Hanne, 4. indlæg - http://www.folkedrab.dk/
http://www.folkedrab.dk/
Forfatter:
Redaktion og liste over forfattere findes under "hvem er vi" (menupunkt på forsiden), men det fremgår ikke umiddelbart hvem der har skrevet hvilke tekster. Artiklerne længere inde på siden er forsynet med forfatternavne.
Udgiver:
Folkedrab.dk er en del af en større side udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier – DIIS. Siderne om folkedrab er skrevet og redigeret af Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier. Et af afdelingens erklærede formål er at forebygge og forhindre fremtidige folkedrab og andre former for massevold.
Man skal ret langt ind på siden før de enkelte artikler signeres. Generelt må man dog sige at forfatteren på denne side må siges at have en højt faglig niveau og betragtes som pålidelige.
Tilblivelse:
Siden præsenteres som portal, dvs. en indgang til en række andre internetsider med fælles tema. Siden er blevet til i forbindelse med sammenlægningen af flere forskningsinstitutioner. Kommentarerne til disse sammenlægninger virker ikke helt tilfredse. Siden blev lanceret 27. januar 2004 i forb. med den anden officielle Auschwitz-dag og er understøttet af undervisning-sministeriet. Det fremgår ikke hvornår siderne opdateres, før man kommer længere ind på afdelingens egne sider.
Modtager:
Siden henvender sig til elever og lærere på ungdomsuddannelserne.
Mål:
Siden har til formål at give ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Overlevering:
Man skal ret dybt ind på siden før man støder på de første kildehenvisninger og en del linkene kunne jeg ikke få til at virke. Men man må formode at man ved henvendelse til instituttet kan få opgivet kilder. Når man tilstrækkelig langt ind, finder man dog litteraturhenvisninger og nogle gode link-samlinger, f.eks. http://27-1.dk/links/.
Layout:
Roligt og behersket layout i dæmpede farver. Siden har øverst en menubjælke, hvor man kan få overblik over sidens emner og muligheder og derudover fremkommer små bokse, hvor man kan klikke sig ind til sider, der uddyber emnet.
Sidens har små gode informationsbokse med fakta og ordforklaringer.
Forklaring og sammenhæng:
Artiklerne præsenteres med en menu ad hvilken man kan klikke sig videre til den fulde artikel, hvor findes der her arbejdsspørgsmål og kildehenvisninger. Siden har dels informerende sider, dels sider der lægger op til overvejelse og debat med en del gode og relevante spørgsmål og arbejdssider om skyld, ansvar, straf, tilgivelse etc..
Siden handler ikke kun om antisemitisme og Holocaust men om folkedrab generelt, hvilket gør det muligt at sammenligne med andre krige og forfølgelser. Derudover giver siden en kort forklaring på sammenhængen mellem Holocaust og FNs konvention om folkedrab.
Disponering og genstand:
Siden er forsynet med "sti", så man kan følge med i hvor man er og hvordan man evt. kommer tilbage.
Siden har den funktion at man kan slå ordbog til og på den må få overblik over hvilke ord man kan slå op på siden. Der er dog tilsyneladende kun et ord i ordbogen, "folkedrab", hvilket efter min mening gør funktionen overflødig.
De enkelte sider er bygget op, så de starter med overordnede oplysninger og man kan så klikke sig videre til mere og mere uddybende sider og artikler om emnet.
Konklusion:
Dens manglende kildehenvisninger indtil man kommer langt ind på siden, gør den svær for elever at overskue, men jeg synes at en del af artiklerne og en del af deres undervisningsforlag er gode og relevante, så på et eller andet niveau ville jeg nok inddrage den i undervisningen.
Jeg kan i øvrigt ikke helt finde ud af om jeg egentlig synes man kan "sidestille" Holocaust med andre folkedrab. Ikke for at nedgøre andre folkedrab, men jeg synes måske, at Holocaust er noget ganske særligt både i forhold til en stats legalisering og organisering og til metoder og antal. Jeg er dog heller ikke sikker på at man kan prioritere eller graduere folkedrab (slem, værre, værst?!), selvom siden til dels gør det i nogle af sine formuleringer ("et af historiens værste", "hører til blandt de mest brutale folkedrab" etc.).

0 Comments:
Post a Comment
<< Home