Historie 23.32

Lones indlæg nr. 1 Folkedrab.dk Ophavssituation og forfattere Dansk Institut for Internationale studier - Afdeling for Holocaust og Folkedrabsstudier (DCISM). Formål med siden Til undervisning og oplysning om folkedrab , for at advare mod at folkedrab aldrig mere må ske/tillades, så folkedrab forhindres. Er henvendt til lærer og elever på ungdomsuddannelser og de ældste klasser i folkeskolen. Ment som et troværdigt og interessant undervisningsmateriale.

Friday, December 15, 2006

Lars Clausen, indlæg #4

Dansk-Israelsk Forening

"Yes yes yes! En side med animerede GIF's! Hvor useriøst kan man gøre det?
Til gengæld er det den side, jeg af de fire udvalgte ser som den mest undervisningsegnede."
Til min store irritation har siden været utilgængelig fra tre forskellige netværksopkoblinger. Da mit indlæg fastlagde mig på denne side, har analysen ikke rigtig noget at analyse - og dog!
Netop fraværet siger den kyndige surfer, at sidens hosting ikke er orienteret mod maksimal uptime. Da foreninger - og i dette tilfælde et medlem, hvis internetproviders udbudte webspace til privatkonsumenten, der bruger pladsen til præsentering af ominøse dansk-isralske forening - generelt råder over en likviditet, der muliggør mere seriøse hostings, kan man formode en vis fraværende interesse i at udforme, opretholde og udbyde en informativ side til andre end medlemmer og direkte interesserede. Linken er lige så surfer-uvenlig som manglende uptime, igen meddeler det læseren en manglende interesse i "det brede publikum".
Domænet siger os dog også noget: brugeren, ved hvem siden er lagt, har haft ( og har stadig ) en kontrakt med Get2Net, der for nogle år siden blev opkøbt af Tele2.
Slutteligt peger det på et undervisningens og henvisningsdilemma:
For det første er sider foranderlige, links bliver forældede og indhold forandres, tilføjes eller forsvinder helt. Det stiller den, der planlægger undervisningen over for et seriøst dilemma, for færdige kopier på papir er til rådighed, når de er medbragte - sider på nettet er slutteligt afhængige af, at mængder af forbindelser og konsistenschecks følger med.
Man forestille sig, at jeg havde planlagt, at eleverne skulle finde informationer på den pågældende side i en undervisning - og gennem hele undervisningens forløb forbliver siden "nede", hvilket den i mit tilfælde stadig er efter over en dags ventetid. Det ovenstående citat må derfor altid ses ind i den kontekst, i den historiske tid, det blev til i.
Som sådan er siden offline til den kommer online igen - hvis den gør det.

Vel mødt i morgen!
/Lars

7 Comments:

At 4:10 AM, Blogger Maria Nørgaard said...

Hej Lars
Jeg vil tillade mig at anvende dette dit sidste indlæg til at komme med kommentarer til dine samlede - på falderebet - indlæg.
Jeg læste med interesse det første indlæg om alle de oplysninger, som du kunne give omkring internettets intention og hjemmesiders opsætning osv. om end, som du selv kommenterer, så er det meget ustruktureret og lidt uoverskueligt sat op. Jeg ved ikke, efter endt læsning, om jeg ud af dit indlæg kunne læse at Wikipedia var en side, som jeg kunne anvende til mine kommende elever...?
Ydermere fandt jeg det interessant, at du skrev ”hvad jeg dog endnu ikke i mine medstuderendes indlæg er stødt på, vil jeg punktvis forsøge at tage op” – og her tænkte jeg efter at have læst dine samlede indlæg, at du ikke rigtig opfylder dit eget krav – eller var det kun beregnet med henblik på Wikipedias side?
Jeg finder det spændende, at du i Indlæg 2 reflekterer over propaganda-hjemmesidens indhold og ”sandhedsværdi”.
Men jeg er dybt uenig med dig i din beskrivelse af Indlæg 3, at en ”Kedelig i opsætning, men netop dette kan virke meget dragende, da meget kløgtige folk sjældent gider beskæftige sig med præsentationsformen. Hvad er det for en fordom at stille op med? Med dette tolker jeg, at du mener, at kløgtige (eller intelligente) mennesker sætter deres præsentationer op kedeligt, fordi de fokuser på indholdet – og dermed at mindre kløgtige (eller akademisk udfordrede) mennesker ”pakker” deres præsentationer ind for at skjule deres mangler!
Undskyld jeg nævner det, da det nok ikke er en særlig kvalificeret kommentar - Hvordan synes du selv dine sidste to indlæg er faldet ud?– Lars, du med din store viden og i øvrigt velkvalificerede overvejelser, jeg mener ikke, at du ved at skrive ” Mere derom senere” udfylder opgavebeskrivelsen (eller overholder deadline) – og jeg er ikke blevet klogere på, hvordan du vurderer de udvalgte hjemmesider. Jeg havde forventet mig en del mere fra dine indlæg…
En lidt ”tynd” måde at gøre det på – eller som andre i medieverden ville udtrykke det: Det er en OMMER!

 
At 4:38 AM, Blogger Lars Clausen said...

Kære Maria
Ganske rigtigt! Som så tit i my little humble world kom der "noget i mellem".
Alle tre maver i vores lille familie synes at danne parløb i en konkurrence om flest opkast og længste diarée.
Ganske ret har du i din pointe om "en OMMER".
Men en ekstra lille information: man kan backdate et indlæg, så dette indlæg kan jeg efter offentliggørelsen ændre til at være offentliggjort mandag den 1. dec. 2006 - og dermed er falderebet og deltagelseskriterierne udhulet.

Anders har intet andet end individuelle udsagn og notater at gøre godt med, ville han påpege noget over for mine eller andre indlæg. Der mangler, for at blogger.com kan bruges med "falderebs"-funktion som snapshot.

Rigtig mange tak for dit ærlige indlæg - og så stor er min viden heller ikke.... *smiL*.
Hyggehejsa og vel mødt på mandag, hvis altså ikke også mandag bliver til "spand-dag" for mig.

Hyggehejsa
/Lars

 
At 8:57 AM, Blogger Janni B. said...

Janni Kommentar nr. 8 ( tror jeg :-)
Hej Lars.
Jeg må desværre tilslutte mig Marias kommentar.
Savner analyse af kildekritik i en hver form i dit indlæg nr. 4.

Jeg har selv været meget syg og kan forstå presset.. men den holder alligevel ikke helt ?

Jeg vil gerne have at du uddyber det med backdate. Mener du man tillade sig det ? Hvis ja på hvilket grundlag ? Er alle midler tilladte når de er tilgængelige på sitet ( bloggen ) ?

vi ses i morgen

Hilsen Janni

 
At 11:15 AM, Blogger Lars Clausen said...

Kære Janni
Om man kan eller ikke kan tillade sig at "backdate" et indlæg, er slutteligt noget, hver enkelt må gøre op med sig selv. Jeg har udelukket påpeget muligheden for at gøre det - ikke at man bør eller ikke bør det. Muligheden implicerer for anvendelsen af Blogger og andre steder, hvor en sådan backdating er mulig, at der ligger et incitament til yderligere kontrol og afsikringsforanstaltninger, så retfærdigheden bevares for dem, der overholder det tidslige aspekt vs. dem, der ikke overholder det og backdater indlæggene.
Dermed vælger jeg ikke at svare på dit indlæg, der slutteligt afkræver mig en etisk forankring. I stedet for du en kommentar om didaktiske valg, der presser sig på og som kommer til syne, des mere man arbejder med den platform, hvormed undervisningen medieres.
Man kan sammenfatte mit svar således: alle funktioner er tilgængelige på sitet for dem, der formår at bruge dem; om de bruger dem, er en anden sag! Det er op til underviseren at beslutte, hvad deltagerne i praksis må og ikke må, dvs. didaktik, hvilket dog ikke medfører overholdelse fra elevernes side. Da vi ikke har mulighed for at lave om på Blogger, må vi evt. se os om efter andre steder eller live with it. Kort sagt, så har didaktikeren valget mellem EXIT og VOICE.

I øvrigt glæder det mig, at du "har været" syg; ikke tilstanden sygdom, men at din helbredstilstand er genoprettet er glædeligt.

Med denne afsluttende kommentar kommer

 
At 11:16 AM, Blogger Lars Clausen said...

... julen et par minutter nærmere det evigt værende "nu".

 
At 11:17 AM, Blogger Maria Nørgaard said...

Hej Lars
Dette vil nok udarte sig til en længere debat om hvad man kan eller ikke kan tillade sig. Så jeg vil undlade at kommentere dette yderligere, og lade det være op til Anders.
Mht. tidsperspektivet og sygdom (eller anden travlhed), så vil jeg tillade mig at tilføje et ord til dit ordforråd: Organisering/ planlægning (som du nok burde kende til som en af de tre K'er) - vi har alle vores personlige gøremål og problemer, men som jeg før har hørt det udtalt i forhold til forum, så skulle netop arbejdet med denne deltagelsespligt tillade os at arbejde uafhængigt af andre og andet... tillad mig at citere mig selv "et perfekt arbejdsredskab, hvis man sad på stranden med en paraplydrink" eller lå i sengen med influenza...
Rigtig god bedring :-) og håber at du kommer i morgen
Med venlig hilsen
Maria

 
At 3:15 AM, Blogger Lars Clausen said...

Ja, man må nok se i øjnende, at livet er uretfærdigt. Den tid, man brugte til at assistere andre til at komme ind på Blogger, kunne have været anvendt til at ordne sine egne sager først.
Så havde "time management" været ok, så havde der været tid til at være syg - eller hvilke andre gøremål, der måtte komme i uventet.

Hvad end Anders lærer af dette, så vil han forhåbentligt se, at enkelte har taget udfordringen op og lagt omfattende kommentarer og indlæg ind. Netop denne tråd af kommentarer, der debatterer noget særdeles relevant ifht. blogger som "redskab" ( arghh, jeg hader det ord! ), illustrerer dette glimrende. Dette er trods alt 7. kommentar.
Fra at være undervisningsrelateret ( kildekritisk/ikke-kildekritisk ) tematiserede den efterfølgende bloggers funktionsomfang og pegede i mulige etiske og didaktiske retninger, for til slut at udlejre beslutningen om accept/reject til lektoren.
Jo jo, på så kort tid i et så anderledes medie som dette ifht. trad.uv. er det ganske bemærkelsesværdigt, hvad der er lykkedes.

Vel mødt om 15. min.
/Lars

 

Post a Comment

<< Home