Hanne, 3. indlæg - http://da.wikipedia.org/wiki/Forside
http://da.wikipedia.org/wiki/Forside
Forfatter:
Wikipedia, Den frie encyklopædi er et leksikon der skrives af frivillige bidragsydere, Wikipedias brugere, som er alle der er registreret.
Udgiver:
Stiftelsen Wikipedia Foundation, USA.
Tilblivelse:
Siden blev etableret i 2001 af Jimmy Wales og Larry Sanger. Den danske side blev lanceret i feb. 2002. Wikipedia indeholder pt. over 5 millioner artikler, heraf 53.634 på dansk og udgives på over 250 sprog. Enhver kan registrere sig (det tager ca. 10 sek.) og derefter skrive artikler eller redigere andres.
Siden opdateres for så vidt konstant i og med at redigering og oprettelse af nye artikler hele tiden sker. I bunden af hver side står tidspunktet for den konkrete sides seneste redigering. Hver enkelt side har egen historik, så det er muligt at følge tilblivelse. Enkelte brugere har oprettet bruger-profiler, så det er muligt at se billede, navn, erhverv, interesser etc..
Modtager:
Siden henvender sig til enhver, der søger information om et hvilket som helst emne. Henvender sig yderligere til enhver, der har lyst til at skrive indlæg eller artikler om et emne.
Mål:
Sidens formål er vidensdeling.
Overlevering:
Der er ingen eller kun få direkte kildehenvisninger og det er umuligt at finde ud af hvor artiklens viden kommer fra.
Layout:
Siden har et udmærket layout med 4 faner foroven (artikel, diskussion, redigér og historik) og menu (navigation, søg, værktøjer og sprog) i venstre side. Disse er konstante.
Derudover er siderne fyldt med hyperlinks til andre af Wikipedias artikler. Hyperlink med blå skrift fører til andre artikler, hyperlink med rød skrift fører til endnu ikke skrevne artikler. Hyperlinkene skifter farve, så man kan følge med i, hvilke artikler man har "slået op". Hvis man nemt fristes til at følge disse, taber man hurtigt overblikket. Da der ikke er nogen form for sti, ville man skulle klikke jeg tilbage via vindues tilbagefunktion.
Artikler på andre sprog er nemt at finde. Efter opslag (f.eks. antisemitisme) trykker man blot på det ønskede sprog på menuen.
Forklaring og sammenhæng:
Jeg slog ordet "antisemitisme" op. Den er startet af en 40 årig datamatiker, som interesserer sig for ordbøger og opslagsværk. Den er senest redigeret af en programmør fra Aalborg Universitet (matematik og datalogi), som interesseret sig for naturvidenskab, filosofi og religion. Ind imellem er den redigere nogle og tredve gange. I artiklens historik kan man i øvrigt slå enhver tidligere udgave af artiklen op. Den er giver en kort og overfladisk beskrivelse af jødeforfølgelse gennem tiden. Der er ingen kildehenvisninger, men en del hyperlink. Den har hyperlink til: jøder, Noah, Bibelen, semitiske, mosaisk tro, Det nye testamente, jødedommen, Messias, Martin Luther, 1542 og 1879. Ved et par af hyperlinkene er det svært at se hvorfor de er linket til.
Til sammenligning er den engelsk- og den tysksprogede artikel helt anderledes omfattende, den tyske endvidere med fodnoter og nøjagtig kildeangivelse. Forfatteren er ikke til at finde men til gengæld kan man nemt efterprøve artiklen.
Konklusion:
Jeg bruger ikke Wikipedia og ville ikke bruge den i undervisningen. Siden kan muligvis bruges som inspiration af elever, men ellers bør den ikke inddrages. De brugerprofiler jeg checkede var af meget blandet karakter og de fleste brugere skrev ud fra interesse og ikke faglig uddannelse (eks. en 22 årig mand, der er vikar, har skrevet artikelen om hjertestop). Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at Wikipedias artikler ikke fagligt seriøse eller pålidelige, men at de kan være det og at ophav og kilder er næsten umulige at kontrollere. Dette også selvom artiklens historik er nem at finde og undersøge.
I modsætning til traditionelle leksika har artiklerne i dette "leksikon" IKKE været gennem nogen form for udvælgelse af forfattere, artikler eller redigering af materiale inden udgivelse.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home