ungdomshuset og ser i forfriskende anderledes optik på situationen. Holocaust-info er øjensynligt mere eller mindre forladt, for Mr. Anderson her blevet appointed til member af boardet omkring Holocaust History Project. Da den side stadig er aktiv, må det formodes, at Mikkel Andersssons engagement i forbindelse med Holocaust-forskning er skiftet til det engelsk-sprogede samarbejde opmkring HHP. Denne formodning støttes også af meddelelserne om "ikke længere opdateret!"
Det glædelige ved denne side er dens ekspilicterede status som hobby-side. Dermed kan den - men behøver ikke - leve op til en historikers krav om metodisk korrekthed, politisk afholdenhed eller generelt det, der proklameres som "objektivitet".
Anvendelighed:
Brugbar som mulig inspirationskilde og linksamling, ikke til brug for elever direkte, omend en link eller to måske nok kan videregives som lektie til lytning, se-ning eller læsning.
Havde Anders ikke dikteret os hen på siden per del.icio.us, var jeg i min søgning smuttet videre - first impression er ikke fed. Med den ungdommelige generations ( og min! ) fokus på relationen mellem den første, æstetiske oplevelse og indholdets kvalitet, ryger den heeelt i bund. Derfor: som lærerinspirationsmateriale kan den bruges, men vel næppe en side, eleverne vil finde interessant eller overhovedet selvvalgt dvæle ved.
Mvh Lars

Lars Clausen, indlæg #2

2006-12-15T05:51:00.000-08:00

German propaganda Archive

Som så tit er sidens opsætning pænt sagt ikke pæn. Nogle kedelige bokse og masser af både side interne og eksterne links er en skændsel for enhver æstetisk surfer.
Ikke desto mindre gemmer der sig et omfangsrigt materiale af fotografier, tekster og andet propagandamateriale parat til hver surfers brug.
Der er ingen backtrack-links, og få side-eksterne links, så seriøsiteten kan kun verificeres ved en fornyet google-søgning med håb om at finde andre sider, der analyserer og vurderer denne kildes seriøsitet.
Vender vi os mod hjemmesiden, så er der det pudsige ved den, at dens intention er at præsentere 1. hånds kilder, dvs. originalmateriale eller i hvert fald indscannede 1. hånds kilder - medens vi selv kan anvende den som 1. håndskilde. Det pudsige ved det hele er, at de oprindelige materialer netop vil udsige at tale "sandt", men propagandamateriale kan nu engang ikke være sandt - ellers var det jo videnskabeligt og ikke propaganda!
Men denne side vil tale "sandt" om andet materiale, der selv "hævder" at ville tale sandt, men af denne sides forfatter ( og andre... ) bliver entlarvt som ikke-videnskabeligt. Det store problem er dog, at seriøsiteten af denne sides forfatter selv skal kunne garanteres - og her spilder kildekritikken ind.
Denne implicitte selv-tematisering kan være fremragende til undervisningsbrug, hvor skelnen mellem propaganda og historiker-information præsenteres.
Derfor vil denne side være emminent til netop dette formål i selve undervisningen, omend den også kan være ressource for os som undervisere. Vi er heldigvis befriet for et absolut krav om sandhed - vi skal undervise, så det sådan "nogenlunde" kan accepteres. Derfor kan sidens materialer også - trods et par usikkerheder - fint bruges til hjælp.
That's it.
/Lars

Lars Clausen, indlæg #1

2006-12-15T05:16:00.000-08:00

wikipedia

Meget har de andre skrevet om Wikipedia som kilde til historie. Hvad jeg dog endnu ikke i mine medstuderendes indlæg er stødt på, vil jeg punktvis forsøge at tage op; via en teknologisk skitsering kommer kildeanalysen til at måtte forholde sig til et yderligere aspekt, samtidig med at ideen om, at en hjemmeside er ”en bog på nettet med fede søgefunktioner og mulighed for bevægede billeder” ikke er adækvat.
Dette indlæg vil også være det længste og mest gennemarbejdede.

Internettets udvikling har ikke været en rolig, fremadskridende proces. I stedet har den været kendetegnet ved stridigheder, opgør, konkurrence og en ”because we can!” indstilling. En af grundlæggerne til nettet formulerede allerede i begyndelsen af 90’erne sin vision om, hvorledes deltagerne på nettet gensidigt udvekslede informationer og arbejdede på fælles områder. Da mængden af brugere fra midten af 90’erne steg exponentielt, blev standardsiden en statisk ”page”, der kopierede bogens, avisens eller reklamens form ind på nettet. Virksomheder kom til og begyndende onlineshops kom på banen. Det er først med opnåelse af en kritisk mængde ( critical mass, forstået som ved en atombombe, hvor en hvis mængde plutonium er påkrævet for at sætte kædereaktionen, der slutteligt fører til detonationen, i gang ) i kombination med teknologiens udvikling og kapitalens store interesse i ”New Economy”, at potentialet for samarbejdsplatforme opstår og udvikler sig.
I 1998 – 1999 begynder teknikguruer rundt om i verden for alvor at udvikle både blogs og wikis, lægge dem ud på nettet og invitere folk indenfor. Det usandsynlige skete: folk kom, blev og skrev!
En af de mest succesrige samarbejdsplatforme blev wikipedia, der med tiden har fået en masse folk med meget forskellig baggrund fik mulighed for at udfolde sig – debattere og formulere viden om viden og verden. Den traditionelle ”editor” eller lærer med den røde kuglepen, er forsvundet. Ideen er, at deltagerne selv korrigerer hinanden og ad den vej kommer tættest på ”sandheden” – eller i hvert fald en dækkende beskrivelse af fænomenet.
Men lad os lige dvæle kort ved læreren med den røde streg, hhv. redaktøren. I et før-internet-samfund måtte offentliggørelser næsten altid gå gennem en specialists hænder og gennem et forlag, der udgav bogen. Det er både dyrt, arbejdsintensivt og i en vis form en censurmulighed. Forlagene kunne jo altid vælge, ikke at udgive noget, de ikke ville lægge navn til, hvad enten holdningerne, informationerne eller fremstillingsformen afveg fra ”normer” eller ”etikker”. Store forlag udgav Encyklopædier ( Britannica, Brockhaus, etc. ), hvor man forsøgte at samle AL viden om emnet i en objektiv fremstilling, hvad enten det er muligt eller ej.
Set med Britannica som målestok, må wikipedia nødvendigvis levere samme ”kodificerede”, accepterede viden som Britannica, bare ad en anden vej – gennem frivillig viden-deling.
For at sige det kort: det gør den ikke! I stedet foregår der en intensiv debat mellem skribenter og læsere, mellem lægmand og ekspert, mellem dansker og neger eller liberalist og socialist.
Med en moderne historikers briller, må wikipedia og andre ”community driven” projekter være haltende, useriøse og i hvert fald ”farvede”. Vi kan stoppe her og analysere hjemmesider ud fra dette standpunkt: hvor godt imiterer de bøger – med en kildekritik, udviklet til og om papirbøger, pergament, lertavler og sten, men ikke bits og bytes. Det er det standpunkt, om end mere radikalt formuleret, de udleverede kopiark om kildekritik indtager. Men – intentionen med dette indlæg er endnu ikke opfyldt, så vi stopper ikke her ;)
I stedet ekspliciterer jeg en forskel, der hele tiden har ligget og luret på at komme frem: vi tager målestokken wikipedia og lader dens funktionsvis være dikterende for vores optik!
Jeg har været inde på, at wikipedia er skrevet af et stort antal mennesker med forskellig kulturel, social, uddannelses, politisk og økonomisk baggrund. Med dette i hukommelsen kan vi igen se på de sider, der er tilgængelige som det (altid foreløbige!) resultat af det løse samarbejde; og vi vil se, at noget usandsynligt sker: trods meget forskellig baggrund er der sætninger og formuleringer, der i mangfoldige ændringer af siden I K K E bliver ændret. Denne konsensus om udsagns rigtighed må for mig være en meget stærk indikator på, at formuleringen udtrykker noget fælles accepteret viden! Ad den vej kommer Britannica og andre encyklopædier til at fremstå som resultatet af en tid, hvor man ikke kunne samarbejde og derfor nødvendigvis måtte bruge redaktører som sorterende; hvorved den sorterende funktion kun kunne accepteres i et ytringsfrihedens land, hvis det var muligt at opretholde forestillingen om både SAND viden og OBJEKTIV stillingtagen fra redaktørens side på baggrund af EKSTERNE kriterier.
Vi må derfor konkludere, at teknologiens udvikling, parret med en usandsynligt sammentræf af katalyserende faktorer har skabt et nyt, anderledes fungerende og anden viden leverende ”maskineri”, der med tiden selv søger at overtage de traditionelle encyklopædiers rolle. Wikipedias målsætning lyder intet mindre end:

Vores mål med Wikipedia er at skabe en fri encyklopædi, faktisk den største encyklopædi nogensinde, i bredde såvel som i dybde. Vi ønsker også, at Wikipedia skal blive en pålidelig kilde.

kilde

Sådan!
En pålidelig community-driven kilde i konstant forandring???
Men at blive en kilde, hvilket implicit kræver at blive BRUGT som kilde, siger ikke, hvad denne kilde skal bruges til. I wikipedias politiske manifest er der anvendt et adjektiv til beskrivelse af subjektet, der indsnævrer kildefunktionen: den vil være en pålidelig kilde!
Papirbogens pålidelighed blev defineret af tre ting. For det første er det skribenten, c.f. Gud tager aldrig fejl! For det andet er det tekstens egen argumentation. For det tredje er det de referencer, bogen henviser til. Bogen kan heller ikke andet – teksten kan udelukkende henvise til andre tekster, dens forfatter har kendskab til og i skrivningens stund anså for relevant. Ser vi på hjemmesider, kunne man i begyndelsen også kun referere til andre sider, tekstens forfatter(e) havde kendskab til. Gode links og henvisninger, hvad enten det er til andre pages eller litteratur i anden medial form, giver kun en indikator om tekstens pålidelighed, c.f. problematikken om ”den ukendte forfatter”, der ikke kan drages til regnskab for det skrevne. Dette har nok været kildekritikkens største indikator for at gøre net-tekster til ”det sorte får” eller nedkvalificering til ”andenrangskilder” med mindre lødighed end bøger. I dette tilfælde er der dog bevægelse på vej med en teknologisk opfindelse fra blogger-verdenen. Vidunderordet hedder: BACKTRACK
Med backtrack-funktionen annoncerer tekster, der er skrevet EFTER kildens tilblivelse, at de refererer til den, uden at skribent(en/erne) behøver at kende til teksten. Det er simpelt hen en hyperlink, der går BEGGE veje. Kilden får dermed i sin eksistensperiode tilført meta-data, dvs. materiale om kilden ud over selve kilden, der automatisk tilføjes. Muligvis kan det lyde ret meget af teknik-fetichisme og er det muligvis også. Ledespørgsmålet for, hvorfor backtrack-funktionen nævnes her, at jeg ser den som særdeles relevant for kildekritik på nettet, specielt for dem, der søger ny viden og i deres usikkerhed nødvendigvis må søge garantier og sikkerheder for den præsenterede videns kvalitet. Bogens kvalitet og sandhedsværdi blev garanteret af skribenten, redaktøren og forlaget. Jeg argumenterer for, at sider på nettet skal vurderes på deres backtrack-”sky”, dvs. HVEM og HVORFRA, der linkes til den kilde, der er genstand for undersøgelsen.
Med andre ord, så bør vi se på, hvem der har læst kilden før os og fundet det passende at linke til den. Vi ser igen med andre ord på andre læseres læsning af kilden, vi ser på tekstens læsehistorik!!!
I kan høre og se mere til ”semantic web”, hvilket trackback-funktionen er en del af blandt flere, på denne link:
http://media.inf.ed.ac.uk/lectures/
The lecturer er ingen mindre end selve internettets opfinder, Sir Tim Berners-Lee.

Tilbage til Antisemitisme!
Ser vi på den danske side om antisemitisme, er der ikke mange backtracks ( værktøjer: hvad henviser hertil ). Ser vi i stedet på den engelske tekst om antisemitisme, er der så lang en liste, at det tager lang tid at kalde siden frem på skærmen.
Alene denne syndflod af links og backtrack-links af gensidige referencer giver kildekritikeren et bud om kildens seriøsitet. Det er simpelt hen umuligt for en enkelt person at lave så mange omfattende sider!
Elevens informationssøgning
Både de i teksten indlejrede links og siden om backtrack-links giver en søgende elev mulighed for at finde andre sider med relaterede emner. Man klikker sig så at sige ”baglængs og forlængs” gennem et konstant regenererende væv eller netværk af links. Problemet for eleven må i høj grad blive fravalget af links og referencer.
Teksternes sværhedsgrad
På wikipedia er teksternes sværhedsgrad så varierende, at eleven specielt med flersproget kompetence givetvis kan finde tekster, der rammer et niveau, der bare nogenlunde svarer til dennes kunnen. Hvis der er et par svære ord iblandt og eleven kan noget engelsk, kan vedkommende altid bruge Googles ”define:” funktion i en separat tab til hjælp – eller andre mere målgruppe-rettede opslagsværker ( hvilket som bibemærkning også er det, encyklopædierne endnu har som deres metier! ).
Konklusion:
Det kræver noget af eleven at bruge wikipedia. Der skal læses og navigeres i såvel data som metadata, der genereres over tid!
Bogen som centralt opslagsværk, hvad enten den er online eller på papir, har sin klare berettigelse som samlet, som ofte gennemarbejdet materiale, der hurtigt fører læseren til målet. Wikipedias fordel er den mangfoldighed og uoverskuelighed, der hele tiden får den kompetente navigatør til at støde på nye, anderledes og ukendte indlæg og tekster, hvis ukendthedsgrad sagtens kan gælde hele fortolkningsfællesskabet, jvf. Stanley Fish.

4.indlæg, German propaganda archive, Verena

2006-12-15T04:14:00.000-08:00

German propaganda archive

Ophavssituation og formål
Sidens forfatter er Randall Bytwerk, en amerikansk professor i kommunikationsvidenskab fra Michigan. Han har startet siden fordi han har interesseret sig for tysk propaganda i mange år. Dette fortæller han på sidens FAQ-link, hvor man også finder finder frem til hans email-adresse.
Der findes således ikke kun nazi-propaganda på siden, men også østtysk propaganda fra tiden 1949-1989.
Formålet med sin side er at gøre de tyske propagandatekster tilgængelige for engelsksprogede. Sidens målgruppe er interesserede, ikke decideret for undervisning, men han henviser til, at materialet gerne kan bruges i undervisningssammenhæng.
Der ligger masser af informationer på siden, propaganda før 1933 og efter, en masse billeder, nazi-taler, bøger, nazi-humor etc. Talerne er på engelsk og plakater og cartoons er forsynet med engelske oversættelser.

Kildekritik
På grund af at det er en professor, der står bag siden (Dette bekræftes idet man også kommer på calvin colleges hjemmeside) virker sidens baggrund seriøst. Desuden henviser Bytwerk til nogle bøger han har skrevet omkring emnet. Dette viser hans store interesse for emnet og at han har sat sig ind i emnet og har rechercheret over en masse år.
På FAQ-siden gør han opmærksom på, at han ikke går ind for de tekster han har lagt ud og at det er propaganda-materialer. Her forklarer han også kort, hvad propaganda betyder. Desuden fortæller han her, hvor han har fået materialerne fra: bøger og Bundesarchiv.
Sidens indhold er meget objektiv, jeg kunne ikke finde steder, hvor Bytwerk udtaler en specifikt holdning (undtagen at han selvfølgelig tager afstand fra teksternes holdninger) til emnet.

Undervisning
Jeg mener ikke, at jeg ville bruge siden i undervisningssammenhæng. Der er så mange tekster at eleverne kunne miste overblikket. Desuden er alle tekster på engelsk og det er efter min mening en for stor udfordring at søge på en engelsk side og læse tekster på engelsk om dette emne.
Alligevel kunne man som lærer bruge siden til at hente propaganda-tekster og især finde noget i det store billedarkiv.

Kommentar som "Indlæg"

2006-12-15T00:11:00.000-08:00

Hej

Der er desværre nogen af jer, som har misforstået det med at komme med kommetar til de indlæg som er kommet.
Når I skal komme med en kommetar til et indlæg, så står der nedenfor indlægget ordet "Comments" i kursiv. Klik på det og kom med jeres kommentar. Heldigvis har de fleste af jer løst det rigtigt, men for jer som har misforstået, få det lige lavet om.

V.H.
Anders

Indlæg nr. 4: www.nuerdetnok.dk; Lene N.

2006-12-14T12:58:00.000-08:00

Forfatter:
Det er nemt at finde ophavsmændene til denne side. Klikker man i højre side under fanebladet "foreningen" er det tydeligt udspecificeret, hvem der står bag og hvorfor.

Mål:
Sidens formål er at virke for en objektiv dækning af den israelsk-arabiske konflikt samt at modarbejde dæmonisering af staten Israel og jøder.

Layout:
Siden er fornuftigt bygget op med behagelige farver, samt en overskueligt opstilling af til de forskellige faneblade, der gør det nemt at finde hen til det, man måtte lede efter.

Fortolkning af teksten:
Der er god sammenhæng mellem de forskellige artikler der er lagt ud på hjemmesiden og de er alle tilføjet kildehenvisninger. Nogle af artiklerne er stilt op efter "før, under og efter", hvilket gør det overskueligt at finde sammenhæng og overblik.

Billeder:
Jeg kan ikke finde nogen billeder på siden... er det bare mig? Dette gør i princippet ikke noget, da siden primært indeholder artikler der ikke behøver billeder som understøttelse.

Ophavssituation:
Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvornår siden sidst er opdateret. Det seneste indlæg er fra 2006, dog i januar måned..... !?!?!?

Alt i alt:
En fornuftig hjemmeside, der kan bruges, hvis man mangler artikler eller udsagn om givne emne. Nogle af teksterne er på engelsk og kan derfor i sig selv være svære at komme igennem, men en side jeg godt ville bruge i min undervisning. Dog med det forbehold at eleverne fik at vide, hvad de skulle lede efter, da der ellers ville gå meget tid med at lede efter artikler med svar på givne spørgsmål.

1. indlæg - wikipedia

2006-12-14T12:42:00.000-08:00

www. wikipedia.dk
Jeg vil undersøge, om hjemmesiden Wikipedia kan bruges i undervisningen. Mit grundlag er Lone Guldbrandt Tønnesens kildekritik på Internettet, som består af flg. kategorier: ophavssituationen, layoutanalyse, fortolkning af teksten og billedanalyse.

Ophavssituationen
Ifølge Lone G. Tønnesen skal en hjemmeside kasseres, når man ikke kan finde frem til sidens forfatter.
Wikipedia er en encyklopædi, og sidens mål er at skabe den største troværdige encyklopædi. Ophavssituationen på Wikipedias sider kan være problematisk, da siderne er skrevet af forskellige frivillige bidragydere fra hele verden Alle kan bidrage, og alle kan også redigere en hvilken som helst artikel. Dvs. teksterne i Wikipedia ikke nødvendigvis er skrevet af uddannede fagfolk. Dette kan gøre siderne utroværdige, men siderne er dog underlagt Wikipedias regler. Dvs. at teksterne skal have en bestemt form og være klar, informativ og upartisk. Da Wikipedia vil være en troværdig kilde, kontrolleres siderne af administratorerne. Administratorerne kan ikke patruljere hver side, men patruljerer hovedsagligt bidrag fra anonyme bidragsydere. Administratorerne vurderer om siderne og ændringerne lever op til Wikipedias krav, eller om der er tale vandalisme. Vandalisme fjernes straks. Ligeledes er også de fleste brugere parate til at reagere mod vandalisme og får det fjernet umiddelbart efter at det er opstået. Derudover bliver de kritiske artikler listet op på en side, så brugerne kan tjekke, om en side måske ikke er så troværdig.
Hjemmesiden Wikipedia indeholder således mange gode sider med fakta. Bidragenes ophavssituation kan medføre en vis usikkerhed, da enhver kan bidrage med noget. Artiklerne kontrolleres dog løbende af administratorerne og andre brugere, og derfor mener jeg, at hjemmesiden godt kan bruges i undervisningen. Som lærer bliver jeg dog nødt til først at vurdere, om de artikler, eleverne skal bruge, også indeholder korrekte fakta. Wikipedias ophavssituation giver ligeledes de større elever mulighed for at lære at være kritisk, da de fx på kritiske sider kan tjekke om artiklen er troværdig, eller de kan selv tjekke artiklens indhold ved at sammenligne den med indholdet af en bog.

Layout
En hjemmeside med mange farver, roterende animationer eller uklare links signaliserer ifølge Tønnesen, at siden kan være utroværdig.
Wikipedias sider har dog en rolig layout. Forsiden har en kolonne til venstre, som består af tre kasser: navigation, værktøjer og valg af sprog. Resten af siden består af et stort felt, som ligeledes er inddelt i forskellige kasser, som indeholder sidens nyheder og attraktioner. Farverne på siden er hovedsagligt hvid og pastelfarvet. Det virker roligt. I indlæggene på siden er der links til ord og sætninger, som er relevante for indlæggene, og som beskrives nærmere i en af Wikipedias artikler. Dette giver en dybere forståelse af indlægget. Det virker mere troværdigt, men i henhold til ophavssittuationen skal man se kritisk på det. Når man har søgt ind på en artikel, bliver kolonnen i venstre side stående, så man altid kan søge hjælp der, og det store felt viser artiklen. Artiklerne består af overskuelige tekster, og af og til er der også et lille billede i sort og hvidt. Det virker seriøst. Også i disse tekster er der links til de ord og sætninger, som er relevante for emnet, og som er værd at læse en separat artikel om. De enkelte artikler indgår således i et net af artikler om et emne, og derigennem kan læseren via artiklen udvide søgningen og få en bredere viden. Derudover kan artiklerne læses på forskellige sprog, og det er helt klart en fordel, når der er tosprogede i klassen, da de jo ofte har sproglige vanskeligheder i fagundervisningen.
Hjemmesiden virker altså seriøst, og artiklerne indeholder mange links til andre artikler om samme emne, og dette giver eleverne god mulighed for at få en bred viden. Desuden vil muligheden for valg af sprogvalg motivere de tosprogede elever. Disse mange muligheder giver eleverne mulighed for at gå forskellige veje for at finde oplysninger om et emne - de skal jo bare kunne begrundes og være meningsfulde i henhold til emnet.

Indhold
Da Wikipedias ophavssituation kan medføre en vis usikkerhed, er det vigtigt, at jeg som lærer først vurderer, om artiklerne indeholder anvendelige fakta, som kan bruges i undervisningen. Vi vil beskæftige os med antisemitisme, og jeg mener, at Wikipedias artikler indeholder sande facts om emnet. Der er gode artikler om antisemitisme, jøder, jødeforfølgelse, holocaust, Israel, menneskerettigheder mm. Disse artikler beskriver begrebernes betydning og historie. Teksterne er overskuelige og letlæselige, så også de svage elever motiveres til at deltage i undervisningen. Artiklerne er altså gode til at bruge i undervisningen.

Konklusion
Jeg mener således, at jeg godt kan bruge hjemmesiden Wikipedia til at arbejde med antisemitisme. Artiklerne om emnet er sandfærdige, og hjemmesiden giver eleverne flere forskellige muligheder til at beskæftige sig med emnet. De kan vælge forskellige sprog og benytte forskellige links. Hjemmesidens ophavssituation medfører dog, at jeg som lærer og evt. de større elever kritisk må vurdere, om de forskellige indlæg kan bruges.

indlæg nr. 3,Verena, DIF

2006-12-14T12:23:00.000-08:00

Dansk-Israelsk forening er en forening som kalder sig mellemfolkelig venskabsforening, hvis formål er , at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur og modvirke antisemitisme og antiisraelske strømninger.
Der findes en masse
artikler omkring forskellige jødiske og israelske emner på siden. Siden er altid opdateret (12.12.2006) og der findes en emailadresse, hvis der skulle opstå spørgsmål.

Kildekritik
Alle artikler er dateret og med forfatterens navn på. Der er ældre såvel som aktuelle artikler, fra alle mulige aviser, foreninger og enkeltpersoner.
Dansk Israelsk Forening kalder sig for upolitisk, arbejder dog sammen med forskellige jødiske og jødisk- zionistiske foreninger. Nogle artikler, som egentlig burde være objektive, har partiiske tendenser. Læs f.eks. under "Fakta", "befolkning og religion" om palæstinenserne. Informationerne er efter min viden ikke forkerte, men valg af ord er nogengange lidt uheldige.

Layout
Mit første indtryk af siden er, at det kunne være en side som laver reklame for Israel som rejsemål. (Dette er også et nævnt som formål for DZF. Også under "fakta" finder man informationer om skisport i Israel. ). Ellers synes jeg, valget af farver lader siden virke uprofessionelt og de mange artikler under forskellige overskrifter gør siden uoverskueligt.

Undervisning
Egentlig er der mange informationer at hente, især under punktet "Fakta" syntes jeg at der var brugbare ting som fx. kort over Israel, statistikker og nationalsangen. Men hvis man læser teksterne, lægger man mærke til, at teksterne kun ses ud fra en jødisk/israelsk synsvinkel.
Desuden synes jeg, layoutet gør siden uoverskueligt, hvis en elev skulle kunne finde rundt på siden.
Måske ville jeg selv bruge siden til at finde artikler, men jeg ville ikke bruge siden i undervisningen,d.v.s. lade eleverne søge på siden.

Indlæg nr. 3: Dansk-Israelsk Forening; Lene N.

2006-12-14T11:25:00.000-08:00

Forfatter:
Umiddelbart har jeg svært ved at finde ud af, præcis, hvem der står bag denne hjemmeside. Mit første indtryk var, at man skulle vide at denne hjemmeside eksisterede, for at kunne gå ind på den, da den i søgefeltet er oprettet under en privat get2net-adresse. Allerede her kunne jeg ikke undgå at tage en lille smule afstand fra siden, da det for mig virker som en smule uprofessionelt, at bruge sådan en webadresse. Hvis man gerne vil tages seriøst og alvorlig (hvilket jeg går ud fra de gene vil), må man tage højde for at finde et mere passende og overskueligt navn.

Mål:
Formålet med siden virker for mig lidt rodet. Jeg er ikke helt sikker, men mit bedste bud ville være at formidle et budskab om de forskelle, ligheder etc. der er mellem danskere og israelere. Samt et bud på, hvordan man bedre lærer at forstå eksempelvis en anden kultur el.lig.
Jeg mener dog at man skal bruge lang tid på siden, før man helt forstår, hvad den gerne vil viderebringe af budskaber.

Layout:
Siden virker kedelig og utiltrækkende. Det virker som om hjemmesiden er oprettet i et forsøg på at gøre den så professionel som muligt, hvilket, efter min smag, er gået over gevind.
De forskellige links i venstre side er i nogle tilfælde meget rodet og svære at finde mening i.

Fortolkning af teksten:
Jeg må igen tilstå at jg bliver forvirret af at se på siden. Der er mange informationer samlet på et sted, men man skal klikke mange gange for at komme frem til den artikel man gerne vil læse. Andre steder er der så meget tekst at man ikke overskuer at læse det færdigt.
Samtidig mangler jeg en sti-funktion, der gør det let at vende tilbage og jeg mangler kildehenvisninger rigtig mange steder.

Billeder:
Der er billeder på forsiden af hjemmesiden, men det første indtryk af disse billeder er, at man er kommet til en rejseside, hvor de tilbyder charterrejser.
Andre billeder kan jeg ikke finde.....?!?!?!

Ophavssituation:
Siden har en datofunktion, men jeg tror den skifter automatisk hver dag. Har ellers svært ved at finde ud af, hvor tit den opdateres.

Alt i alt:
Ville jeg være meget ked af at skulle anbefale denne hjemmeside til mine elever. Jeg mener bestemt ikke at den er anvendelig til folkeskolebrug.
Hjemmesiden er kedelig og uoverskuelig og man skal lede alt for længe for at finde præcis det, man evt. søger svar på.
Desværre er den i min verden ikke godkendt!

3. indlæg Rasmus Hamer wikipedia.dk

2006-12-14T09:10:00.000-08:00

www.wikipedia.dk

Ejer af siden:
Wikipedia.dk er ejet af Wikimedia foundation. Alle artikler er skrevet af brugerne af siden.

Målgruppe:
Alle. Sidens mål, er at oprette et online leksikon hvor alle har mulighed for at redigere og omskrive artiklerne.

Væsentligste indhold:
-leksikon
-skribentforside

Layout
Fungerer rigtig godt, med konstant søgemulighed i venstre side og specielle artikler på forsiden som ”appetizers” (såsom ugens artikel og dagens nordiske artikel)
.
Vurdering
Siden fungerer som sådan ufattelig godt til informationssøgning. Problemet er selvfølgelig åbenlyst at artiklerne ikke er underlagt en særlig ”streng kvalitetskontrol”. Er ikke sikker på, at jeg umiddelbart vil bruge siden direkte i undervisningen –men i stedet kan wikipedia benyttes som opslagsværk. Selve artiklerne omkring antisemitisme er ikke særlig fyldestgørende og er vel nærmest en kort begrebsafklaring. Dog er det muligt, at se en artikel på engelsk (som man kan linke direkte derfra) som er meget mere uddybende. Den danske artikel refererer ikke direkte til Holocaust.

4 indlæg, Folkedrab.dk, ABM

2006-12-14T02:58:00.000-08:00

Udvalgt side: Folkedrab.dk

Disposition
1. historie uv. formål
2. Formål med forløb
3. Mål
4. Metode
5. Afgrænsning
6. Kildekritik i praksis
6.1 Ophavssituation
6.2 Layoutanalyse
6.3.Fortolkning af tekst
6.4 Billedeanalyse
7. Anvendelsesmulighed
7.1 Undervisningsrelevans
8 Sammenfatning

Ad 1. Formål med uv. i historie i folkeskolen
Formålet med uv. i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund .Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er såvel historieskabte som historieskabende.

Stk. 2 Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3 Undervisningen skal give mulighed for at overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt og kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Ad2. Formål med forløb:
I det senmoderne samfund er der en øget vidensmængde og også refleksivitet, hvilket stiller krav til det enkelte individ for at tage stilling til, hvad der er godt og skidt jf. Giddens.
Et eksempel herpå er inden for IKT området, hvor nettet har taget sin dagsorden over for samfundets borgere. Fremdeles er der et endnu større behov for at udvikle vores fremtidige elevers handlekompetence i at anvende kildekritik på nettet.
Det er en opgave for historielærer i folkeskolen!

Ad 3. Mål:
At træne i at undersøge hjemmesider med undervisningsrelevans for historielærere i folkeskolen

Ad. 4 Metode:
Kildekritik på internettet af Lone Guldbrandt Tønnesen, som er lektor ved Odense Seminarium, hvilket i den grad øger hendes troværdighed i forhold til såvel både redelighed og saglighed. Samt er jeg meget enig i hendes syn på, at der skal skabes en særlig kritisk model i forhold til den traditionelle. Internettet er i sig selv et medie, der måske nok er mere komplekst, eksempelvis grundet dets mulighed for interaktivitet.
Samt supplerer jeg med punkt 7 i forhold til anvendelsesmuligheder. Til sidst giver jeg en sammenfatning af undersøgelsen.

Udvalgte sider:
1. Wicky Pedia
2. Holocaust uddannelse
3. Dansk Israelsk Forening
4. Folkedrab.dk

Ad. 5 Afgrænsning
Jeg vælger at se bort fra køn, alder m.m. påtrods af, at det kunne have givet en anderledes vinkel på kilderne. Det er gjort for at afgrænse arbejdsfeltet.

Ad. 6 Kildekritik i praksis
Udvalgte hjemmeside: Folkedrab.dk

6. 1 * Ophavssituation
- Forfatteren?
” Indholdet på folkedrab.dk er udarbejdet af:Dansk Institut for Internationale StudierAfdeling for Holocaust- og FolkedrabsstudierStrandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00 ”
Kilde: Forsiden i venstre side. Der er også en link til dem fra Dansk holocaust uddannelse. Så
I hovedbjælken er der mulighed for at vælge: Hvem er vi:
”
Om afdelingen
Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier beskæftiger sig med forskning, formidling og uddannelse om folkedrab- og folkedrabslignende begivenheder. Afdelingen er Danmarks eneste forsknings-, formidlings- og undervisningscenter vedrørende folkedrab, massevold, retsforfølgelse af disse forbrydelser mod menneskeheden samt forsoning efter ugerningerne”
”Folkedrab.dk er produceret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Dansk Institut for Internationale Studier.” Kilde: Om sitet
”Redaktion & projektledelseMartin Mennecke (ansv)Gitte Almer Nielsen (it-ansv)
Følgende personer har skrevet til folkedrab.dkMette Bastholm, Matthias Bjørnlund, Thomas Brudholm, Kamilla Ekholdt Christensen, Janine Dortmundt, Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane, Peter Frederiksen, Jacob Halvas, Frida Hastrup, Steven L.B. Jensen, Torben Jørgensen, Brian B.M. Larsen, Elisabeth Moltke, Sine Molbæk-Steensig, Gitte Almer Nielsen, Charlotte Kjærsgaard Nielsen, Camilla Pedersen, Niels Bo Poulsen, Casper Rask, Kathrine Selch, Silvia Suteu, Stine Thuge, Maj Vingum, Camilla Wee og Tilde Wonsild.
En særlig tak tilEn særlig tak til Charlotte Kjærsgaard Nielsen, Kathrine Selch, Casper Rask, Camilla Pedersen og Tilde Wonsild for materialet til tre cases, som de udarbejdede i forbindelse med deres formidlingsspecialer:
Charlotte Kjærsgaard Nielsen & Kathrine Selch: Stalinismens forbrydelserCasper Rask & Camilla Pedersen: Folkedrabet i BosnienTilde Wonsild: Folkedrabet i Rwanda
Følgende personer har bidraget med billedmateriale til folkedrab.dkEric MarkusenNatalia Anna SuchcickaTorben Blankholm
DesignSimon de Tusch-Lec
CMSMagenta Aps “
Kilde: Om sitet
Forfatterene virker seriøst nok til at være dem, som de udtaler sig. Ellers kunne man følge op på det via brug af fax, telefonisk eller personligt møde op på stedet.
- Tilblivelse?
”Folkedrab.dk blev lanceret den 27. januar 2004 i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab.”
Kilde: Om Sitet
Hvis man ville kontrollere det, så tjek historiebøgerne eller ring til afdelingen selv.

- Modtager og mål?
-Modtager?
”Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne”
Kilde: Om sitet
-Mål?
”Formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab”
Kilde: Om sitet

Der er overenstemmelse mellem det skrevne og det gjorte. Der er væsentlig info om folkedrab samt en forklaring på hvad folkedrab er for et fænomen.

- Overlevering?
Det virker til at være meget nemt at kunne følge sporerne. Eksempelvis er der om hvert land, mulighed for at finde litteratur og materiale om det omtalte, Armenien. For at efterprøve om det er korrekt, gå på bib eller bestil på net eller i boghandel.
Et andet eksempel er billeder, der er navn på fotograf, ved hvert land.

- Url adressen?
Adressen er folkedrab.dk Virker meget seriøst, at de har en direkte hjemmeside og med .DK istedet for, at de skulle igennem en portal for først at komme til siden. Eksempelvis som ved Dansk Israelsk Foreningen.

6.2 * Layoutanalyse (komposition)
Enkelt. Traditionelt. Bjælker foroven. Som følger en hele vejen uanset, hvilken vej man går på. Typisk det man klassificerer det som stjernemodel ved opbygning af hjemmeside.
Farverne er: Gråt, sort og hvid, teksten er sort. Igen enkel. Farverne skal belyse siden alvorlighed.

6.3 * Fortolkning af teksten
-Forklaringer og sammenhæng?
God overenstemmelse mellem intention, og det faktisk er. Eksempelvis er FN`s folkedrabs konvention beskrevet både form og indholdsmæssige, samt gives der også andre definitioner på begrebet.

-Disponering og genstand?
- Overskuelig – orienteringen foregår via hovedbjælken samt, de bjælker der forekommer på den andre underemner. En klar tråd gennem hele siden og dens undersider.

6.4 Billedeanalyse
-Forklaringer og sammenhæng?
Sammenhængene med brug af billederne er gode. Eksempelvis er der I menuen Mediegalleri gode muligheder for, at følge billeder af folkedrab i syv lande. Billederne bliver fulgt op af en mindre tekst om billedet. Billederne er vinklet til at fortælle en særlig historie. Eksempelvis Irak er der et billede af Sadam Hussein, hvor han ser lidt olm ud. Så det kræver lidt baggrundsviden om billederne. Til gengæld er der mulighed for at kontakte dem. På siden bliver der faktisk decideret opfordret til det, samt hvis du selv har nogle billeder, som man vil bidrage med.

-Billedemanipulation?
-Ophavssituation (hvem, hvornår etc.)?
Fotografens navn står der nogle af billederne. På andre ikke. Årstal er der på nogle af billederne og andre ikke. Jf. Irak billederne i mediegalleriet. Der kan være forskellige årsager til, at der ikke er årstal på alle billeder. Ved nogen af dem ville det måske ødelægge selve historiefortællingen og fjerne fokus. Eksempelvis billedet af Sadam Hussein, så ville man tænke mere over hans alder end hans stadig fortvarende eksistens - måske?
Kan følge op på det ved at kontakte institutionen eller fotografen på de gulesider m.m.

-Komposition (farver, um, personer, former, linier os som tilskuer)?
Forskellige billeder: sort, hvide og farver. Almen personliggørelses billeder er der en del af. Der er også symbolbilleder af genstande m.m.

- Målgruppe?
1) ”Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne”
Kilde: Om sitet

Ad. 7. Anvendelsesmulighed:
Hvad er hjemmesidens indhold fagligt set:
For os?
Masser af stof på siden a høj validitet. Begrebsredegørelser, billeder, filmklip m.m.

Folkeskolens børn?
Ad ovenstående afsnit

Ad. 7. 1 Har hjemmesiden undervisningsrelevans- Hvorfor/Hvorfor ikke?
Stor undervisningsrelevans kan anvendes til mange situationer. Baggrundssøgning. Elev/tema arbejde. Der findes en bjælke decideret beregnet til undervisning. Så bare igang med hjemmesiden!

Ad. 8 Sammenfatning:
Summa Summarum – en hjemmeside som Holocaust udannelse.dk der gør historielærere ære!
Især fordi at den er meget bred, samtidig med at den formår at fordybe sig i selve emnet folkedrab.

3 indlæg, Dansk Israelsk Forening, ABM

2006-12-14T01:45:00.000-08:00

Udvalgt side: Dansk Israelsk Forening

Disposition
1. historie uv. formål
2. Formål med forløb
3. Mål
4. Metode
5. Afgrænsning
6. Kildekritik i praksis
6.1 Ophavssituation
6.2 Layoutanalyse
6.3.Fortolkning af tekst
6.4 Billedeanalyse
7. Anvendelsesmulighed
7.1 Undervisningsrelevans
8 Sammenfatning

Ad 1. Formål med uv. i historie i folkeskolen
Formålet med uv. i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund .Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er såvel historieskabte som historieskabende.

Stk. 2 Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3 Undervisningen skal give mulighed for at overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt og kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Ad2. Formål med forløb:
I det senmoderne samfund er der en øget vidensmængde og også refleksivitet, hvilket stiller krav til det enkelte individ for at tage stilling til, hvad der er godt og skidt jf. Giddens.
Et eksempel herpå er inden for IKT området, hvor nettet har taget sin dagsorden over for samfundets borgere. Fremdeles er der et endnu større behov for at udvikle vores fremtidige elevers handlekompetence i at anvende kildekritik på nettet.
Det er en opgave for historielærer i folkeskolen!

Ad 3. Mål:
At træne i at undersøge hjemmesider med undervisningsrelevans for historielærere i folkeskolen

Ad. 4 Metode:
Kildekritik på internettet af Lone Guldbrandt Tønnesen, som er lektor ved Odense Seminarium, hvilket i den grad øger hendes troværdighed i forhold til såvel både redelighed og saglighed. Samt er jeg meget enig i hendes syn på, at der skal skabes en særlig kritisk model i forhold til den traditionelle. Internettet er i sig selv et medie, der måske nok er mere komplekst, eksempelvis grundet dets mulighed for interaktivitet.

Udvalgte sider:
1. Wicky Pedia
2. Holocaust uddannelse
3. Dansk Israelsk Forening
4. Folkedrab.dk

Ad. 5 Afgrænsning
Jeg vælger at se bort fra køn, alder m.m. påtrods af, at det kunne have givet en anderledes vinkel på kilderne. Det er gjort for at afgrænse arbejdsfeltet.

Ad. 6 Kildekritik i praksis
Udvalgte hjemmeside: Dansk Israelsk Forening

6. 1 * Ophavssituation
- Forfatteren?
Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus er en mellemfolkelig venskabsforening
Det er muligt at skrive til DIF, hvilket er oplagt at gøre i forhold til at kontrollere deres vederhæftighed. Er de dem, som de giver sig ud for?

- Tilblivelse?
” Historie
I november 1975 fik en mindre kreds af Israel-interesserede i Århus den tanke at etablere en venskabsforening for kontakt mellem Danmark og Israel, hvorved man kunne arbejde for oplysning om og forståelse af "Israels ret til at bestå".
Der viste sig hurtigt at være en stor interesse for ideen og mandag den 8. marts 1976 kunne der afholdes en stiftende generalforsamling med valg af den første bestyrelse. ”
Kilde: I venstre side af bjælken. For at kontrollere om dette skulle være sandt, så ville det her være oplagt at tjekke beslutningsreferat m.m.
- Modtager og mål?
Modtagerne må være dem som ønsker at være medlem:
1)” Som medlem af Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus kan optages enhver person, der tilslutter sig foreningens formål, og som ikke giver udtryk for meninger eller holdninger, der er i modstrid med foreningens formål.” Dvs. det skal være nogen, der er pro Israel.
2) Andre: Det være sig studerende, nysgerrige på nye sprog og kultur område, journalister m.fl.
-Mål?
”Der har til formål at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur,at støtte de kulturelle og menneskelige forbindelser samtat modvirke antisemitisme og anti-israelske strømninger i det danske samfund.
Foreningen arrangerer møder og foredrag, udstillinger, vinsmagning,koncerter med jødisk musik og viser film om Israel.”
Kilde: Forsiden, dvs. at udsprede kendskabet til Israel og jødisk kultur m.m. er et klart politisk, socialt, kulturelt og måske økonomisk? Budskab. Efter yderligere at have gransket siden ved at trykke mig ind i menu bjælken i venstre side, virker ligeledes også meget, som er det deres hensigt.
- Overlevering? Særdeles gode muligheder for at følge op på tekstens ægthed. Eksempelvis er artikler nævnt med dato og titel. Her kunne det være oplagt at søge et par stykker ud som dokumentation på enten bibliotek eller avisnet. Grundet prioritering fravælger jeg det dog. Siden opdateres tilsyneladende jævnlig sidst opdateret 3.11.2006. Det understøttes af, at der også er indlagte avisartikler af nyere datoer.
- Url adressen? http://hjem.get2net.dk/cfr/index.htm - en adresse der bærer præg af at være privat brug. Umiddelbart set er det lidt undringsværdigt, når det er en forening, at det ikke er en dk. adresse. Kan være med til at give det endnu større troværdighed istedet for, at det først skal igennem et site, før adressen kommer.

6.2 * Layoutanalyse (komposition)
-Enkelt. Farverne mørke- og lyseblå og hvide, sort tekst. Hænger tydeligt sammen med identificeringen med Israels flag. Der er iøvrigt også et flag oppe i venstre hjørne, der blafrer. Klar og overskuelig. Traditionel opbygget. Bjælken til venstre følger med på alle sider. Minder om en typisk brug af stjernemodel, når man bygger en side op.

6.3 * Fortolkning af teksten
-Forklaringer og sammenhæng?
Klar sammenhæng mellem med tekst og intention. Eksempelvis er der et rids af jødehistorie, hvor de også selv på siden gør rede for, at en del af siderne faktisk bygger på vurderinger. Samt en redegørelse for hvor styrkerne er, samt der hvor der faktisk også er uoverenstemmelse. Så læseren er varskoet. Adviseringen står i bunden.

-Disponering og genstand?
Lige til - grundet bjælken til venstre samt en god struktur af hjemmeside med overskrifter til hvert emne. Eksempelvis Film og bøger, foreninger m.m.

6.4 Billedeanalyse
-Forklaringer og sammenhæng?
Der bruges enkelte billeder på hjemmesiden. Især ved nyt emne. Der er billeder af kort.
Også lidt humoristiske tegninger. På forsiden forsøges siden at sælges som lidt frisk ved inddragelse af billeder af Israel som ferieparadis.

-Billedemanipulation?
Man skal som bruger være opmærksom på, at det er en side, der har et politisk budskab. Det samme kunne vel også være tilfælde, hvis det var en anden forening. Derfor kunne der være en større mulighed for at have intentionen om at bruge det. Igen skal det bemækes, at siden og folkene bag virker meget troværdige.

-Ophavssituation (hvem, hvornår etc.)?
Kortene er angivet med årstal, men resten af billerne er ikke. Hvilket kan gøre det svært at spore det tilbage.

-Komposition (farver, rum, personer, former, linier os som tilskuer)?
Billederne er i forskellige farver i forhold til hjemmesidens skabelon, blå og hvid.

- Målgruppe?
Umiddelbart voksne, hvor billederne på forsiden er meget testemonialagtige, dvs. det som modtageren kan spejle sig i.

Ad. 7. Anvendelsesmulighed:
Hvad er hjemmesidens indhold fagligt set:
For os?
Der er meget stof at hente for lærere i forhold til anti-sementisme. Eksempevis rids af jødehistorie, artikler der er ordnet og kategoriseret for en, kort af Israel m.m.
Baggrundsmaterialemæssigt kan det sagtens bruge, man skal bare være opmærksom på, at det er med israelsk – jødisk optik.

Folkeskolens børn?
Det samme som ovenstående afsnit.

Ad. 7. 1 Har hjemmesiden undervisningsrelevans- Hvorfor/Hvorfor ikke?
Siden kan anvendes til undervisningen ved eksempelvis emne/ tema arbejde.
Artiklerne kan også bruges som diskussions oplæg. Kortene kan bruges til at beskrive geopolitiske/historiske udvikling i området. Plus mange flere ideer...

Ad. 8 Sammenfatning:
Summa Summarum – God hjemmeside med masser af brugbar data. Det eneste man som bruger, skal være opmærksom på er, at det er med israelske – jødisk optik. Formålet med brugen af hjemmesiden er altså bestemmende.

Jakob 4. indlæg Nu er det nok

2006-12-14T00:49:00.000-08:00

Jeg har valgt at kigge på følgende hjemmeside http://www.nuerdetnok.dk/

Forfatter: Er skabt på frivillig basis af nogle firvillige der er imod en række artikler fra politikken, som de mener trækker den egentlige diskussion omkring den jødisk-palæstinensiske krise ud på et sidespor der er imod en række artikler fra politikken, som de mener trækker den egentlige diskussion omkring den jødisk-palæstinensiske krise ud på et sidespor

Formålet med denne side: Foreningen har til formål at virke for en objektiv dækning af den israelsk-arabiske konflikt samt at modarbejde dæmonisering af staten Israel og jøder. Dette mål søges opnået ved at være på vagt overfor og reagere på urigtige og tendentiøse nyheder, Tv-udsendelseer m.v. gennem deltagelse i den offentlige debat, underskriftsindsamlinger og via oplysning på foreningens webside.

Layout: Er meget simpelt man kunne godt savne lidt billeder som kan have en forstærkende effekt. Siden er nemt at gå til og har fokus på deres artikler.

Teksterne: Mange af artiklerne er fra danske eller udenlandske aviser. Og er derfor forfatterens kommentarer til følgende emner. Teksterne er debatskabende og er inspirerende man kunne godt savne lidt originale kilder.

Kan siden bruges til undervisning: Jeg synes siden er god. Og specielt at man kan bruge artiklerne til at skabe en debat samt at eleverne at nød til at danne en mening dette kan skabe handlekompetence da eleverne tager kritisk stilling til artikler.

Kommentar til Jakob´s indlæg om folkedrab.dk

2006-12-14T00:32:00.000-08:00

Jeg er helt enig med dig i, at det er rart at siden ikke kun omhandler antisemitisme, men også folkedrab, det giver en ekstra side/et ekstra emne at arbejde med i undervisningen.
Jeg synes dog at både lærer og elever vil kunne få noget godt ud af, at arbejde med siden og jeg ville muligvis bruge siden i min undervisning. Jeg synes ikke at der mangler kildehenvisninger, jeg synes det virker godt, at der er masser at henvisninger til andre bøger og sider. Dette kan også hjælpe mig som lærer til at finde ekstra matariele til enmet.

Christina

Jakob 3. indlæg Wikipedia.org

2006-12-14T00:26:00.000-08:00

Jeg har valgt at se på http://da.wikipedia.org/wiki/Forside

Forfatter: Siden en encyklopædi på over 250 sprog, som skrives af frivillige bidragydere fra hele verden. Indholdet kan kopieres frit og er tilgængeligt for alle. Vi begyndte i 2001 og arbejder nu på over fem millioner artikler, hvoraf 53 793 er på dansk. Alle kan bidrage dvs. at selvom siden virker som et leksikon, kan man ikke tro på alt hvad der står, fordi alle kan skrive hvad de har lyst til.

Formålet med denne side: Er at skabe en fri encyklopædi og den største i verdenen.
Layout: siden er meget simpelt opbygget og er rigtig nemt at gå til. Desuden er der links i teksterne så du kan få forklaret ord du ikke forstår.

Teksterne: Teksterne er nemme at forstår problemet er bare at man ikke ved hvem der har skrevet dem og hvorfra han har fundet materiale dertil og hvilke kilder han har brugt.
Fordele og ulemper: Det er nemt at gå til og eleverne vil med garanti bruge. Men pga. af de manglende kildehenvisninger har siden flere ulemper end fordele.

Kan siden bruges til undervisning: Det er et stort problem at der ikke er kildehenvisninger på siden. Og du ikke kan være sikker på at det der står, er rigtigt. Jeg vil som lærer ikke anbefale denne side men eleverne vil med garanti bruge siden fordi for dem er det nemmere end at gå på biblioteket at hente et leksikon. En side som egentligt ikke egner sig som opslagværk.

Kommentar til Kim C´s indlæg om holocaust-uddannelse

2006-12-14T00:19:00.000-08:00

Efter at have læst dit indlæg om Holocaust-uddannelse.dk, måtte jeg lige ind og tjekke igen, og, jo, du har ret. Billederne på siden, mente jeg var gode og brugbare ( det mener jeg stadigvæk), men jeg kan godt se at der mangler en sammenhæng mellem billederne, før de er 100% brugbare.
Ellers tror jeg ikke, at der er så meget at sige til dit indlæg, du er kommet frem til nogle gode konklusioner.
Jeg ville også overveje at bruge siden i en undervisningssituation.

Christina

Kommentar til Rasmus Hamers indlæg om holocaust-uddannelse

2006-12-14T00:11:00.000-08:00

Dette indlæg bliver meget kort (lidt ligesom dit indlæg) :-).
Jeg synes at du, kort og præcis, har fundet frem til de vigtigste elementer på siden. Jeg ville også vælge at bruge siden i undervisningen.
Noget jeg mangler er f.eks en forklaring på billederne, er de brugbare?
Men et eller andet sted, er det også rart at læse et indlæg, som er kort og præcis.
Men jeg er sikker på at du sagtens kunne uddybe det meget mere.

Christina

Kommentar til Anettes indlæg om Dansk-Israelske forening

2006-12-13T23:58:00.000-08:00

Jeg ville ikke, som dig, overveje at bruge siden i min undervisning, da jeg ikke mener at sidene r troværdig nok.
Jeg er helt enig med dig i, at siden er nem og overskuelig at komme igennem og at det er nemt at finde rundt på siden.
Ligesom dig, synes jeg heller ikke, at der nok kildehenvisninge, til at siden og artiklerne bliver troværdige nok, en grund til at jeg ikke ville benytte siden i selve undervisningen. En anden grund til ikke at bruge siden i undervisningen er, at jeg synes siden er kedelig og jeg er bange for, at eleverne meget hurtig vil miste interressen for siden.
Men alt i alt tror jeg, at vi er kommet frem til meget af det samme.

Christina

P.S: Forsat god fornøjelse med praktikken.