Holocaust-uddannelse.dk

Loneh 4 indlæg
Holocaust.uddannelse.dk
Ophavssituation
Undervisningssiden er udviklet af Brian BM Larsen (29 år) og Peter Vogelsang (29 år), begge cand.mag.'er fra Institut for Historie, Københavns Universitet. De har også skrevet de fleste tekster.
Ressourcen er udviklet i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudiers regi. Konsulent er lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet. Programmør Svein Waagstein Rasmussen er den tekniske troldmand. Den faglige kvalitet er sikret i samarbejde med vejleder og konsulent på undervisningsressourcen, lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet. Her er en vis troværdighed ved ophavet, da det er forfattere fra institut og universitet med seriøse uddannelser.
Formål med siden om Holocaust, er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust, men alle andre kan også få glæde af siden. Har en forbindelse til dansk Institut for Holocaust og folkedrabs studier. Url -adressen fortæller også at den er beregnet til uddannelsesinstitutioner.
Siden er opdateret i juni 2005, og det fremgår nederst på forsiden, og viser en form for troværdighed, selvom det er nogle år siden, så er siden stadig lige så relevant.
Layout
Forsiden er forsynet med seks små sort/hvid billeder centralt placeret i midten, fra jødernes forfærdelige forhold under 2 verdenskrig. I begge sider er der en kolonne med forskellige link til resten af hjemmesiden, og under billederne er der fire fremhævede emner og oplysninger, om sidens vigtigste informationer. Den venstre er meget overordnet og den højre kolonne består af mange underordnede emner. Meget overskueligt og enkelt opstillet med den hvide baggrund og kun brugt lidt sort skrift og purpurfarvede tekst med link til det hele. Det hele fremstår klart og tydeligt, og der er utrolig mange informationer om alt omkring Holocaust, introduktion, baggrund og eftertid. Først en kort tekst om et hvert emne, og så kan man søge videre og få flere informationer om emnet. Trods at siden er henvendt til de ældre elever, vil jeg godt mene at de ældste elever i folkeskolen kan benytte denne fantastiske side.
Nederst i parentes er der en henvisning til en nyere side Folkedrab.dk (godt link)
Fortolkning
Enkelt og let tilgængeligt materiale om alt muligt omkring Holocaust og jødeforfølgelse. Der er noget for enhver voksen om emnet. Der er opgaver, spørgsmål, tidslinje, biografier, kilder, statistik, links, billeder (som desværre på dette tidspunkt ikke er tilgængeligt) og mere, så der er mange oplysninger tilgængelig. Der er meget der kan bruges i undervisningsøjemed og fakta omkring emnerne og konsekvenserne. En side der kun kan anbefales at benytte, hvis man arbejder med dette emne. Der er en rød tråd gennem alle teksterne og mange litteratur-, kilde- og artikel henvisninger, også engelske og tyske tekster fra krigens tid, eftertiden og nutiden, til videre arbejde. Den har den største samling af kilder med tekster og dokumenter på dansk. Der er også et link om fif og fælder og søgemaskiner på Internettet.
Jeg tror det er svært, at finde en lige så seriøs og kompakt webside til dette emne, så man kan slet ikke komme uden om den, ved arbejdet med Holocaust og semitisme. Folkeskolerne kan også gøre stor brug af denne side.
Billedanalyse
Mange fortællende og udtryksfulde billeder fra specielt 2 verdenskrigskrig og andre perioder med jødehad og jødernes livssituationer. Både nyere og gamle billeder, der kan virke anstødene, men er nødvendige at se, for en større forståelse for jødernes situation. Placeret mange forskellige steder, omkring de tekster der omhandler dem og det der sker på dem. I billedgalleriet er flere billeder fra krigens tid, og det er sort/hvide billeder, som fortæller meget af historien omkring jødeforfølgelsen under 2 verdenskrig. Det er skrappe billeder, men viser hvad der skete, og det mener jeg er utrolig vigtigt, at selv elever i folkeskolen, har godt af at se og forholde sig til.
Konklusion
Jeg kan kun anbefale denne webside til undervisningsbrug om Holocaust og antisemitisme emner, også i folkeskolens ældste klasser. De skal dog helt præcist vide, hvad de går efter, for ellers kan de bruge lang tid på at surfe rundt og finde mange spændende emner, men med vejledning er den anbefalelsesværdig. Der er rigtig mange vinker på de forskellige tekster, men alle tekster har noget at gøre med emnet. Nogle er jo lovtekster, så det er selvfølgelig set fra Tyskernes syn, men ellers sympatiserer den med jøderne. Vil mene at man som underviser i historie, og vil ind på dette emne, kan man ikke komme uden om denne fantastiske oplysningsside.

Foreningen ”Nu er det nok”

Loneh. 3 indlæg
Foreningen ”Nu er det nok”
Ophavssituation
”Initiativ bag annoncen i Politiken sidste år, og denne hjemmeside”, står der som det første på forsiden, men det fremgår ikke lige hvornår den er oprettet. Det kan man læse ved at gå ind i artikler, og der er så selve artiklen, der snakkes om, hvor man kan se at den er fra d. 14/12. 2002, så websiden må være fra 2003. Den består af en bestyrelse, der kommer til at bestå af nogle af initiativtagerne fra annoncen med Alan Jordan som formand. Folkene bag driften af denne hjemmeside er bl.a. Alan Jordan, Dan Harder, Simon de Tusch-Lec, Otto Rühl, Kasper Elbjørn og Martin Hirsch.
Målet med siden er at gøre opmærksom på de danske mediers behandling af Israel og jøder, samt at vise sit syn imod både de danske og flere artikler fra udlandet med antisemitisk syn, der ikke rigtig når de danske læsere. Den annonce foreningen reagerede på var et svar på, og indeholdte udsagn og holdninger af et antijødisk tilsnit, som ikke kan skelnes fra klassisk antisemitisme, så specielt Politikken angriber de. Der er ikke nogen steder skrevet hvem målgruppen er, og da websidens indhold er artikler, både for og imod antisemitisme, kan den ikke ses som fakta til skoleelever. Det er forskellige personer, der har skrevet indlæggene, så det er holdnings- og følelsesmæssige udtalelser, uden ret meget troværdighed, da man ud over Samuel Rachlin ikke kender til deres faglige baggrund, for at udtale sig
Layout
En grønlig baggrund foroven og hvid forgrund på resten af siden. En lille kolonne i venstre side med seks henvisninger til resten af sidens oplysninger, og det går igen på alle siderne med denne overskuelighed. I det store hvide felt, står der ganske lidt om foreningen, men link hvor der kan læses mere om nogle få ting, og teksten ændrer sig når man ser på de andre sider. Meget hurtigt at overskue og let tilgængeligt, men kedeligt at se på. Kunne godt anbefales til folkeskoleelever, da de let kan finde de oplysninger de skal bruge, omkring et arbejde med Israels og noget af vestens syn på jøder i dag.
Fortolkning
Der er få, men brugbare oplysninger, som det første man møder på websiden, men desværre er det ikke lige til at se, hvad det er siden handler om. Det skal man dykke længere ind i linkene for at finde ud af. Siden består af kronikker, debatindlæg og artikler fra forskellige aviser. Den nyeste artikel er fra april 2004, og det fremgår ikke hvornår den sidst er revideret, så der kommer nok ikke rigtig mere ind på siden. Man kan godt kontakte foreningen på en mail, og blive medlem af foreningen, men debatindlæggende og artiklerne, ser ud til at være afsluttet på websiden. Som kilde til emnet antisemitisme og holocaust, vil jeg ikke anbefale denne hjemmeside, da der ikke er nok om emnet, samt at det er artikler, på et til tider usagligt grundlag
Billedanalyse
Der er flere billeder inde på nyhedslinket, hvor man kan se nogle illustrationer med sårede og dræbte israeler, der har en fire sider lang folder om ”Boykot terroren”, der handler om Israelernes hverdag, hvor de lever under og med frygt for Palæstinensernes terror, og det er meget stærke billeder, men de kan dog med vejledning godt ses af de ældste folkeskoleelever.
Konklusion
Websiden er for usaglig, følelsesladet og mangler en synlig målgruppe, samt tilblivelsesdato. Ingen billeder til at give et indtryk af indholdet, som virker godt på børn og unge. Mange af artiklerne mangler datoer, så siden er ikke særlig relevant for folkeskoleelever, og kan virke utroværdig, når den bare er fyldt med mange avisartikler, der er personligt ladet med forskellige politiske strandpunkter

folkedrab.dk

Lone Hansen 2 indlæg
folkedrab.dk

Ophavssituation
folkedrab.dk er produceret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier og Dansk Institut for Internationale Studier.
Strandgade 56. 1401 København K
tel: +45 32 69 87 87
fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk
Folkedrab.dk s tilblivelse er den 27. januar 2004, hvor man i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab, startede websiden.
Formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab. Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne, så det er beregnet til elever efter folkeskolen.
Folkedrab.dk er en portal til undervisning og oplysning om folkedrab, for at forhindre det. Siden indeholder artikler, baggrundsmateriale og arbejdsspørgsmål
Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier beskæftiger sig med forskning, formidling og uddannelse om folkedrab- og folkedrabslignende begivenheder. Afdelingen er Danmarks eneste forsknings-, formidlings- og undervisningscenter vedrørende folkedrab, massevold, retsforfølgelse af disse forbrydelser mod menneskeheden samt forsoning efter ugerningerne.
Afdelingens medarbejdere indgår i et flerfagligt samarbejde med historikere, sociologer, religionsforskere, antropologer, jurister og filosoffer, så det gør websiden meget troværdig og den ser interessant ud, til undervisningsbrug, Det er en underafdeling af http://diis.dk/sw720.asp

Layout
Siden er holdt i grå og hvide toner, og ser meget overskueligt ud med adressen øverst og på mørk grå baggrund, en hvid indholdsstrimmel med relevante oplysninger om sitets informationer, hvor man kan logge sig ind på. En bred kolonne i venstre side, med sidens ophav og et symbolsk træ øverst. På resten af siden er der meget overskueligt opstillet tre muligheder med oplysninger om et lærerkursus, en undervisningsbog og Online specialer, der kan downloades, og alle med links til at læse mere om det.
Opstillet meget kvadratisk, og små udsnit af træet på forsiden ved de eneste tre linjks, der er fremhævet på forsiden. Træet og farverne går igen på alle siderne.

Fortolkning
Der er mange link og utrolig mange brugbare oplysninger. Der er forklaringer til det hele på en overskuelig måde. Billeder til de steder, hvor der har foregået folkedrab, og oplysninger om baggrund, fakta, i dag, materialer og hvad der skete og links, så man kan finde alle de oplysninger man har brug for, til at arbejde med folkedrab og holocaust. Der er flere undervisningsforløb for de ældste klasser vil jeg mene, selvom siden er beregnet til de lidt større elever. Så kan man som underviser, vælge noget ud, fx er der filmen ”Der untergang”, og bruge det materiale man mener, er relevant for eleverne i folkeskolen.
Der er en rød tråd igennem både tekster og layout, så det hele fremstår meget overskueligt og der er forklaringer til alle oplysninger, så siden giver mening og der er en sammenhæng fra det ene link til det andet. Der er rigtig mange link videre til andre hjemmesider, så det gør at der er endnu mere at vælge imellem, og helt konkret udvider det arbejdsgangen i et undervisningsforløb, samt at der er mulighed for at gå i dybden med emnerne, og forholde sig til flere hjemmesider, hvis der er noget eleverne kan bruge og udvide deres horisont og kendskab til.

Billedanalyse
Billedet på forsiden viser et træ med mange grene, der er hvidt på sort baggrund. Det virker meget symbolsk, for jødernes mørke forfærdelige liv med de mange grene, for de veje de har søgt og gået på. Det giver en ro at betragte det og det passer godt ind i tekstens og websidens kontekst.
De andre billeder fra billedgalleriet er fra forskellige steder, hvor man har forfulgt mennesker, og da der på internationalt stadie er bestemt, at alle mennesker der forfølges pga. deres tro, hører ind under holocaust, så er det godt at se billeder fra forskellige perioder og steder, hvor mennesker har været eller stadig er forfulgt. Man klikker ind på forskellige lande, og frem kommer der så billeder fra det pågældende land. Både ældre og nyere billeder. Godt og overskueligt opstillet.

Konklusion
Jeg mener alt i alt, at det er en meget spændende og interessant webside, som helt klart godt kan anvendes til de ældste elever i folkeskolen. Den er let at gå til, og der er mange gode og troværdige tekster og materiale til flere forskellige undervisningsforløb til lærerens brug, men også oplysninger og opgaver til eleverne som arbejdsmateriale arbejde omkring holocaust og folkedrab. Eleverne skal vide hvilke oplysninger de har brug for, inden de går i gang, for ellers er det meget tidskrævende at gennemgå og læse hele indholdet.

Holucaust.info.dk

Loneh
Holucaust.info.dk

Ophavssituation:
Forfatteren kan findes, hvis man i venstre side på engelsk går ind på: About, og her finder man ud af, at det er Mikkel Andersson på 23 år, Dansk IT professionel og amatør Holocaust forsker. Medlem af foreningen Holocaust History Project.
Tilblivelsen er sket pga. holocaust- benægtere i 1997, da der ingen dansk hjemmeside var til at forsvare hændelserne, der var sket under holocaust, og der var mange diskussioner om det, på dette tidspunkt. Siden er hjemmesiden gået fra at være en ren dansktekstet side med mange ikke-danske besøgende, til en engelskopdateret side.
Det er mest materiale fra Aktion Reinhard camps, med mange fotografier taget fra fem ture til Polen mellem 1999 og 2001, samt meget materiale om Nazi propaganda-filmen ”Der evige jude”, oversat af historikeren Stig Hornshøj-Møller.

Formål med siden er at få folk til at være opmærksom på holocaust benægtere, og forsvare det skete omkring holocaust.
Det er svært at finde mere information om ophavet, og da Url-adressen kun er holocaust-info.dk, har man kun de to ophavsmænd, men der bliver henvist til Holocaust History Project, så man går ud fra, at de har en vis forbindelse. Da der desværre ikke findes mere information om det, vil jeg som underviser i folkeskolen ikke benytte denne hjemmeside, da der mangler flere informationer om ophavet.

Layout er meget overskueligt med adressen i højre side foroven, og en kolonne i venstre side, og et stort felt midt i, med informationer om hjem og arkiv foroven og tekst nedefter. Der er nogle datoer på artikler nedad, som man kan linke sig ind på.
Alt for lidt tekst om hvad man kan finde på deres side. Det står dog i kolonnen, men er noget utydeligt, på nær hvis man fører musen henover linkene. Siger ikke så meget om indholdet, så her fejler siden også.

Fortolkning af teksten
Da siden står på engelsk, giver det allerede her problemer for mange elever i folkeskolen. Det kræver et godt engelsk kendskab, at kunne læse teksterne, da der er brugt mange fagbegreber, og teksten henvender sig helt klart til elever og andre interesseret, der er ældre end folkeskoleelever, måske gymnasieelever selvom det ikke direkte står der. Derfor er det svært at finde en sammenhæng, og samtidig skal alt læses på engelsk.
Der er på et af linkene, en udskrift af hele filmens propagandatekst ”Der evige jude”, og materialer på dansk til at arbejde med, men det er beregnet til gymnasieelever, så det er ikke så brugbart i folkeskolen. Målgruppen er interesserede og gymnasieelever, der arbejder med antisemitisme og holocaust.

Billedanalyse af de mange billeder, der siger utrolig meget om de lidelser og forhold jøderne levede under i 2 verdenskrig, er mange gode sort/hvide og nye farverbilleder fra de forskellige fangelejre. De er delt ind i to kategorier, og den ene side indeholder billeder fra dengang, under og efter krigen, og den anden side billeder fra turene til Polen. De kan bruges til holocaustemne i folkeskolen, da der både er kort og billeder af elendighederne, men man skal være opmærksom på, at de er meget usmagelige, så der er mange stærke billeder man skal forholde sig til, og her skal underviseren, overveje om eleverne kan klare at arbejde med dem.
Det er helt klart et jødisk syn, at billederne og teksten er opstillet ud fra, og derfor viser siden sin sympati for dette folks lidelser og situation.
Billederne er fra fem ture i Polen, der tidligere er beskrevet, og derfor er de fra perioden mellem 1999 og 2001 eller fra 2 verdenskrig, med forskellige ophavsmænd, men det gives der forklaring på under hvert enkelt billede.

Konklusion
Siden opdateres ikke så tit, og mister derved lidt sin troværdighed, men da der ikke længere er så mange nye artikler og fokus på emnet i medierne, har siden på den måde også lidt mistet sin oprindelige funktion, men artiklerne er stadig vigtige i en diskussion og et arbejde om holocaust benægtere, og hvorfor vi til stadighed, skal huske på emnet og lære deraf.
Jeg vil konkludere, at denne side ikke er anvendelsesværdige til elever i folkeskolen. På nær billederne, der måske godt kan anvendes.

Folkedrab.dk

Lone Hansen 2 indlæg
folkedrab.dk

Ophavssituation
folkedrab.dk er produceret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier og Dansk Institut for Internationale Studier.
Strandgade 56. 1401 København K
tel: +45 32 69 87 87
fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk
Folkedrab.dk s tilblivelse er den 27. januar 2004, hvor man i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab, startede websiden.
Formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab. Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne, så det er beregnet til elever efter folkeskolen.
Folkedrab.dk er en portal til undervisning og oplysning om folkedrab, for at forhindre det. Siden indeholder artikler, baggrundsmateriale og arbejdsspørgsmål
Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier beskæftiger sig med forskning, formidling og uddannelse om folkedrab- og folkedrabslignende begivenheder. Afdelingen er Danmarks eneste forsknings-, formidlings- og undervisningscenter vedrørende folkedrab, massevold, retsforfølgelse af disse forbrydelser mod menneskeheden samt forsoning efter ugerningerne.
Afdelingens medarbejdere indgår i et flerfagligt samarbejde med historikere, sociologer, religionsforskere, antropologer, jurister og filosoffer, så det gør websiden meget troværdig og den ser interessant ud, til undervisningsbrug, Det er en underafdeling af http://diis.dk/sw720.asp

Layout
Siden er holdt i grå og hvide toner, og ser meget overskueligt ud med adressen øverst og på mørk grå baggrund, en hvid indholdsstrimmel med relevante oplysninger om sitets informationer, hvor man kan logge sig ind på. En bred kolonne i venstre side, med sidens ophav og et symbolsk træ øverst. På resten af siden er der meget overskueligt opstillet tre muligheder med oplysninger om et lærerkursus, en undervisningsbog og Online specialer, der kan downloades, og alle med links til at læse mere om det.
Opstillet meget kvadratisk, og små udsnit af træet på forsiden ved de eneste tre linjks, der er fremhævet på forsiden. Træet og farverne går igen på alle siderne.

Fortolkning
Der er mange link og utrolig mange brugbare oplysninger. Der er forklaringer til det hele på en overskuelig måde. Billeder til de steder, hvor der har foregået folkedrab, og oplysninger om baggrund, fakta, i dag, materialer og hvad der skete og links, så man kan finde alle de oplysninger man har brug for, til at arbejde med folkedrab og holocaust. Der er flere undervisningsforløb for de ældste klasser vil jeg mene, selvom siden er beregnet til de lidt større elever. Så kan man som underviser, vælge noget ud, fx er der filmen ”Der untergang”, og bruge det materiale man mener, er relevant for eleverne i folkeskolen.
Der er en rød tråd igennem både tekster og layout, så det hele fremstår meget overskueligt og der er forklaringer til alle oplysninger, så siden giver mening og der er en sammenhæng fra det ene link til det andet. Der er rigtig mange link videre til andre hjemmesider, så det gør at der er endnu mere at vælge imellem, og helt konkret udvider det arbejdsgangen i et undervisningsforløb, samt at der er mulighed for at gå i dybden med emnerne, og forholde sig til flere hjemmesider, hvis der er noget eleverne kan bruge og udvide deres horisont og kendskab til.

Billedanalyse
Billedet på forsiden viser et træ med mange grene, der er hvidt på sort baggrund. Det virker meget symbolsk, for jødernes mørke forfærdelige liv med de mange grene, for de veje de har søgt og gået på. Det giver en ro at betragte det og det passer godt ind i tekstens og websidens kontekst.
De andre billeder fra billedgalleriet er fra forskellige steder, hvor man har forfulgt mennesker, og da der på internationalt stadie er bestemt, at alle mennesker der forfølges pga. deres tro, hører ind under holocaust, så er det godt at se billeder fra forskellige perioder og steder, hvor mennesker har været eller stadig er forfulgt. Man klikker ind på forskellige lande, og frem kommer der så billeder fra det pågældende land. Både ældre og nyere billeder. Godt og overskueligt opstillet.

Konklusion
Jeg mener alt i alt, at det er en meget spændende og interessant webside, som helt klart godt kan anvendes til de ældste elever i folkeskolen. Den er let at gå til, og der er mange gode og troværdige tekster og materiale til flere forskellige undervisningsforløb til lærerens brug, men også oplysninger og opgaver til eleverne som arbejdsmateriale arbejde omkring holocaust og folkedrab. Eleverne skal vide hvilke oplysninger de har brug for, inden de går i gang, for ellers er det meget tidskrævende at gennemgå og læse hele indholdet.

Holucaust-info.dk

Holucaust.info.dk

Ophavssituation:
Forfatteren kan findes, hvis man i venstre side på engelsk går ind på: About, og her finder man ud af, at det er Mikkel Andersson på 23 år, Dansk IT professionel og amatør Holocaust forsker. Medlem af foreningen Holocaust History Project.
Tilblivelsen er sket pga. holocaust- benægtere i 1997, da der ingen dansk hjemmeside var til at forsvare hændelserne, der var sket under holocaust, og der var mange diskussioner om det, på dette tidspunkt. Siden er hjemmesiden gået fra at være en ren dansktekstet side med mange ikke-danske besøgende, til en engelskopdateret side.
Det er mest materiale fra Aktion Reinhard camps, med mange fotografier taget fra fem ture til Polen mellem 1999 og 2001, samt meget materiale om Nazi propaganda-filmen ”Der evige jude”, oversat af historikeren Stig Hornshøj-Møller.

Formål med siden er at få folk til at være opmærksom på holocaust benægtere, og forsvare det skete omkring holocaust.
Det er svært at finde mere information om ophavet, og da Url-adressen kun er holocaust-info.dk, har man kun de to ophavsmænd, men der bliver henvist til Holocaust History Project, så man går ud fra, at de har en vis forbindelse. Da der desværre ikke findes mere information om det, vil jeg som underviser i folkeskolen ikke benytte denne hjemmeside, da der mangler flere informationer om ophavet.

Layout er meget overskueligt med adressen i højre side foroven, og en kolonne i venstre side, og et stort felt midt i, med informationer om hjem og arkiv foroven og tekst nedefter. Der er nogle datoer på artikler nedad, som man kan linke sig ind på.
Alt for lidt tekst om hvad man kan finde på deres side. Det står dog i kolonnen, men er noget utydeligt, på nær hvis man fører musen henover linkene. Siger ikke så meget om indholdet, så her fejler siden også.

Fortolkning af teksten
Da siden står på engelsk, giver det allerede her problemer for mange elever i folkeskolen. Det kræver et godt engelsk kendskab, at kunne læse teksterne, da der er brugt mange fagbegreber, og teksten henvender sig helt klart til elever og andre interesseret, der er ældre end folkeskoleelever, måske gymnasieelever selvom det ikke direkte står der. Derfor er det svært at finde en sammenhæng, og samtidig skal alt læses på engelsk.
Der er på et af linkene, en udskrift af hele filmens propagandatekst ”Der evige jude”, og materialer på dansk til at arbejde med, men det er beregnet til gymnasieelever, så det er ikke så brugbart i folkeskolen. Målgruppen er interesserede og gymnasieelever, der arbejder med antisemitisme og holocaust.

Billedanalyse af de mange billeder, der siger utrolig meget om de lidelser og forhold jøderne levede under i 2 verdenskrig, er mange gode sort/hvide og nye farverbilleder fra de forskellige fangelejre. De er delt ind i to kategorier, og den ene side indeholder billeder fra dengang, under og efter krigen, og den anden side billeder fra turene til Polen. De kan bruges til holocaustemne i folkeskolen, da der både er kort og billeder af elendighederne, men man skal være opmærksom på, at de er meget usmagelige, så der er mange stærke billeder man skal forholde sig til, og her skal underviseren, overveje om eleverne kan klare at arbejde med dem.
Det er helt klart et jødisk syn, at billederne og teksten er opstillet ud fra, og derfor viser siden sin sympati for dette folks lidelser og situation.
Billederne er fra fem ture i Polen, der tidligere er beskrevet, og derfor er de fra perioden mellem 1999 og 2001 eller fra 2 verdenskrig, med forskellige ophavsmænd, men det gives der forklaring på under hvert enkelt billede.

Siden opdateres ikke så tit, og mister derved lidt sin troværdighed, men da der ikke længere er så mange nye artikler og fokus på emnet i medierne, har siden på den måde også lidt mistet sin oprindelige funktion, men artiklerne er stadig vigtige i en diskussion og et arbejde om holocaust benægtere, og hvorfor vi til stadighed, skal huske på emnet og lære deraf.
Jeg vil konkludere, at denne side ikke er anvendelsesværdige til elever i folkeskolen. På nær billederne, der måske godt kan anvendes.

Lars Clausen, indlæg #4

Dansk-Israelsk Forening

"Yes yes yes! En side med animerede GIF's! Hvor useriøst kan man gøre det?
Til gengæld er det den side, jeg af de fire udvalgte ser som den mest undervisningsegnede."

Til min store irritation har siden været utilgængelig fra tre forskellige netværksopkoblinger. Da mit indlæg fastlagde mig på denne side, har analysen ikke rigtig noget at analyse - og dog!
Netop fraværet siger den kyndige surfer, at sidens hosting ikke er orienteret mod maksimal uptime. Da foreninger - og i dette tilfælde et medlem, hvis internetproviders udbudte webspace til privatkonsumenten, der bruger pladsen til præsentering af ominøse dansk-isralske forening - generelt råder over en likviditet, der muliggør mere seriøse hostings, kan man formode en vis fraværende interesse i at udforme, opretholde og udbyde en informativ side til andre end medlemmer og direkte interesserede. Linken er lige så surfer-uvenlig som manglende uptime, igen meddeler det læseren en manglende interesse i "det brede publikum".
Domænet siger os dog også noget: brugeren, ved hvem siden er lagt, har haft ( og har stadig ) en kontrakt med Get2Net, der for nogle år siden blev opkøbt af Tele2.
Slutteligt peger det på et undervisningens og henvisningsdilemma:
For det første er sider foranderlige, links bliver forældede og indhold forandres, tilføjes eller forsvinder helt. Det stiller den, der planlægger undervisningen over for et seriøst dilemma, for færdige kopier på papir er til rådighed, når de er medbragte - sider på nettet er slutteligt afhængige af, at mængder af forbindelser og konsistenschecks følger med.
Man forestille sig, at jeg havde planlagt, at eleverne skulle finde informationer på den pågældende side i en undervisning - og gennem hele undervisningens forløb forbliver siden "nede", hvilket den i mit tilfælde stadig er efter over en dags ventetid. Det ovenstående citat må derfor altid ses ind i den kontekst, i den historiske tid, det blev til i.
Som sådan er siden offline til den kommer online igen - hvis den gør det.

Vel mødt i morgen!
/Lars

Lars Clausen, indlæg #3

Holocaust-info.dk

"Siden virker mest af alt forladt - med ikke-opdaterede nyheder og døde side intere og eksterne links.
Kedelig i opsætning, men netop dette kan virke meget dragende, da meget kløgtige folk sjældent gider beskæftige sig med præsentationsformen. Den formulerede tekst / indholdet må tale for sig."

Sådan præsenterede siden sig for mig i første hurtige gennemgang. Således forblev det - lige frem til jeg fandt sidens tilhørende blog, skrevet af sidens ophavsmand "MrAnderson". Her udfolder sig den ominøse skribent om alskens politiske emner, dog med specielt fokus på danske temaer. I skrivende stund følger bloggeren mranderson udviklingen omkring ungdomshuset og ser i forfriskende anderledes optik på situationen. Holocaust-info er øjensynligt mere eller mindre forladt, for Mr. Anderson her blevet appointed til member af boardet omkring Holocaust History Project. Da den side stadig er aktiv, må det formodes, at Mikkel Andersssons engagement i forbindelse med Holocaust-forskning er skiftet til det engelsk-sprogede samarbejde opmkring HHP. Denne formodning støttes også af meddelelserne om "ikke længere opdateret!"
Det glædelige ved denne side er dens ekspilicterede status som hobby-side. Dermed kan den - men behøver ikke - leve op til en historikers krav om metodisk korrekthed, politisk afholdenhed eller generelt det, der proklameres som "objektivitet".
Anvendelighed:
Brugbar som mulig inspirationskilde og linksamling, ikke til brug for elever direkte, omend en link eller to måske nok kan videregives som lektie til lytning, se-ning eller læsning.
Havde Anders ikke dikteret os hen på siden per del.icio.us, var jeg i min søgning smuttet videre - first impression er ikke fed. Med den ungdommelige generations ( og min! ) fokus på relationen mellem den første, æstetiske oplevelse og indholdets kvalitet, ryger den heeelt i bund. Derfor: som lærerinspirationsmateriale kan den bruges, men vel næppe en side, eleverne vil finde interessant eller overhovedet selvvalgt dvæle ved.
Mvh Lars

Lars Clausen, indlæg #2

German propaganda Archive

Som så tit er sidens opsætning pænt sagt ikke pæn. Nogle kedelige bokse og masser af både side interne og eksterne links er en skændsel for enhver æstetisk surfer.
Ikke desto mindre gemmer der sig et omfangsrigt materiale af fotografier, tekster og andet propagandamateriale parat til hver surfers brug.
Der er ingen backtrack-links, og få side-eksterne links, så seriøsiteten kan kun verificeres ved en fornyet google-søgning med håb om at finde andre sider, der analyserer og vurderer denne kildes seriøsitet.
Vender vi os mod hjemmesiden, så er der det pudsige ved den, at dens intention er at præsentere 1. hånds kilder, dvs. originalmateriale eller i hvert fald indscannede 1. hånds kilder - medens vi selv kan anvende den som 1. håndskilde. Det pudsige ved det hele er, at de oprindelige materialer netop vil udsige at tale "sandt", men propagandamateriale kan nu engang ikke være sandt - ellers var det jo videnskabeligt og ikke propaganda!
Men denne side vil tale "sandt" om andet materiale, der selv "hævder" at ville tale sandt, men af denne sides forfatter ( og andre... ) bliver entlarvt som ikke-videnskabeligt. Det store problem er dog, at seriøsiteten af denne sides forfatter selv skal kunne garanteres - og her spilder kildekritikken ind.
Denne implicitte selv-tematisering kan være fremragende til undervisningsbrug, hvor skelnen mellem propaganda og historiker-information præsenteres.
Derfor vil denne side være emminent til netop dette formål i selve undervisningen, omend den også kan være ressource for os som undervisere. Vi er heldigvis befriet for et absolut krav om sandhed - vi skal undervise, så det sådan "nogenlunde" kan accepteres. Derfor kan sidens materialer også - trods et par usikkerheder - fint bruges til hjælp.
That's it.
/Lars

Lars Clausen, indlæg #1

wikipedia

Meget har de andre skrevet om Wikipedia som kilde til historie. Hvad jeg dog endnu ikke i mine medstuderendes indlæg er stødt på, vil jeg punktvis forsøge at tage op; via en teknologisk skitsering kommer kildeanalysen til at måtte forholde sig til et yderligere aspekt, samtidig med at ideen om, at en hjemmeside er ”en bog på nettet med fede søgefunktioner og mulighed for bevægede billeder” ikke er adækvat.
Dette indlæg vil også være det længste og mest gennemarbejdede.

Internettets udvikling har ikke været en rolig, fremadskridende proces. I stedet har den været kendetegnet ved stridigheder, opgør, konkurrence og en ”because we can!” indstilling. En af grundlæggerne til nettet formulerede allerede i begyndelsen af 90’erne sin vision om, hvorledes deltagerne på nettet gensidigt udvekslede informationer og arbejdede på fælles områder. Da mængden af brugere fra midten af 90’erne steg exponentielt, blev standardsiden en statisk ”page”, der kopierede bogens, avisens eller reklamens form ind på nettet. Virksomheder kom til og begyndende onlineshops kom på banen. Det er først med opnåelse af en kritisk mængde ( critical mass, forstået som ved en atombombe, hvor en hvis mængde plutonium er påkrævet for at sætte kædereaktionen, der slutteligt fører til detonationen, i gang ) i kombination med teknologiens udvikling og kapitalens store interesse i ”New Economy”, at potentialet for samarbejdsplatforme opstår og udvikler sig.
I 1998 – 1999 begynder teknikguruer rundt om i verden for alvor at udvikle både blogs og wikis, lægge dem ud på nettet og invitere folk indenfor. Det usandsynlige skete: folk kom, blev og skrev!
En af de mest succesrige samarbejdsplatforme blev wikipedia, der med tiden har fået en masse folk med meget forskellig baggrund fik mulighed for at udfolde sig – debattere og formulere viden om viden og verden. Den traditionelle ”editor” eller lærer med den røde kuglepen, er forsvundet. Ideen er, at deltagerne selv korrigerer hinanden og ad den vej kommer tættest på ”sandheden” – eller i hvert fald en dækkende beskrivelse af fænomenet.
Men lad os lige dvæle kort ved læreren med den røde streg, hhv. redaktøren. I et før-internet-samfund måtte offentliggørelser næsten altid gå gennem en specialists hænder og gennem et forlag, der udgav bogen. Det er både dyrt, arbejdsintensivt og i en vis form en censurmulighed. Forlagene kunne jo altid vælge, ikke at udgive noget, de ikke ville lægge navn til, hvad enten holdningerne, informationerne eller fremstillingsformen afveg fra ”normer” eller ”etikker”. Store forlag udgav Encyklopædier ( Britannica, Brockhaus, etc. ), hvor man forsøgte at samle AL viden om emnet i en objektiv fremstilling, hvad enten det er muligt eller ej.
Set med Britannica som målestok, må wikipedia nødvendigvis levere samme ”kodificerede”, accepterede viden som Britannica, bare ad en anden vej – gennem frivillig viden-deling.
For at sige det kort: det gør den ikke! I stedet foregår der en intensiv debat mellem skribenter og læsere, mellem lægmand og ekspert, mellem dansker og neger eller liberalist og socialist.
Med en moderne historikers briller, må wikipedia og andre ”community driven” projekter være haltende, useriøse og i hvert fald ”farvede”. Vi kan stoppe her og analysere hjemmesider ud fra dette standpunkt: hvor godt imiterer de bøger – med en kildekritik, udviklet til og om papirbøger, pergament, lertavler og sten, men ikke bits og bytes. Det er det standpunkt, om end mere radikalt formuleret, de udleverede kopiark om kildekritik indtager. Men – intentionen med dette indlæg er endnu ikke opfyldt, så vi stopper ikke her ;)
I stedet ekspliciterer jeg en forskel, der hele tiden har ligget og luret på at komme frem: vi tager målestokken wikipedia og lader dens funktionsvis være dikterende for vores optik!
Jeg har været inde på, at wikipedia er skrevet af et stort antal mennesker med forskellig kulturel, social, uddannelses, politisk og økonomisk baggrund. Med dette i hukommelsen kan vi igen se på de sider, der er tilgængelige som det (altid foreløbige!) resultat af det løse samarbejde; og vi vil se, at noget usandsynligt sker: trods meget forskellig baggrund er der sætninger og formuleringer, der i mangfoldige ændringer af siden I K K E bliver ændret. Denne konsensus om udsagns rigtighed må for mig være en meget stærk indikator på, at formuleringen udtrykker noget fælles accepteret viden! Ad den vej kommer Britannica og andre encyklopædier til at fremstå som resultatet af en tid, hvor man ikke kunne samarbejde og derfor nødvendigvis måtte bruge redaktører som sorterende; hvorved den sorterende funktion kun kunne accepteres i et ytringsfrihedens land, hvis det var muligt at opretholde forestillingen om både SAND viden og OBJEKTIV stillingtagen fra redaktørens side på baggrund af EKSTERNE kriterier.
Vi må derfor konkludere, at teknologiens udvikling, parret med en usandsynligt sammentræf af katalyserende faktorer har skabt et nyt, anderledes fungerende og anden viden leverende ”maskineri”, der med tiden selv søger at overtage de traditionelle encyklopædiers rolle. Wikipedias målsætning lyder intet mindre end:

Vores mål med Wikipedia er at skabe en fri encyklopædi, faktisk den største encyklopædi nogensinde, i bredde såvel som i dybde. Vi ønsker også, at Wikipedia skal blive en pålidelig kilde.

kilde

Sådan!
En pålidelig community-driven kilde i konstant forandring???
Men at blive en kilde, hvilket implicit kræver at blive BRUGT som kilde, siger ikke, hvad denne kilde skal bruges til. I wikipedias politiske manifest er der anvendt et adjektiv til beskrivelse af subjektet, der indsnævrer kildefunktionen: den vil være en pålidelig kilde!
Papirbogens pålidelighed blev defineret af tre ting. For det første er det skribenten, c.f. Gud tager aldrig fejl! For det andet er det tekstens egen argumentation. For det tredje er det de referencer, bogen henviser til. Bogen kan heller ikke andet – teksten kan udelukkende henvise til andre tekster, dens forfatter har kendskab til og i skrivningens stund anså for relevant. Ser vi på hjemmesider, kunne man i begyndelsen også kun referere til andre sider, tekstens forfatter(e) havde kendskab til. Gode links og henvisninger, hvad enten det er til andre pages eller litteratur i anden medial form, giver kun en indikator om tekstens pålidelighed, c.f. problematikken om ”den ukendte forfatter”, der ikke kan drages til regnskab for det skrevne. Dette har nok været kildekritikkens største indikator for at gøre net-tekster til ”det sorte får” eller nedkvalificering til ”andenrangskilder” med mindre lødighed end bøger. I dette tilfælde er der dog bevægelse på vej med en teknologisk opfindelse fra blogger-verdenen. Vidunderordet hedder: BACKTRACK
Med backtrack-funktionen annoncerer tekster, der er skrevet EFTER kildens tilblivelse, at de refererer til den, uden at skribent(en/erne) behøver at kende til teksten. Det er simpelt hen en hyperlink, der går BEGGE veje. Kilden får dermed i sin eksistensperiode tilført meta-data, dvs. materiale om kilden ud over selve kilden, der automatisk tilføjes. Muligvis kan det lyde ret meget af teknik-fetichisme og er det muligvis også. Ledespørgsmålet for, hvorfor backtrack-funktionen nævnes her, at jeg ser den som særdeles relevant for kildekritik på nettet, specielt for dem, der søger ny viden og i deres usikkerhed nødvendigvis må søge garantier og sikkerheder for den præsenterede videns kvalitet. Bogens kvalitet og sandhedsværdi blev garanteret af skribenten, redaktøren og forlaget. Jeg argumenterer for, at sider på nettet skal vurderes på deres backtrack-”sky”, dvs. HVEM og HVORFRA, der linkes til den kilde, der er genstand for undersøgelsen.
Med andre ord, så bør vi se på, hvem der har læst kilden før os og fundet det passende at linke til den. Vi ser igen med andre ord på andre læseres læsning af kilden, vi ser på tekstens læsehistorik!!!
I kan høre og se mere til ”semantic web”, hvilket trackback-funktionen er en del af blandt flere, på denne link:
http://media.inf.ed.ac.uk/lectures/
The lecturer er ingen mindre end selve internettets opfinder, Sir Tim Berners-Lee.

Tilbage til Antisemitisme!
Ser vi på den danske side om antisemitisme, er der ikke mange backtracks ( værktøjer: hvad henviser hertil ). Ser vi i stedet på den engelske tekst om antisemitisme, er der så lang en liste, at det tager lang tid at kalde siden frem på skærmen.
Alene denne syndflod af links og backtrack-links af gensidige referencer giver kildekritikeren et bud om kildens seriøsitet. Det er simpelt hen umuligt for en enkelt person at lave så mange omfattende sider!
Elevens informationssøgning
Både de i teksten indlejrede links og siden om backtrack-links giver en søgende elev mulighed for at finde andre sider med relaterede emner. Man klikker sig så at sige ”baglængs og forlængs” gennem et konstant regenererende væv eller netværk af links. Problemet for eleven må i høj grad blive fravalget af links og referencer.
Teksternes sværhedsgrad
På wikipedia er teksternes sværhedsgrad så varierende, at eleven specielt med flersproget kompetence givetvis kan finde tekster, der rammer et niveau, der bare nogenlunde svarer til dennes kunnen. Hvis der er et par svære ord iblandt og eleven kan noget engelsk, kan vedkommende altid bruge Googles ”define:” funktion i en separat tab til hjælp – eller andre mere målgruppe-rettede opslagsværker ( hvilket som bibemærkning også er det, encyklopædierne endnu har som deres metier! ).
Konklusion:
Det kræver noget af eleven at bruge wikipedia. Der skal læses og navigeres i såvel data som metadata, der genereres over tid!
Bogen som centralt opslagsværk, hvad enten den er online eller på papir, har sin klare berettigelse som samlet, som ofte gennemarbejdet materiale, der hurtigt fører læseren til målet. Wikipedias fordel er den mangfoldighed og uoverskuelighed, der hele tiden får den kompetente navigatør til at støde på nye, anderledes og ukendte indlæg og tekster, hvis ukendthedsgrad sagtens kan gælde hele fortolkningsfællesskabet, jvf. Stanley Fish.

4.indlæg, German propaganda archive, Verena

German propaganda archive

Ophavssituation og formål
Sidens forfatter er Randall Bytwerk, en amerikansk professor i kommunikationsvidenskab fra Michigan. Han har startet siden fordi han har interesseret sig for tysk propaganda i mange år. Dette fortæller han på sidens FAQ-link, hvor man også finder finder frem til hans email-adresse.
Der findes således ikke kun nazi-propaganda på siden, men også østtysk propaganda fra tiden 1949-1989.
Formålet med sin side er at gøre de tyske propagandatekster tilgængelige for engelsksprogede. Sidens målgruppe er interesserede, ikke decideret for undervisning, men han henviser til, at materialet gerne kan bruges i undervisningssammenhæng.
Der ligger masser af informationer på siden, propaganda før 1933 og efter, en masse billeder, nazi-taler, bøger, nazi-humor etc. Talerne er på engelsk og plakater og cartoons er forsynet med engelske oversættelser.

Kildekritik
På grund af at det er en professor, der står bag siden (Dette bekræftes idet man også kommer på calvin colleges hjemmeside) virker sidens baggrund seriøst. Desuden henviser Bytwerk til nogle bøger han har skrevet omkring emnet. Dette viser hans store interesse for emnet og at han har sat sig ind i emnet og har rechercheret over en masse år.
På FAQ-siden gør han opmærksom på, at han ikke går ind for de tekster han har lagt ud og at det er propaganda-materialer. Her forklarer han også kort, hvad propaganda betyder. Desuden fortæller han her, hvor han har fået materialerne fra: bøger og Bundesarchiv.
Sidens indhold er meget objektiv, jeg kunne ikke finde steder, hvor Bytwerk udtaler en specifikt holdning (undtagen at han selvfølgelig tager afstand fra teksternes holdninger) til emnet.

Undervisning
Jeg mener ikke, at jeg ville bruge siden i undervisningssammenhæng. Der er så mange tekster at eleverne kunne miste overblikket. Desuden er alle tekster på engelsk og det er efter min mening en for stor udfordring at søge på en engelsk side og læse tekster på engelsk om dette emne.
Alligevel kunne man som lærer bruge siden til at hente propaganda-tekster og især finde noget i det store billedarkiv.

Kommentar som "Indlæg"

Hej

Der er desværre nogen af jer, som har misforstået det med at komme med kommetar til de indlæg som er kommet.
Når I skal komme med en kommetar til et indlæg, så står der nedenfor indlægget ordet "Comments" i kursiv. Klik på det og kom med jeres kommentar. Heldigvis har de fleste af jer løst det rigtigt, men for jer som har misforstået, få det lige lavet om.

V.H.
Anders

Indlæg nr. 4: www.nuerdetnok.dk; Lene N.

Forfatter:
Det er nemt at finde ophavsmændene til denne side. Klikker man i højre side under fanebladet "foreningen" er det tydeligt udspecificeret, hvem der står bag og hvorfor.

Mål:
Sidens formål er at virke for en objektiv dækning af den israelsk-arabiske konflikt samt at modarbejde dæmonisering af staten Israel og jøder.

Layout:
Siden er fornuftigt bygget op med behagelige farver, samt en overskueligt opstilling af til de forskellige faneblade, der gør det nemt at finde hen til det, man måtte lede efter.

Fortolkning af teksten:
Der er god sammenhæng mellem de forskellige artikler der er lagt ud på hjemmesiden og de er alle tilføjet kildehenvisninger. Nogle af artiklerne er stilt op efter "før, under og efter", hvilket gør det overskueligt at finde sammenhæng og overblik.

Billeder:
Jeg kan ikke finde nogen billeder på siden... er det bare mig? Dette gør i princippet ikke noget, da siden primært indeholder artikler der ikke behøver billeder som understøttelse.

Ophavssituation:
Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvornår siden sidst er opdateret. Det seneste indlæg er fra 2006, dog i januar måned..... !?!?!?

Alt i alt:
En fornuftig hjemmeside, der kan bruges, hvis man mangler artikler eller udsagn om givne emne. Nogle af teksterne er på engelsk og kan derfor i sig selv være svære at komme igennem, men en side jeg godt ville bruge i min undervisning. Dog med det forbehold at eleverne fik at vide, hvad de skulle lede efter, da der ellers ville gå meget tid med at lede efter artikler med svar på givne spørgsmål.

1. indlæg - wikipedia

www. wikipedia.dk
Jeg vil undersøge, om hjemmesiden Wikipedia kan bruges i undervisningen. Mit grundlag er Lone Guldbrandt Tønnesens kildekritik på Internettet, som består af flg. kategorier: ophavssituationen, layoutanalyse, fortolkning af teksten og billedanalyse.

Ophavssituationen
Ifølge Lone G. Tønnesen skal en hjemmeside kasseres, når man ikke kan finde frem til sidens forfatter.
Wikipedia er en encyklopædi, og sidens mål er at skabe den største troværdige encyklopædi. Ophavssituationen på Wikipedias sider kan være problematisk, da siderne er skrevet af forskellige frivillige bidragydere fra hele verden Alle kan bidrage, og alle kan også redigere en hvilken som helst artikel. Dvs. teksterne i Wikipedia ikke nødvendigvis er skrevet af uddannede fagfolk. Dette kan gøre siderne utroværdige, men siderne er dog underlagt Wikipedias regler. Dvs. at teksterne skal have en bestemt form og være klar, informativ og upartisk. Da Wikipedia vil være en troværdig kilde, kontrolleres siderne af administratorerne. Administratorerne kan ikke patruljere hver side, men patruljerer hovedsagligt bidrag fra anonyme bidragsydere. Administratorerne vurderer om siderne og ændringerne lever op til Wikipedias krav, eller om der er tale vandalisme. Vandalisme fjernes straks. Ligeledes er også de fleste brugere parate til at reagere mod vandalisme og får det fjernet umiddelbart efter at det er opstået. Derudover bliver de kritiske artikler listet op på en side, så brugerne kan tjekke, om en side måske ikke er så troværdig.
Hjemmesiden Wikipedia indeholder således mange gode sider med fakta. Bidragenes ophavssituation kan medføre en vis usikkerhed, da enhver kan bidrage med noget. Artiklerne kontrolleres dog løbende af administratorerne og andre brugere, og derfor mener jeg, at hjemmesiden godt kan bruges i undervisningen. Som lærer bliver jeg dog nødt til først at vurdere, om de artikler, eleverne skal bruge, også indeholder korrekte fakta. Wikipedias ophavssituation giver ligeledes de større elever mulighed for at lære at være kritisk, da de fx på kritiske sider kan tjekke om artiklen er troværdig, eller de kan selv tjekke artiklens indhold ved at sammenligne den med indholdet af en bog.

Layout
En hjemmeside med mange farver, roterende animationer eller uklare links signaliserer ifølge Tønnesen, at siden kan være utroværdig.
Wikipedias sider har dog en rolig layout. Forsiden har en kolonne til venstre, som består af tre kasser: navigation, værktøjer og valg af sprog. Resten af siden består af et stort felt, som ligeledes er inddelt i forskellige kasser, som indeholder sidens nyheder og attraktioner. Farverne på siden er hovedsagligt hvid og pastelfarvet. Det virker roligt. I indlæggene på siden er der links til ord og sætninger, som er relevante for indlæggene, og som beskrives nærmere i en af Wikipedias artikler. Dette giver en dybere forståelse af indlægget. Det virker mere troværdigt, men i henhold til ophavssittuationen skal man se kritisk på det. Når man har søgt ind på en artikel, bliver kolonnen i venstre side stående, så man altid kan søge hjælp der, og det store felt viser artiklen. Artiklerne består af overskuelige tekster, og af og til er der også et lille billede i sort og hvidt. Det virker seriøst. Også i disse tekster er der links til de ord og sætninger, som er relevante for emnet, og som er værd at læse en separat artikel om. De enkelte artikler indgår således i et net af artikler om et emne, og derigennem kan læseren via artiklen udvide søgningen og få en bredere viden. Derudover kan artiklerne læses på forskellige sprog, og det er helt klart en fordel, når der er tosprogede i klassen, da de jo ofte har sproglige vanskeligheder i fagundervisningen.
Hjemmesiden virker altså seriøst, og artiklerne indeholder mange links til andre artikler om samme emne, og dette giver eleverne god mulighed for at få en bred viden. Desuden vil muligheden for valg af sprogvalg motivere de tosprogede elever. Disse mange muligheder giver eleverne mulighed for at gå forskellige veje for at finde oplysninger om et emne - de skal jo bare kunne begrundes og være meningsfulde i henhold til emnet.

Indhold
Da Wikipedias ophavssituation kan medføre en vis usikkerhed, er det vigtigt, at jeg som lærer først vurderer, om artiklerne indeholder anvendelige fakta, som kan bruges i undervisningen. Vi vil beskæftige os med antisemitisme, og jeg mener, at Wikipedias artikler indeholder sande facts om emnet. Der er gode artikler om antisemitisme, jøder, jødeforfølgelse, holocaust, Israel, menneskerettigheder mm. Disse artikler beskriver begrebernes betydning og historie. Teksterne er overskuelige og letlæselige, så også de svage elever motiveres til at deltage i undervisningen. Artiklerne er altså gode til at bruge i undervisningen.

Konklusion
Jeg mener således, at jeg godt kan bruge hjemmesiden Wikipedia til at arbejde med antisemitisme. Artiklerne om emnet er sandfærdige, og hjemmesiden giver eleverne flere forskellige muligheder til at beskæftige sig med emnet. De kan vælge forskellige sprog og benytte forskellige links. Hjemmesidens ophavssituation medfører dog, at jeg som lærer og evt. de større elever kritisk må vurdere, om de forskellige indlæg kan bruges.

indlæg nr. 3,Verena, DIF

Dansk-Israelsk forening er en forening som kalder sig mellemfolkelig venskabsforening, hvis formål er , at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur og modvirke antisemitisme og antiisraelske strømninger.
Der findes en masse
artikler omkring forskellige jødiske og israelske emner på siden. Siden er altid opdateret (12.12.2006) og der findes en emailadresse, hvis der skulle opstå spørgsmål.

Kildekritik
Alle artikler er dateret og med forfatterens navn på. Der er ældre såvel som aktuelle artikler, fra alle mulige aviser, foreninger og enkeltpersoner.
Dansk Israelsk Forening kalder sig for upolitisk, arbejder dog sammen med forskellige jødiske og jødisk- zionistiske foreninger. Nogle artikler, som egentlig burde være objektive, har partiiske tendenser. Læs f.eks. under "Fakta", "befolkning og religion" om palæstinenserne. Informationerne er efter min viden ikke forkerte, men valg af ord er nogengange lidt uheldige.

Layout
Mit første indtryk af siden er, at det kunne være en side som laver reklame for Israel som rejsemål. (Dette er også et nævnt som formål for DZF. Også under "fakta" finder man informationer om skisport i Israel. ). Ellers synes jeg, valget af farver lader siden virke uprofessionelt og de mange artikler under forskellige overskrifter gør siden uoverskueligt.

Undervisning
Egentlig er der mange informationer at hente, især under punktet "Fakta" syntes jeg at der var brugbare ting som fx. kort over Israel, statistikker og nationalsangen. Men hvis man læser teksterne, lægger man mærke til, at teksterne kun ses ud fra en jødisk/israelsk synsvinkel.
Desuden synes jeg, layoutet gør siden uoverskueligt, hvis en elev skulle kunne finde rundt på siden.
Måske ville jeg selv bruge siden til at finde artikler, men jeg ville ikke bruge siden i undervisningen,d.v.s. lade eleverne søge på siden.

Indlæg nr. 3: Dansk-Israelsk Forening; Lene N.

Forfatter:
Umiddelbart har jeg svært ved at finde ud af, præcis, hvem der står bag denne hjemmeside. Mit første indtryk var, at man skulle vide at denne hjemmeside eksisterede, for at kunne gå ind på den, da den i søgefeltet er oprettet under en privat get2net-adresse. Allerede her kunne jeg ikke undgå at tage en lille smule afstand fra siden, da det for mig virker som en smule uprofessionelt, at bruge sådan en webadresse. Hvis man gerne vil tages seriøst og alvorlig (hvilket jeg går ud fra de gene vil), må man tage højde for at finde et mere passende og overskueligt navn.

Mål:
Formålet med siden virker for mig lidt rodet. Jeg er ikke helt sikker, men mit bedste bud ville være at formidle et budskab om de forskelle, ligheder etc. der er mellem danskere og israelere. Samt et bud på, hvordan man bedre lærer at forstå eksempelvis en anden kultur el.lig.
Jeg mener dog at man skal bruge lang tid på siden, før man helt forstår, hvad den gerne vil viderebringe af budskaber.

Layout:
Siden virker kedelig og utiltrækkende. Det virker som om hjemmesiden er oprettet i et forsøg på at gøre den så professionel som muligt, hvilket, efter min smag, er gået over gevind.
De forskellige links i venstre side er i nogle tilfælde meget rodet og svære at finde mening i.

Fortolkning af teksten:
Jeg må igen tilstå at jg bliver forvirret af at se på siden. Der er mange informationer samlet på et sted, men man skal klikke mange gange for at komme frem til den artikel man gerne vil læse. Andre steder er der så meget tekst at man ikke overskuer at læse det færdigt.
Samtidig mangler jeg en sti-funktion, der gør det let at vende tilbage og jeg mangler kildehenvisninger rigtig mange steder.

Billeder:
Der er billeder på forsiden af hjemmesiden, men det første indtryk af disse billeder er, at man er kommet til en rejseside, hvor de tilbyder charterrejser.
Andre billeder kan jeg ikke finde.....?!?!?!

Ophavssituation:
Siden har en datofunktion, men jeg tror den skifter automatisk hver dag. Har ellers svært ved at finde ud af, hvor tit den opdateres.

Alt i alt:
Ville jeg være meget ked af at skulle anbefale denne hjemmeside til mine elever. Jeg mener bestemt ikke at den er anvendelig til folkeskolebrug.
Hjemmesiden er kedelig og uoverskuelig og man skal lede alt for længe for at finde præcis det, man evt. søger svar på.
Desværre er den i min verden ikke godkendt!

3. indlæg Rasmus Hamer wikipedia.dk

www.wikipedia.dk

Ejer af siden:
Wikipedia.dk er ejet af Wikimedia foundation. Alle artikler er skrevet af brugerne af siden.

Målgruppe:
Alle. Sidens mål, er at oprette et online leksikon hvor alle har mulighed for at redigere og omskrive artiklerne.

Væsentligste indhold:
-leksikon
-skribentforside

Layout
Fungerer rigtig godt, med konstant søgemulighed i venstre side og specielle artikler på forsiden som ”appetizers” (såsom ugens artikel og dagens nordiske artikel)
.
Vurdering
Siden fungerer som sådan ufattelig godt til informationssøgning. Problemet er selvfølgelig åbenlyst at artiklerne ikke er underlagt en særlig ”streng kvalitetskontrol”. Er ikke sikker på, at jeg umiddelbart vil bruge siden direkte i undervisningen –men i stedet kan wikipedia benyttes som opslagsværk. Selve artiklerne omkring antisemitisme er ikke særlig fyldestgørende og er vel nærmest en kort begrebsafklaring. Dog er det muligt, at se en artikel på engelsk (som man kan linke direkte derfra) som er meget mere uddybende. Den danske artikel refererer ikke direkte til Holocaust.

4 indlæg, Folkedrab.dk, ABM

Udvalgt side: Folkedrab.dk

Disposition
1. historie uv. formål
2. Formål med forløb
3. Mål
4. Metode
5. Afgrænsning
6. Kildekritik i praksis
6.1 Ophavssituation
6.2 Layoutanalyse
6.3.Fortolkning af tekst
6.4 Billedeanalyse
7. Anvendelsesmulighed
7.1 Undervisningsrelevans
8 Sammenfatning


Ad 1. Formål med uv. i historie i folkeskolen
Formålet med uv. i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund .Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er såvel historieskabte som historieskabende.

Stk. 2 Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3 Undervisningen skal give mulighed for at overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt og kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Ad2. Formål med forløb:
I det senmoderne samfund er der en øget vidensmængde og også refleksivitet, hvilket stiller krav til det enkelte individ for at tage stilling til, hvad der er godt og skidt jf. Giddens.
Et eksempel herpå er inden for IKT området, hvor nettet har taget sin dagsorden over for samfundets borgere. Fremdeles er der et endnu større behov for at udvikle vores fremtidige elevers handlekompetence i at anvende kildekritik på nettet.
Det er en opgave for historielærer i folkeskolen!

Ad 3. Mål:
At træne i at undersøge hjemmesider med undervisningsrelevans for historielærere i folkeskolen

Ad. 4 Metode:
Kildekritik på internettet af Lone Guldbrandt Tønnesen, som er lektor ved Odense Seminarium, hvilket i den grad øger hendes troværdighed i forhold til såvel både redelighed og saglighed. Samt er jeg meget enig i hendes syn på, at der skal skabes en særlig kritisk model i forhold til den traditionelle. Internettet er i sig selv et medie, der måske nok er mere komplekst, eksempelvis grundet dets mulighed for interaktivitet.
Samt supplerer jeg med punkt 7 i forhold til anvendelsesmuligheder. Til sidst giver jeg en sammenfatning af undersøgelsen.

Udvalgte sider:
1. Wicky Pedia
2. Holocaust uddannelse
3. Dansk Israelsk Forening
4. Folkedrab.dk


Ad. 5 Afgrænsning
Jeg vælger at se bort fra køn, alder m.m. påtrods af, at det kunne have givet en anderledes vinkel på kilderne. Det er gjort for at afgrænse arbejdsfeltet.

Ad. 6 Kildekritik i praksis
Udvalgte hjemmeside: Folkedrab.dk

6. 1 * Ophavssituation
- Forfatteren?
” Indholdet på folkedrab.dk er udarbejdet af:Dansk Institut for Internationale StudierAfdeling for Holocaust- og FolkedrabsstudierStrandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00 ”
Kilde: Forsiden i venstre side. Der er også en link til dem fra Dansk holocaust uddannelse. Så
I hovedbjælken er der mulighed for at vælge: Hvem er vi:
”
Om afdelingen
Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier beskæftiger sig med forskning, formidling og uddannelse om folkedrab- og folkedrabslignende begivenheder. Afdelingen er Danmarks eneste forsknings-, formidlings- og undervisningscenter vedrørende folkedrab, massevold, retsforfølgelse af disse forbrydelser mod menneskeheden samt forsoning efter ugerningerne”
”Folkedrab.dk er produceret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Dansk Institut for Internationale Studier.” Kilde: Om sitet
”Redaktion & projektledelseMartin Mennecke (ansv)Gitte Almer Nielsen (it-ansv)
Følgende personer har skrevet til folkedrab.dkMette Bastholm, Matthias Bjørnlund, Thomas Brudholm, Kamilla Ekholdt Christensen, Janine Dortmundt, Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane, Peter Frederiksen, Jacob Halvas, Frida Hastrup, Steven L.B. Jensen, Torben Jørgensen, Brian B.M. Larsen, Elisabeth Moltke, Sine Molbæk-Steensig, Gitte Almer Nielsen, Charlotte Kjærsgaard Nielsen, Camilla Pedersen, Niels Bo Poulsen, Casper Rask, Kathrine Selch, Silvia Suteu, Stine Thuge, Maj Vingum, Camilla Wee og Tilde Wonsild.
En særlig tak tilEn særlig tak til Charlotte Kjærsgaard Nielsen, Kathrine Selch, Casper Rask, Camilla Pedersen og Tilde Wonsild for materialet til tre cases, som de udarbejdede i forbindelse med deres formidlingsspecialer:
Charlotte Kjærsgaard Nielsen & Kathrine Selch: Stalinismens forbrydelserCasper Rask & Camilla Pedersen: Folkedrabet i BosnienTilde Wonsild: Folkedrabet i Rwanda
Følgende personer har bidraget med billedmateriale til folkedrab.dkEric MarkusenNatalia Anna SuchcickaTorben Blankholm
DesignSimon de Tusch-Lec
CMSMagenta Aps “
Kilde: Om sitet
Forfatterene virker seriøst nok til at være dem, som de udtaler sig. Ellers kunne man følge op på det via brug af fax, telefonisk eller personligt møde op på stedet.
- Tilblivelse?
”Folkedrab.dk blev lanceret den 27. januar 2004 i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab.”
Kilde: Om Sitet
Hvis man ville kontrollere det, så tjek historiebøgerne eller ring til afdelingen selv.

- Modtager og mål?
-Modtager?
”Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne”
Kilde: Om sitet
-Mål?
”Formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab”
Kilde: Om sitet

Der er overenstemmelse mellem det skrevne og det gjorte. Der er væsentlig info om folkedrab samt en forklaring på hvad folkedrab er for et fænomen.

- Overlevering?
Det virker til at være meget nemt at kunne følge sporerne. Eksempelvis er der om hvert land, mulighed for at finde litteratur og materiale om det omtalte, Armenien. For at efterprøve om det er korrekt, gå på bib eller bestil på net eller i boghandel.
Et andet eksempel er billeder, der er navn på fotograf, ved hvert land.

- Url adressen?
Adressen er folkedrab.dk Virker meget seriøst, at de har en direkte hjemmeside og med .DK istedet for, at de skulle igennem en portal for først at komme til siden. Eksempelvis som ved Dansk Israelsk Foreningen.

6.2 * Layoutanalyse (komposition)
Enkelt. Traditionelt. Bjælker foroven. Som følger en hele vejen uanset, hvilken vej man går på. Typisk det man klassificerer det som stjernemodel ved opbygning af hjemmeside.
Farverne er: Gråt, sort og hvid, teksten er sort. Igen enkel. Farverne skal belyse siden alvorlighed.

6.3 * Fortolkning af teksten
-Forklaringer og sammenhæng?
God overenstemmelse mellem intention, og det faktisk er. Eksempelvis er FN`s folkedrabs konvention beskrevet både form og indholdsmæssige, samt gives der også andre definitioner på begrebet.

-Disponering og genstand?
- Overskuelig – orienteringen foregår via hovedbjælken samt, de bjælker der forekommer på den andre underemner. En klar tråd gennem hele siden og dens undersider.

6.4 Billedeanalyse
-Forklaringer og sammenhæng?
Sammenhængene med brug af billederne er gode. Eksempelvis er der I menuen Mediegalleri gode muligheder for, at følge billeder af folkedrab i syv lande. Billederne bliver fulgt op af en mindre tekst om billedet. Billederne er vinklet til at fortælle en særlig historie. Eksempelvis Irak er der et billede af Sadam Hussein, hvor han ser lidt olm ud. Så det kræver lidt baggrundsviden om billederne. Til gengæld er der mulighed for at kontakte dem. På siden bliver der faktisk decideret opfordret til det, samt hvis du selv har nogle billeder, som man vil bidrage med.

-Billedemanipulation?
-Ophavssituation (hvem, hvornår etc.)?
Fotografens navn står der nogle af billederne. På andre ikke. Årstal er der på nogle af billederne og andre ikke. Jf. Irak billederne i mediegalleriet. Der kan være forskellige årsager til, at der ikke er årstal på alle billeder. Ved nogen af dem ville det måske ødelægge selve historiefortællingen og fjerne fokus. Eksempelvis billedet af Sadam Hussein, så ville man tænke mere over hans alder end hans stadig fortvarende eksistens - måske?
Kan følge op på det ved at kontakte institutionen eller fotografen på de gulesider m.m.

-Komposition (farver, um, personer, former, linier os som tilskuer)?
Forskellige billeder: sort, hvide og farver. Almen personliggørelses billeder er der en del af. Der er også symbolbilleder af genstande m.m.

- Målgruppe?
1) ”Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne”
Kilde: Om sitet

Ad. 7. Anvendelsesmulighed:
Hvad er hjemmesidens indhold fagligt set:
For os?
Masser af stof på siden a høj validitet. Begrebsredegørelser, billeder, filmklip m.m.

Folkeskolens børn?
Ad ovenstående afsnit


Ad. 7. 1 Har hjemmesiden undervisningsrelevans- Hvorfor/Hvorfor ikke?
Stor undervisningsrelevans kan anvendes til mange situationer. Baggrundssøgning. Elev/tema arbejde. Der findes en bjælke decideret beregnet til undervisning. Så bare igang med hjemmesiden!

Ad. 8 Sammenfatning:
Summa Summarum – en hjemmeside som Holocaust udannelse.dk der gør historielærere ære!
Især fordi at den er meget bred, samtidig med at den formår at fordybe sig i selve emnet folkedrab.

3 indlæg, Dansk Israelsk Forening, ABM

Udvalgt side: Dansk Israelsk Forening

Disposition
1. historie uv. formål
2. Formål med forløb
3. Mål
4. Metode
5. Afgrænsning
6. Kildekritik i praksis
6.1 Ophavssituation
6.2 Layoutanalyse
6.3.Fortolkning af tekst
6.4 Billedeanalyse
7. Anvendelsesmulighed
7.1 Undervisningsrelevans
8 Sammenfatning


Ad 1. Formål med uv. i historie i folkeskolen
Formålet med uv. i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund .Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er såvel historieskabte som historieskabende.

Stk. 2 Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3 Undervisningen skal give mulighed for at overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt og kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Ad2. Formål med forløb:
I det senmoderne samfund er der en øget vidensmængde og også refleksivitet, hvilket stiller krav til det enkelte individ for at tage stilling til, hvad der er godt og skidt jf. Giddens.
Et eksempel herpå er inden for IKT området, hvor nettet har taget sin dagsorden over for samfundets borgere. Fremdeles er der et endnu større behov for at udvikle vores fremtidige elevers handlekompetence i at anvende kildekritik på nettet.
Det er en opgave for historielærer i folkeskolen!

Ad 3. Mål:
At træne i at undersøge hjemmesider med undervisningsrelevans for historielærere i folkeskolen

Ad. 4 Metode:
Kildekritik på internettet af Lone Guldbrandt Tønnesen, som er lektor ved Odense Seminarium, hvilket i den grad øger hendes troværdighed i forhold til såvel både redelighed og saglighed. Samt er jeg meget enig i hendes syn på, at der skal skabes en særlig kritisk model i forhold til den traditionelle. Internettet er i sig selv et medie, der måske nok er mere komplekst, eksempelvis grundet dets mulighed for interaktivitet.


Udvalgte sider:
1. Wicky Pedia
2. Holocaust uddannelse
3. Dansk Israelsk Forening
4. Folkedrab.dk


Ad. 5 Afgrænsning
Jeg vælger at se bort fra køn, alder m.m. påtrods af, at det kunne have givet en anderledes vinkel på kilderne. Det er gjort for at afgrænse arbejdsfeltet.

Ad. 6 Kildekritik i praksis
Udvalgte hjemmeside: Dansk Israelsk Forening

6. 1 * Ophavssituation
- Forfatteren?
Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus er en mellemfolkelig venskabsforening
Det er muligt at skrive til DIF, hvilket er oplagt at gøre i forhold til at kontrollere deres vederhæftighed. Er de dem, som de giver sig ud for?

- Tilblivelse?
” Historie
I november 1975 fik en mindre kreds af Israel-interesserede i Århus den tanke at etablere en venskabsforening for kontakt mellem Danmark og Israel, hvorved man kunne arbejde for oplysning om og forståelse af "Israels ret til at bestå".
Der viste sig hurtigt at være en stor interesse for ideen og mandag den 8. marts 1976 kunne der afholdes en stiftende generalforsamling med valg af den første bestyrelse. ”
Kilde: I venstre side af bjælken. For at kontrollere om dette skulle være sandt, så ville det her være oplagt at tjekke beslutningsreferat m.m.
- Modtager og mål?
Modtagerne må være dem som ønsker at være medlem:
1)” Som medlem af Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus kan optages enhver person, der tilslutter sig foreningens formål, og som ikke giver udtryk for meninger eller holdninger, der er i modstrid med foreningens formål.” Dvs. det skal være nogen, der er pro Israel.
2) Andre: Det være sig studerende, nysgerrige på nye sprog og kultur område, journalister m.fl.
-Mål?
”Der har til formål at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur,at støtte de kulturelle og menneskelige forbindelser samtat modvirke antisemitisme og anti-israelske strømninger i det danske samfund.
Foreningen arrangerer møder og foredrag, udstillinger, vinsmagning,koncerter med jødisk musik og viser film om Israel.”
Kilde: Forsiden, dvs. at udsprede kendskabet til Israel og jødisk kultur m.m. er et klart politisk, socialt, kulturelt og måske økonomisk? Budskab. Efter yderligere at have gransket siden ved at trykke mig ind i menu bjælken i venstre side, virker ligeledes også meget, som er det deres hensigt.
- Overlevering? Særdeles gode muligheder for at følge op på tekstens ægthed. Eksempelvis er artikler nævnt med dato og titel. Her kunne det være oplagt at søge et par stykker ud som dokumentation på enten bibliotek eller avisnet. Grundet prioritering fravælger jeg det dog. Siden opdateres tilsyneladende jævnlig sidst opdateret 3.11.2006. Det understøttes af, at der også er indlagte avisartikler af nyere datoer.
- Url adressen? http://hjem.get2net.dk/cfr/index.htm - en adresse der bærer præg af at være privat brug. Umiddelbart set er det lidt undringsværdigt, når det er en forening, at det ikke er en dk. adresse. Kan være med til at give det endnu større troværdighed istedet for, at det først skal igennem et site, før adressen kommer.

6.2 * Layoutanalyse (komposition)
-Enkelt. Farverne mørke- og lyseblå og hvide, sort tekst. Hænger tydeligt sammen med identificeringen med Israels flag. Der er iøvrigt også et flag oppe i venstre hjørne, der blafrer. Klar og overskuelig. Traditionel opbygget. Bjælken til venstre følger med på alle sider. Minder om en typisk brug af stjernemodel, når man bygger en side op.

6.3 * Fortolkning af teksten
-Forklaringer og sammenhæng?
Klar sammenhæng mellem med tekst og intention. Eksempelvis er der et rids af jødehistorie, hvor de også selv på siden gør rede for, at en del af siderne faktisk bygger på vurderinger. Samt en redegørelse for hvor styrkerne er, samt der hvor der faktisk også er uoverenstemmelse. Så læseren er varskoet. Adviseringen står i bunden.

-Disponering og genstand?
Lige til - grundet bjælken til venstre samt en god struktur af hjemmeside med overskrifter til hvert emne. Eksempelvis Film og bøger, foreninger m.m.

6.4 Billedeanalyse
-Forklaringer og sammenhæng?
Der bruges enkelte billeder på hjemmesiden. Især ved nyt emne. Der er billeder af kort.
Også lidt humoristiske tegninger. På forsiden forsøges siden at sælges som lidt frisk ved inddragelse af billeder af Israel som ferieparadis.

-Billedemanipulation?
Man skal som bruger være opmærksom på, at det er en side, der har et politisk budskab. Det samme kunne vel også være tilfælde, hvis det var en anden forening. Derfor kunne der være en større mulighed for at have intentionen om at bruge det. Igen skal det bemækes, at siden og folkene bag virker meget troværdige.

-Ophavssituation (hvem, hvornår etc.)?
Kortene er angivet med årstal, men resten af billerne er ikke. Hvilket kan gøre det svært at spore det tilbage.

-Komposition (farver, rum, personer, former, linier os som tilskuer)?
Billederne er i forskellige farver i forhold til hjemmesidens skabelon, blå og hvid.

- Målgruppe?
Umiddelbart voksne, hvor billederne på forsiden er meget testemonialagtige, dvs. det som modtageren kan spejle sig i.

Ad. 7. Anvendelsesmulighed:
Hvad er hjemmesidens indhold fagligt set:
For os?
Der er meget stof at hente for lærere i forhold til anti-sementisme. Eksempevis rids af jødehistorie, artikler der er ordnet og kategoriseret for en, kort af Israel m.m.
Baggrundsmaterialemæssigt kan det sagtens bruge, man skal bare være opmærksom på, at det er med israelsk – jødisk optik.

Folkeskolens børn?
Det samme som ovenstående afsnit.

Ad. 7. 1 Har hjemmesiden undervisningsrelevans- Hvorfor/Hvorfor ikke?
Siden kan anvendes til undervisningen ved eksempelvis emne/ tema arbejde.
Artiklerne kan også bruges som diskussions oplæg. Kortene kan bruges til at beskrive geopolitiske/historiske udvikling i området. Plus mange flere ideer...

Ad. 8 Sammenfatning:
Summa Summarum – God hjemmeside med masser af brugbar data. Det eneste man som bruger, skal være opmærksom på er, at det er med israelske – jødisk optik. Formålet med brugen af hjemmesiden er altså bestemmende.

Jakob 4. indlæg Nu er det nok

Jeg har valgt at kigge på følgende hjemmeside http://www.nuerdetnok.dk/

Forfatter: Er skabt på frivillig basis af nogle firvillige der er imod en række artikler fra politikken, som de mener trækker den egentlige diskussion omkring den jødisk-palæstinensiske krise ud på et sidespor der er imod en række artikler fra politikken, som de mener trækker den egentlige diskussion omkring den jødisk-palæstinensiske krise ud på et sidespor

Formålet med denne side: Foreningen har til formål at virke for en objektiv dækning af den israelsk-arabiske konflikt samt at modarbejde dæmonisering af staten Israel og jøder. Dette mål søges opnået ved at være på vagt overfor og reagere på urigtige og tendentiøse nyheder, Tv-udsendelseer m.v. gennem deltagelse i den offentlige debat, underskriftsindsamlinger og via oplysning på foreningens webside.

Layout: Er meget simpelt man kunne godt savne lidt billeder som kan have en forstærkende effekt. Siden er nemt at gå til og har fokus på deres artikler.

Teksterne: Mange af artiklerne er fra danske eller udenlandske aviser. Og er derfor forfatterens kommentarer til følgende emner. Teksterne er debatskabende og er inspirerende man kunne godt savne lidt originale kilder.

Kan siden bruges til undervisning: Jeg synes siden er god. Og specielt at man kan bruge artiklerne til at skabe en debat samt at eleverne at nød til at danne en mening dette kan skabe handlekompetence da eleverne tager kritisk stilling til artikler.

Kommentar til Jakob´s indlæg om folkedrab.dk

Jeg er helt enig med dig i, at det er rart at siden ikke kun omhandler antisemitisme, men også folkedrab, det giver en ekstra side/et ekstra emne at arbejde med i undervisningen.
Jeg synes dog at både lærer og elever vil kunne få noget godt ud af, at arbejde med siden og jeg ville muligvis bruge siden i min undervisning. Jeg synes ikke at der mangler kildehenvisninger, jeg synes det virker godt, at der er masser at henvisninger til andre bøger og sider. Dette kan også hjælpe mig som lærer til at finde ekstra matariele til enmet.

Christina

Jakob 3. indlæg Wikipedia.org

Jeg har valgt at se på http://da.wikipedia.org/wiki/Forside

Forfatter: Siden en encyklopædi på over 250 sprog, som skrives af frivillige bidragydere fra hele verden. Indholdet kan kopieres frit og er tilgængeligt for alle. Vi begyndte i 2001 og arbejder nu på over fem millioner artikler, hvoraf 53 793 er på dansk. Alle kan bidrage dvs. at selvom siden virker som et leksikon, kan man ikke tro på alt hvad der står, fordi alle kan skrive hvad de har lyst til.

Formålet med denne side: Er at skabe en fri encyklopædi og den største i verdenen.
Layout: siden er meget simpelt opbygget og er rigtig nemt at gå til. Desuden er der links i teksterne så du kan få forklaret ord du ikke forstår.

Teksterne: Teksterne er nemme at forstår problemet er bare at man ikke ved hvem der har skrevet dem og hvorfra han har fundet materiale dertil og hvilke kilder han har brugt.
Fordele og ulemper: Det er nemt at gå til og eleverne vil med garanti bruge. Men pga. af de manglende kildehenvisninger har siden flere ulemper end fordele.

Kan siden bruges til undervisning: Det er et stort problem at der ikke er kildehenvisninger på siden. Og du ikke kan være sikker på at det der står, er rigtigt. Jeg vil som lærer ikke anbefale denne side men eleverne vil med garanti bruge siden fordi for dem er det nemmere end at gå på biblioteket at hente et leksikon. En side som egentligt ikke egner sig som opslagværk.

Kommentar til Kim C´s indlæg om holocaust-uddannelse

Efter at have læst dit indlæg om Holocaust-uddannelse.dk, måtte jeg lige ind og tjekke igen, og, jo, du har ret. Billederne på siden, mente jeg var gode og brugbare ( det mener jeg stadigvæk), men jeg kan godt se at der mangler en sammenhæng mellem billederne, før de er 100% brugbare.
Ellers tror jeg ikke, at der er så meget at sige til dit indlæg, du er kommet frem til nogle gode konklusioner.
Jeg ville også overveje at bruge siden i en undervisningssituation.

Christina

Kommentar til Rasmus Hamers indlæg om holocaust-uddannelse

Dette indlæg bliver meget kort (lidt ligesom dit indlæg) :-).
Jeg synes at du, kort og præcis, har fundet frem til de vigtigste elementer på siden. Jeg ville også vælge at bruge siden i undervisningen.
Noget jeg mangler er f.eks en forklaring på billederne, er de brugbare?
Men et eller andet sted, er det også rart at læse et indlæg, som er kort og præcis.
Men jeg er sikker på at du sagtens kunne uddybe det meget mere.

Christina

Kommentar til Anettes indlæg om Dansk-Israelske forening

Jeg ville ikke, som dig, overveje at bruge siden i min undervisning, da jeg ikke mener at sidene r troværdig nok.
Jeg er helt enig med dig i, at siden er nem og overskuelig at komme igennem og at det er nemt at finde rundt på siden.
Ligesom dig, synes jeg heller ikke, at der nok kildehenvisninge, til at siden og artiklerne bliver troværdige nok, en grund til at jeg ikke ville benytte siden i selve undervisningen. En anden grund til ikke at bruge siden i undervisningen er, at jeg synes siden er kedelig og jeg er bange for, at eleverne meget hurtig vil miste interressen for siden.
Men alt i alt tror jeg, at vi er kommet frem til meget af det samme.

Christina

P.S: Forsat god fornøjelse med praktikken.

Kommentar til Jannis indlæg om Nu er det nok

Først vil jeg sige, at jeg meget hurtigt mistede overblikket, da jeg læste dit indlæg. Jeg mangler nogle flere afsnit - dette vil gøre det meget mere overskueligt at læse.
Da jeg var inde på siden "nu er det nok" tænkte jeg i første omgang ikke over, at det var en side i opbygningsfasen, men efter at have læst dit indlæg, og efter et ekstra besøg på siden, kan jeg godt se hvad du mener :-)
Men jeg er uenig, med dig, i forhold til brugen af siden i folkeskolen. Jeg ville ikke vælge at bruge siden i folkeskolen, da jeg mener at eleverne er meget letpåvirkelige. Jeg ville derimod bruge siden i min forberedelse, og, måske, udvælge nogle artikler til eleverne, som jeg ville give dem kopiform.

Chrisitna

Kommentar til Marias indlæg om Wikipedia

Kommentar til Marias indlæg om Wikipedia:

Jeg er meget enig i, hvad du er kommet frem til, i din analyse af hjemmesiden. Jeg er helt enig med dig i, at man skal passe på , ikke at tro 100% på hvad der står, da det jo er en side, hvor alle, mere eller mindre, har en mulighed for at komme med et indllæg.
Jeg er enig med dig i, at det er forholdsvis nemt at søge på siden, men jeg synes ikke den et tilpas overskuelig. Jeg synes derimod, at siden meget hurtig bliver uoverskuelig med alt for meget tekst og for mange henvisninger mm.
Jeg synes det er godt, at du har lavet en søgning på antisemitisme og lavet din analyse ud fra det. Også det faktum at du har stillet dine egne kritiere op, for hvad du mener der er vigtigt for en side :-).
Efter at have været i praktik, hvor Wikipedia blev brugt, er det min erfaring, at mange elever var meget forvirret efter at have brugt siden.

Christina

Steens fjerde indlæg - holocaust-uddannelse.dk

Denne side imponerer mig. Den er yderst professionel. Og understøttet af Undervisningsministeriet.

Ophavssituationen:
Der er ingen tvivl. Siden ligefrem emmer af troværdighed. Det fremgår, at siden er fremstillet af to navngivne cand.mager fra Københavns Universitet. Konsulent på opgaven er Karl Christian Lammers ligeledes KU.

Målgruppen fremgår klart: Det er lærere og elever ved ungdomsuddannelserne, folkeskolens overbygning samt også studerende ved de højere læreanstalter. Også andre, der blot er interesserede.Nederst på forsiden ses det, hvornår siden sidst er opdateret. Det er så sket i juni 2005, hvilket jeg ikke opfatter som noget problem, idet siden betragtes som en "ressource", hvor man kan hente historiske oplysninger, som åbenbart ikke har skullet opdateres grundet ny forskning endnu.

Lay-out:
Igen er lay-outet på fornuftig vis tilpasset hele holocaust-historiens dystre baggrund, omend tegningerne er farvebelagt. Antisemitismen og jødeforfølgelsen i Europa og andre steder er beskrevet udførligt. Weimarrepublikken og Nazisternes racepolitik er skildret - jeg mener, at der på denne hjemmeside er meget stof til et koblet forløb om tiden 1933-1945 (et forløb fra tiden efter Wersailles freden og frem mod 1945).

Billeder:
Der er rigtig mange billeder på hjemmesiden. Fotografier, oversigter og karikaturtegninger, som alle kan bruges i undervisningen. Karikaturtegningerne kan i sig selv være oplæg til megen undervisning.
Hertil kommer alle de links, der fører videre.

Samlet vurdering:
Holocaust-uddannelse.dk er en troværdig hjemmeside, som giver underviseren uanede muligheder for et godt forløb omkring perioden 1933-1945. Til dette forløb kan man så indrage Lammers bog om Auschwitz. Spændende og interessant side, som jeg vil bruge mere tid på.

4. indlæg - www.folkedrab.dk

www.Folkedrab.dk
Også i dette indlæg holder jeg mig til Lone Guldbrandt Tønnesens kildekritik.

Ophavssituationen
På hjemmesidens forside står, at Folkedrab.dk er en portal til undervisning og oplysning om folkedrab. Siden indeholder artikler, baggrundsmateriale og arbejdsspørgsmål. Indholdet på folkedrab.dk er udarbejdet af: Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Forsiden melder således klart ud, hvad hjemmesidens indhold er, og hvem ophavsinstituttet er. Hvis man dog vil tjekke informationerne, kan man kontakte instituttet pr. telefon eller fax, eller man kan gå ind på linket Hvem er vi. Der beskrives yderligere, at målet med siden er, at tilbyde troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab. Målgruppen er elever og lærere på ungdomsuddannelserne. Derudover henviser de til, at siden er støtte af Undervisningsministeriet. For at bekræfte det, har siden lavet et link til Undervisningsministeriet. De forskellige artikler henviser imidlertid ikke til selve ophavsmanden, eller hvornår siderne er blevet opdateret. Hjemmesidens ophavssituation gør siden alligevel til en seriøs hjemmeside.

Layout
Layoutet virker roligt og målbevidst. I kolonnen til højre står adressen på ophavsinstituttet. I det store felt i midten er der tre nyheder. Foroven er der ligeledes en kolonne, som indeholder 7 kategorier, som man kan klikke ind på. Når man klikker ind på de forskellige cases, er der små kasser i højre side, hvori der er links til yderligere fordybelse i emnet.
Sidens funktioner er altså nemt tilgængelige.

Indholdet
Hjemmesiden beskæftiger sig med folkedrab generelt. Siden fortæller om folkedrab i Bosnien, Armenien, Cambodja, Holocaust, Irak, Rwanda, og Rusland. Ligeledes fortæller siden om FN-konventionen. Siden beskæftiger sig altså ikke meget med antisemitisme. De forskellige cases har få links til fordybelse. Hjemmesidens indhold er således overskueligt. Derudover henviser siden til links, litteratur og artikler om de forskellige emner.

Konklusion
Hjemmesiden www.folkedrab.dk er en seriøs side, som sagtens kan bruges af lærere til at søge viden. Hjemmesiden er informativ og henviser til links, bøger og artikler. Siden beskæftiger sig dog mindre med antisemitisme, men fortæller om folkedrab i al almindelighed. Hvis man i undervisningen vil beskæftige sig med menneskerettigheder og folkedrab, hvori antisemitisme er en del af stoffet, er siden aldeles anvendeligt.

3. indlæg - DIF

Dansk-Israelsk Forening
Også i dette indlæg er Lone Guldbrandt Tønnesens kildekritik på Internettet grundlaget for min analyse.

Ophavssituationen
Hjemmesidens ophavssituation er ret utilfredsstillende. Hjemmesiden forfattere er ikke navngivet. I hjemmesidens historie står blot, at en mindre kreds af Israel-interesserede i Århus fik den tanke at etablere en venskabsforening for kontakt mellem Danmark og Israel. Man kan dog kontakte en ”navneløse” forening – dvs. at medlemmerne gemmer sig bag foreningen.
Derimod er sidens formål klar formuleret:
Dansk-Israelsk Forening (DIF) er en upolitisk mellemfolkelig venskabsforening i Århus, der har til formål at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur og gennem sit arbejde at bidrage til forståelse af det jødiske folks situation i og udenfor Israel samt at støtte de kulturelle og menneskelige forbindelser mellem Danmark og Israel.Foreningen ønsker at give korrekte oplysninger om Israel, jøder, jødisk kultur og forholdene i Mellemøsten samt at modvirke antisemitisme og anti-israelske strømninger i det danske samfund.
Alle, som kan tilslutte sig dette formål, kan blive medlem af foreningen, dvs. sidens modtager er ligesindede.
Foreningens indlæg er ligeledes ikke navnegivet, men de har indsat links til artikler. Derudover henviser siden til artikler, links, film og bøger. Dvs. at foreningen samler offentlige udgivelser, som kan bruges til deres formål.
Det betyder, at når man som lærer henter materiale på siden, skal man være bevidst om, at siden er partisk.

Layout
Layoutet er påtrængende. Siden har en kolonne på venstre siden, og dens farve er ret påtrængende. Øverst i kolonnen er det israelske flag, og derunder er alle kategorier, man kan vælge ind til. I midten er der et stort felt med 7 billeder, jødetegnet og computersystemreklamer.
Sidens layout ligner de andre officielle hjemmesider. Den signaliserer dog også, at den er jødisksindet, ligesom sidens påtrængende farver signaliserer, at siden ønsker at tiltrække folk, og derfor bør man som bruger være varsom.

Indhold
Sidens indhold er selvfølgelig også partisk, så det skal man være opmærksom på, når man henter materiale til undervisningen på siden. Ifølge Wolfgang Klafki bør man belyse en sag (fx emnet antisemitisme) fra flere sider, og derfor kunne man godt bruge tekster fra denne hjemmeside, som fx viser jødernes syn eller beskrivelse af antisemitisme. Man skal blot understrege, at det er jødernes synspunkt.

Billeder
Billederne på forsiden er ret interessante. De viser billeder fra Israel. Flot natur, glæde mennesker, spændende storbyer – det er billeder, som viser det gode liv. Det virker, som en reklame for et rejseselskab. Foreningen har naturligvis valgt billederne for at tiltrække læserne. Når noget ser så dejligt ud, kan man blive fristet til at læse indlæggene. Billederne snyder dog folk, da hjemmesiden beskæftiger sig med Israel og jøderne på en langt alvorligere måde.

Konklusion
Hjemmesiden er partisk. Dette signaliserer sidens ophavssituation, layoutet, indholdet og billederne. Nogle indlæg fra siden kan måske bruges til at belyse emnet antisemitisme ud fra jødernes synspunkt. Dette kan dog ikke stå alene, man må også finde andre synspunkter. Denne fremgang finder sin berettigelse i Wolfgang Klafkis dannelsesteori. Han mener, at et emne bør belyses fra flere sider.

Steens tredie indlæg - nuerdetnok.dk

Hjemmesiden med det spontane eller protesterende navn "nu er det nok" leder straks tanken i retning af nogle "pæne" mennesker, der synes, at nu er nogen gået over stregen. Det er muligvis en efterrationalisering, men min umiddelbare intuition sagde mig, at det var Israel, der her skulle forsvares.

Ophavssituationen:
På forsiden er der til venstre et menu-rullegardin, hvor jeg straks slår ned på "foreningen". Jeg læser med interesse vedtægterne, og må konstatere (det overrasker mig på en måde), at vedtægterne har det i sig, som en forening skal have. Personerne bag siden har styr på den del. Deres navne fremgår også af den første side. Og man kan også kontakte de ansvarlige pr. mail. Det fremgår, at interesserede er velkomne til at kontakte foreningen - velkomne til at melde sig ind. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft - forståeligt, idet det stadig er gratis at blive medlem.

Lay-out:
Siden er ligesom "folkedrab.dk" holdt i dystre farver. Siden virker meget professionel - på trods af foreningens frivillige tilbliven. At man så fanger Samuel Rachlin blandt skribenterne gør jo heller ikke noget.Linksene til artiklerne virker (var der èn, der endte blidt ?) Den sidste link var til Simon Wiesenthal Center, som jeg tidligere har hørt om: Dette linkede til en flot hjemmeside, hvor fronthistorien netop var historien om Holocaust-konferencen, der åbnede forleden i Iran. Samme konference blev omtalt i gårdsdagens JP. Så dette linkede noget i mig.

Hjemmesiden har så ingen oplysninger om, hvornår den sidst er blevet opdateret. Det trækker lidt ned.

Billeder:
Dem er der ingen af - undtagen naturligvis annoncen, som blev baggrunden for foreningens tilblivelse i 2002. Annoncen og anden tekst på hjemmesiden giver mig et indtryk af, at denne side arbejder for en mere nuanceret debat omkring Israel. Der er bl. a. links til den Israelske Ambassade, hvilket man så ikke skal være blind for at opfatte som noget nær det modsatte af, hvad foreningen så kæmper imod i de danske medier?

Samlet vurdering:
Jeg vil godt turde bruge flere af sidens links, idet flere af disse er kendt internationalt - f. eks. Wiesenthal Centret. Jeg kunne også godt finde på at bruge denne side i undervisningen, men naturligvis først efter elevernes introduktion og arbejde med kildekritik. Siden virker oprigtig - set fra afsendernes ståsted - der er som beskrevet for oven.

Steens anden indlæg - Folkedrab.dk

Siden med det strækkelige navn virker umiddelbar professionel, og på første side ses også navne på sidens redaktion. Hvem der har skrevet indlæg til siden er også nævnt.

Ophavssituationen:
Jeg har altså hurtigt et positivt syn på denne side. Den virker troværdig for mig. Straks jeg gik ind på siden søgte jeg på bjælken og fandt menupunktet "Hvem er vi". Jeg fandt ud af, at Folkedrab.dk er en hjemmeside lavet af afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Videre finder jeg, at det drejer sig om en afdeling under Dansk Institut for Internatiale Studier (DIIS), hvor man så bliver linket til. På DIIS`s hjemmeside finder jeg så "bestyrelsen", hvor alle bestyrelsesmedlemmernes navne fremgår. Uden at have forfulgt "ophavet" helt til dørs, så tyder siden på et tilhørsforhold til Københavns Uni eller noget i den stil. Altså en offentligt finansieret hjemmeside.

Lay-out:
Hjemmesidens baggrundsfarve og illustrationer er holdt i dystre farver, hvilket virker passende. Prøver man hjemmesidens links af, finder man dog - vil jeg næsten sige "uundgåeligt" - også makabre billeder, men børnene i overbygningen kan godt klare dette.

Fortolkning:
Jeg tolker sidens indhold som sober, valid information. Informationen er ikke objektiv. For man kan ikke berette om den grusomme historie om jødeudryddelsen på en objektiv måde, vel ?

Målgruppe:
Jeg vil mene, at målet for denne hjemmeside vil være alle, der på en eller anden måde interesserer sig for dette spørgsmål. Klikker man lidt rundt på menu-bjælken - punktet "undervisning" - så er èn målgruppe klart undervisere, idet der både er uv-materiale samt forslag til ekskursioner. Meget relevant for os som kommende folkeskolelærere.

Siden er rigtig god - se f. eks. bjælken "hvad er folkedrab", hvor man får en udførlig baggrundsoplysning omkring de seneste 100 års forskellige folkedrab. Der er cases, hvor man linkes til steder med billedmateriale. Siden er flot - hvis man iøvrigt kan bruge et sådant ord om en side med en så frygtlig baggrund.

Samlet vurdering:
Meget relevant for undervisere. Meget relevant for interesserede iøvrigt.
En side, som jeg vurderer som troværdig og brugbar.

mvh.
Steen

2. Indlæg Rasmus Hamer holocaust-info.dk

www.holocaust-info.dk

Ejer af siden:
Mikkel Andersson. 23-årig "amatør holocaust-researcher".

Målgruppe:
Ikke angivet (men formodentlig alle med interesse for primært 2. verdenskrigs udryddelse af jøder)

Væsentligste indhold:
-Amatørbilleder fra kocentrationslejre.
-Statistik (omkring antal og årsag til død i koncentrationslejre)
-Info om filmen Der Ewige Jude (skrevet på engelsk, tysk og dansk)
-Link til Mikkel Anderssons Weblog

Layout:
Alt indhold findes ovre i venstre side og vises i højre.
Ikke særlig overskueligt, på trods at at siden ikke indeholder meget.

Vurdering:
Det er svært, at finde ud af hvad målet med denne side er. Noget er fyldt med mange amatørfotos som M.A. selv har taget, og noget er skrevet af en anden person. Hele siden "lugter" for meget af amatør og det er svært, at tage M.A. særlig særiøs når han kommer med udtalelserne "Due to a huge amount of non-Danish visitors it has also gone from being a site in Danish to only carry English updates" og "Mikkel Andersson is proud to be a member of the Board of Directors of the Holocaust History Project." idet det første nok er en tilsnigelse og det andet handler om en forening der opererer på et så amatøragtigt niveau som Mikkel Anderssons projekt.

1. Indlæg Rasmus Hamer holocaust-uddannelse.dk

www.holocoust-uddannelse.dk

Ejer af siden:
"Dansk center for Holocoust- og Folkedrabsstudier"
-afdeling af Dansk Institut for Internationale Studier

Målgruppe:
Lærere og elever ved ungdomsuddanelserne, studerende ved højere læreranstalter og de ældste klasser i folkeskolen.

Væsentligste indhold:
-Forsøg på at lave en side med faktaoplysninger omkring Holocaust. Således beskriver siden hvad, hvordan og hvorfor omkring Holocaust.
-Interaktiv quiz omkring Holocaust.
-FAQ (Frequently Asked Questions) omkring Holocaust.
-Billedgalleri (primært omkring Holocaust)
-Statestik (omkring jødeudryddelsen)

Layout:
Siden er meget overskueligt opbygget. Med emneinddeling og mulighed for, at "springe hen til" relaterende emner.

Vurdering:
På trods af, at siden er rettet mod emnet Holocaust, så er den også brugbar set i forhold til emnet antisemitisme. På sidens "afdeling" om antisemitisme beskrives antisemitisme generelt historisk og antisemitisme med fokus på Tyskland.
Ydermere er der en "vid mere?" del hvor links og faglitteratur er listet. Faglitteraturen er delt op i normal og højere sværhedsgrad.
Siden er lavet af institutionen "Institut for Internationale Studier", som må siges, at være forholdsvis neutrale og objektive.

Jettes 4. indlæg - holocaust-info

http://www.holocaust-info.dk/

Ophavssituation og indhold
Det her er en personlig hjemmeside skabt af Mikkel Andersson som forsker på amatørbasis i holocaust. Han skabte siden som et modsvar til de mange holocaust benægtere der blandede sig i debatten. Han er desuden medlem af bestyrelsen for ” the Holocaust History Project ” som der er linket til på hjemmesiden.

Det er ikke svært at finde frem til Mikkel Andersson på hjemmesiden – det står alt sammen under fanebladet ”about”. Her står der også en masse referencer til andre mennesker (autoriteter inden for området) og organisationer der gerne skulle underbygge forfatterens og sidens troværdighed.

Siden beskæftiger sig ikke med Israel, men med holocaust – det er et historisk projekt som, i lyset af de mange benægtere, har fået nyt liv. Forfatteren henvender sig til ligesindede og folk der ønsker at vide mere om holocaust og udryddelseslejrene. I venstre side kan man klikke sig ind på de største udryddelseslejre der lå i Polen. Her ligger der et stort arsenal af amatørbilleder, taget af websidens ophavsmand samt to andre mennesker angivet med navn. Jeg synes ikke billederne er særligt brugbare – dertil er de for amatøragtige – men de vidner om en levende interesse for emnet fra forfatterens/fotografens side.

Selve hjemmesiden bliver ikke opdateret jævnligt – den er altså ikke særligt aktiv. Det er til gengæld ophavsmanden, Mikkel Anderssons, egen weblog som man også kan finde på websiden. Det er meget sjovt at læse, men ikke noget der kan bruges i undervisningen.

Layout
Siden er let at navigere rundt på, men ikke synderligt ophidsende. Jeg tror M. Andersson er mere aktiv i The Holocaust History Project end på denne hjemmeside, men ud fra bloggen kan man læse at han stadig er aktiv i kampen mod holocaust-benægterne.

Jeg synes ikke websiden er bygget op omkring en central vinkel på holocaust – det synes lidt mere vilkårligt hvad Andersson har medtaget på hjemmesiden og hvad ikke. Det ser dog ud til at han har ønsket at fokusere på billedmateriale og statistikker der vedrører de polske lejre. Foruden disse ting indeholder siden et omfattende materiale vedrørende den nazityske propagandafilm ”Der Ewige Jude”.

Anvendelighed
Jeg ville ikke bruge denne her side i undervisningen. For det første er den ikke opdateret, og hvis jeg ønskede at vise eleverne sider der viste det personlige engagement, findes der andre og bedre eksempler. For det andet synes jeg simpelthen ikke at den er særlig interessant – forfatteren bidrager hverken med nye synspunkter eller nyt materiale, han lægger heller ikke op til reflektion. ”Der ewige Jude”-materialet stammer fra Stig Hornshøj Møller og det er meget interessant – det tror jeg godt at jeg ville kunne benytte i de store klasser – om ikke andet i uddrag.

4. indlæg Holocaust-uddannelse

Hjemmesiden: www.holocaust-uddannelse.dk

Hjemmesiden er lavet af ”The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies”. Den er blevet opdateret i juni 2005. Det er det samme institut som lavede hjemmesiden www.folkedrab.dk og må derfor også have kilderne i orden. Hjemmesidens formål er oplysning og undervisning. Informationsniveauet udfolder sig fra oplysning til undervisningsplaner, tidslinier, biografier osv. Informationerne er spændende og har ikke fundet eksempler på, at forfatterne tydeligt giver udtryk for egne holdninger. Undervisningsforløbene som de har lagt i på hjemmesiden, udfolder sig fra klassiske spørgsmålsskemaer til diskussionsemner. Disse forudsætter dog at det givne stof er blevet gennemgået, hvilket kræver at skolen har adgang til de bøger og ressourcer der kræves.

Der er også billeder på hjemmesiden hvilket man kan finde i billedgalleriet. Det er fint nok at hjemmesiden benytter billeder. Problemet er at de ikke placerer dem i en sammenhæng eller med en god begrundelse. Derfor virker billederne også irrelevante medmindre man selv finde en sammenhæng at sætte dem i.

Layoutet er godt. Det er simpelt, pænt og let tilgængeligt. Netop dette gør den interessant at udforske og giver søgeren et billede af, at det ikke er en amatør der har skabt hjemmesiden. Fanerne i siderne gør det også muligt let for søgeren at skifte område.

Mål: Forebygge mod lign. tilfælde som holocaust gennem undervisning og oplysning.

Opsummering:En rigtig god hjemmeside med en masse oplysninger og nogle gode eksempler på undervisningsplaner. Absolut en hjemmeside jeg selv kan finde på at bruge hvis jeg skal lave et undervisningsforløb om holocaust. Vil dog først tage stilling til de bøger de foreslår idet jeg ikke kender til dem. Godt layout hvilket gør hjemmesiden mere interessant, men billederne i billedgalleriet kunne de godt

2. Indlæg Holocaust Uddannelse, ABM

Udvalgt side: Holocaust uddannelse

Disposition
1. historie uv. formål
2. Formål med forløb
3. Mål
4. Metode
5. Afgrænsning
6. Kildekritik i praksis
6.1 Ophavssituation
6.2 Layoutanalyse
6.3.Fortolkning af tekst
6.4 Billedeanalyse
7. Anvendelsesmulighed
7.1 Undervisningsrelevans
8 Sammenfatning


Ad 1. Formål med uv. i historie i folkeskolen
Formålet med uv. i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund .Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er såvel historieskabte som historieskabende.

Stk. 2 Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3 Undervisningen skal give mulighed for at overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt og kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Ad2. Formål med forløb:
I det senmoderne samfund er der en øget vidensmængde og også refleksivitet, hvilket stiller krav til det enkelte individ for at tage stilling til, hvad der er godt og skidt jf. Giddens.
Et eksempel herpå er inden for IKT området, hvor nettet har taget sin dagsorden over for samfundets borgere. Fremdeles er der et endnu større behov for at udvikle vores fremtidige elevers handlekompetence i at anvende kildekritik på nettet.
Det er en opgave for historielærer i folkeskolen!

Ad 3. Mål:
At træne i at undersøge hjemmesider med undervisningsrelevans for historielærere i folkeskolen

Ad. 4 Metode:
Kildekritik på internettet af Lone Guldbrandt Tønnesen, som er lektor ved Odense Seminarium, hvilket i den grad øger hendes troværdighed i forhold til såvel både redelighed og saglighed. Samt er jeg meget enig i hendes syn på, at der skal skabes en særlig kritisk model i forhold til den traditionelle. Internettet er i sig selv et medie, der måske nok er mere komplekst, eksempelvis grundet dets mulighed for interaktivitet.


Udvalgte sider:
1. Wicky Pedia
2. Holocaust uddannelse
3. Dansk Israelsk Forening
4. Folkedrab.dk


Ad. 5 Afgrænsning
Jeg vælger at se bort fra køn, alder m.m. påtrods af, at det kunne have givet en anderledes vinkel på kilderne. Det er gjort for at afgrænse arbejdsfeltet.

Ad. 6 Kildekritik i praksis
Udvalgte hjemmeside: Holocaust uddannelse

6. 1 * Ophavssituation
- Forfatteren?
Dem der står bag hjemmesiden er: Brian BM Larsen (29 år, cand.mag`er fra Institut for Historie, Københavns Universitet ) og Peter Voggelsang (29 år, mag`er fra Institut for Historie, Københavns Universitet ) Ressourcen er udviklet i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudiers regi. Konsulent er lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet. Programmør Sven Waagstein Rasmussen er den tekniske troldmand.
Umiddelbart virker det som personer, der har høj faglighed på området, samt Københavns Universitet som blåstempel. For at sikre sig for at det virkelig er dem, der reelt står bag, kunne en telefonopringnig være meget belysende. Det vælger jeg dog at lade være med grundet andre prioriteringer.

- Tilblivelse?
På forsiden, nederst, står der: Copyrigt 2002, senest opdateret juni 2005. Meget kunne type på at arbejdsstedet har været på København Universitet. Set i betragtning af at dem, der står bag er fra universitet med udgangspunkt i Folkedrabets regi.

- Modtager og mål?
Det er en side om om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne og studerende.
Samt de som også har en umiddelbar interesse i emnet.
Mål:
Formålet med en internetbaseret undervisningsside om Holocaust er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust.
- Både modtager og formål er klart og tydeligt angivet i venstre side af ved og i bjælken.
Både bjælke og formål følger med også når man er på andre undersider.

- Overlevering?
Det er lidt bemærkelsesværdigt, at erer mulighed for at følge kilderne, som er klart og overskueligt anført ovre i højre side.
Der er en hel række tekster som bilag. Det er bare interessant, at der ikke i det de selv angiver er skrevet nogen kilde til? Jeg forestiller mig lidt, at det er sket fordi:
a) De har simpelthen ikke tænkt på det
b) Det kunne underminere noget af formidlingen ved at angive kilde ved det skrevne. Gør det mere tvivlsomt eller lignende. Ved ikke – det er et bud.

- Url adressen?
Det er en en dk. Adresse. Der er sammenhæng mellem det man finder og forventer at søge.

6.2 * Layoutanalyse (komposition)
Det er en traditionel hjemmeside opbygning. Faste bjælker med menuerne i både venstre og højre side. Få farver og passer fint til både tekst og billeder. Generelt meget læsevenligt.

6.3 * Fortolkning af teksten
-Forklaringer og sammenhæng?
God overenstemmelse mellem forklaring og sammenhæng. Eksempelvis i Holocaust emner og

-Disponering og genstand?
Det er som bruger meget overskueligt og lige til at kunne anvende. Eksempelvis er det delt op i gode kategorier tænkt til decideret til dens målgruppe såsom undervisningsforslag til undervisning, elever m.m.

6.4 Billedeanalyse
-Forklaringer og sammenhæng?
Billederne følger teksten godt, da de eksemplificerer konsekvensen af Holocaust. Eksempelvis er er på forsiden forskellige fragmenter af situationer, som med vilje er lagt under og over på hinanden.
Måske så man kan følge sporerne.
Overskriften billedegalleri viser en sammenhængende historie om Holocaust.

-Billedemanipulation?
Billederne virker ægte nok. Sort / hvid. Men klart det kunne være en fordel at slå dem op i historiebøgerne eller andre steder måske nettet.

-Ophavssituation (hvem, hvornår etc.)?
Det er lidt bemærkelsesværdigt, at de når bredt over emnet. Billederne er kategoriseret, men hvor er listen med billederne, så man selv kan slå det op?

-Komposition (farver, rum, personer, former, linier os som tilskuer)?
Billederne brug farver og måden den er stillet op på fin, det virker overskueligt. Billederne er varieret med forskellige aldre. Det hjælper på det i forhold til testemonialen, dvs. spejlingen ml. læseren og billedet.

- Målgruppe?
ad. Ovenstående tekst

Ad. 7. Anvendelsesmulighed:
Hvad er hjemmesidens indhold fagligt set:
For os?
For historielærere er det virkelig en fremragende hjemmeside. Den er overskuelig, klar, præcis og målgruppeorienteret. Der findes ordforklaringer, litteratur, kilder m.m.

Folkeskolens børn?
Siden er også ideel til børn. Der er på siden spørgsmål, kilder og hvad de kan bruge sitet til.
Her kan de gå et godt indtryk af på en hurtig og forståelig vis, hvad Holocaust egentlig er for noget.

Ad. 7. 1 Har hjemmesiden undervisningsrelevans- Hvorfor/Hvorfor ikke?
På den ene side:
Siden har stor relevans for historielærer. Siden kan bruges til både emne- og temaarbejde. Eleverne kan udforske siden selv. Billedeanalyse m.m.
Ville være formidabelt til at leve op til formålet med historie, om at styrke elevernes identitets historiebevidsthed og identitet.
På den anden side:
Det er bare en lille bemærkning men noget man skal være opmærksom på. Det er over et år siden, at hjemmesiden blev opdateret. Kan have betydning i det lange løb. Eksempelvis er der en konference i Iran i øjeblikket om Holocaust overhovedet har eksisteret? Kunne klæde siden af at have en regelmæssig opdatering med nyheder om Holocaust fænomenet. Men igen det kunne også forvirre mere end den gavner..?

Ad. 8 Sammenfatning:
Flot hjemmeside der virkelig fænger. Brugbar som på et eller andet plan, kunne være det som faktisk udgjorde en del af ens studiearbejde og forberedelse til emnet / temaet.
Hjemmesiden lever godt op til sit formål og gør historielærere ære!

4.indlæg...www.wikipedia.org...Mette H.

www.wikipedia.org

Det fremgår tydeligt hvad sidens formål er ” Vores mål med Wikipedia er at skabe en fri encyklopædi, faktisk den største encyklopædi nogensinde, i bredde såvel som i dybde. Vi ønsker også, at Wikipedia skal blive en pålidelig kilde.” Det er ordet ” fri”, altså at der ikke fra et centralt sted, fx et forlag, bliver udvalgt nogle bidragsydere men at alle kan skrive og redigere i det der er lagt ud på wikien allerede, der er omdrejningspunktet for denne her side.

”The Wikimedia Foundation Inc. is a non-profit organization with the goal of providing free knowledge to every person in the world.” Det vil sige at der, tilsyneladende, ikke er økonomiske interesser involveret i denne side, men det er muligt at donere penge til driften.
Det fremgår tydelige hvem der arbejder for siden. Der er billeder af halvdelen af de ca.6 ansatte.

Layoutet er enkelt og overskueligt. Det er nemt at finde rundt og slå op. Det er tydeligt at her er fokus på det skrevne ”ordet” mere end på noget smart design.

Problemet med kildeangivelserne:
Man kan ikke se hvem der har skrevet de forskellige indlæg. Siden gør selv meget ud af at forsikre bidragsyderne om at det er muligt , næsten 100%, at være anonym. De kommer med gode råd om hvordan man kan sikre sig imod at kunne blive sporet igennem sin IP-adresse.
Wiki’s medarbejdere, der arbejder i St.Peterborg, Florida, har mulighed for at se IP-add. og i tilfælde af misbrug at lukke for adgangen.
Det er sidens mål at bidragsyderne / brugerne indbyrdes skal være med til at sørge for at artiklerne er ”sandfærdige.”

Brugbarheden i folkeskolen:
Det er problematisk at man ikke kan se hvem der har skrevet. På den anden side har man heller ingen garanti for at en navngiven artikel i en bog, er tættere på sandheden.
Jævnligt, selv ved store prestigefyldte projekter som encyklopædien hvor der efter en debat i aviserne blev lavet et lille ekstra bind med anden indfaldsvinkel end den først trykte, (hvis jeg husker rigtigt var det ang. den kolde krig) er der debat om det der bliver skrevet og udgivet.
Jeg vil godt bruge wikipediaen i forbindelse med undervisning, på trods af at kildeangivelserne er meget mangelfulde. Siden lægger slet ikke, tværtimod understreger den det selv, skjul på at det forholder sig sådan.
Det er et hurtigt opslagsværk, let tilgængeligt hvilket gør at det nok i folkeskolen alligevel vil blive mere brugt af eleverne end et stort digert ”papir” opslagsværk.
Det man kan gøre er at lære dem at være på vagt. Hvis man laver et oplæg om wikipedia, muligheder og begrænsninger, så kan de lære at bruge den med omtanke.

3. indlæg Hjemmesiden "Nu er det nok"

Hjemmesiden: ”Nu er det nok”

Hjemmesiden er skabt på frivillig basis af en gruppe der er imod en række artikler fra politikken, som de mener trækker den egentlige diskussion omkring den jødisk-palæstinensiske krise ud på et sidespor. Nogle af artiklerne diskuterer om jøderne selv bruger ”anti-semitiske” metoder mod palæstinenserne. Derudover diskuteres der om vejspærringerne, volden og den konstant optrappende situation.

Først og fremmest er der meget få oplysninger omkring kilderne. Bortset fra et par navne og der kun flere oplysninger at hente ved artiklen ”Nu er det nok”. Det har lavet en form for artikeldatabase med artikler fra politikken der præger den jødisk-palæstinensiske debat. Jeg vil mene at kilderne derfor er utilstrækkelige, men at de materialer de bruger, har tilstrækkelige med kilder, idet man nemt kan finde artiklerne i politikkens artikeldatabase. Deres formål må være at kritisere politikkens artikler gennem egen undersøgelse af artiklerne. Layoutet er simpelt men udmærket med faner i siden og teksten i midten. Dette gør søgningen enkel og ligetil.

Hjemmesiden indeholder ikke billeder og har derfor ikke en visuel effekt. Da hjemmesidens formål må være at diskutere artiklerne og ikke foretage visualiseringer, må der være tale om et fravalg. Det der undrer mig er, at der så ikke findes et forum hvor der kan finde en diskussion sted.

Som mål vil hjemmesiden forsøge at skabe en dialog omkring konflikten og mediernes dækning af den. De mener tydeligt at mediernes dækning er utilstrækkelig og alt for holdningspræget og at medierne derfor foretager en form for mediemæssig holdningsmanipulation. Derfor også overskriften ”Nu er det nok”. Ikke kun pga. artiklen, som de tager udgangspunkt i, men også som et tegn på forfatternes egen holdning.

Undervisningsmæssigt kan den muligvis bruges, hvis man i et emne om antisemitisme og medier vil drage nutidsperspektivet ind. Derved kan man lave en undervisning der sammenligner medierne f.eks. under 2. verdenskrig og medierne i dag.

Opsummering:
Hjemmesiden indeholder få artikler, en ikke særlig bred dækning idet de kun tager udgangspunkt i en enkelt avis og en allerede defineret holdning. Undervisningsmæssigt vil den kun kunne bruges i snæver forstand, men kan være anvendelig med det rette tema. Mest fordi den ligner en opsamling af artikler fra politikken om konflikten.

Steens første indlæg - site:holocaust-info

Den første af mine sider er holocaust-info.dk, som jeg umiddelbart kiggede længe på inden jeg blev helt på det rene med sidens lødighed.

Ophavssituationen:
Bag siden står en privat person, Mikkel Andersen, der kan noget med IT og endvidere interesserer jeg glødende som amatørhistoriker for Holocaust. Dette behøver ikke at betyde, at siden ikke er troværdig, men jeg er dog en anelse på vagt. Siden har til formål at oplyse interesserede om Holocaust samt endvidere at fremstille revisionisterne i et dårligt lys - dette ved at gendrive deres løgne frembragt i medierne.

Lay-out:
Siden er rimelig struktureret med en menu i venstre side, men desværre virker linket ikke i et enkelt eller flere menupunkter.

Fortolkning:
Siden ønsker at oplyse med et bestemt formål. Altså på ingen måde objektiv information. Vedr. statistikdelen, så virker disse tal troværdige, idet kilden er anført.

Billeder:
Sitet er fyldt med billeder fra en række steder i Polen, hvor Mikkel Andersen har ferieret for nogle år siden. På forsiden fremgår det også tydeligt, at der ikke sker opdateringer på sitet regelmæssigt, således er der et gab mellem september 2003 og februar 2005. Det ser ud til, at der i februar 2005 har været en TV udsendelse, som han så ønsker at bidrage med kommentar til i form af indlæg mod Holocaust-benægterne.

Samtlet vurdering:
Som skrevet så anvendte jeg en del tid på at blive klog på denne side. Men det forhold, at siden ophavsretligt tilhører en privatperson, som ikke har nogen form for autoriseret historieuddannelse, gør, at jeg ikke ville vælge siden ud til historieundervisningen. Som udgangspunkt forlanger jeg som valgkriterie, at der står flere bag en side - f. eks. en kendt og accepteret forening, organisation eller offentlig institution. At siden er på engelsk er ikke en fordel.

mvh.
Steen

1. Indlæg, Wikipedia, ABM

Udvalgt side: Wikipedia

Disposition
1. historie uv. formål
2. Formål med forløb
3. Mål
4. Metode
5. Afgrænsning
6. Kildekritik i praksis
6.1 Ophavssituation
6.2 Layoutanalyse
6.3.Fortolkning af tekst
6.4 Billedeanalyse
7. Anvendelsesmulighed
7.1 Undervisningsrelevans
8 Sammenfatning


Ad 1. Formål med uv. i historie i folkeskolen
Formålet med uv. i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund .Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er såvel historieskabte som historieskabende.

Stk. 2 Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3 Undervisningen skal give mulighed for at overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt og kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Ad2. Formål med forløb:
I det senmoderne samfund er der en øget vidensmængde og også refleksivitet, hvilket stiller krav til det enkelte individ for at tage stilling til, hvad der er godt og skidt jf. Giddens.
Et eksempel herpå er inden for IKT området, hvor nettet har taget sin dagsorden over for samfundets borgere. Fremdeles er der et endnu større behov for at udvikle vores fremtidige elevers handlekompetence i at anvende kildekritik på nettet.
Det er en opgave for historielærer i folkeskolen!

Ad 3. Mål:
At træne i at undersøge hjemmesider med undervisningsrelevans for historielærere i folkeskolen

Ad. 4 Metode:
Kildekritik på internettet af Lone Guldbrandt Tønnesen, som er lektor ved Odense Seminarium, hvilket i den grad øger hendes troværdighed i forhold til såvel både redelighed og saglighed. Samt er jeg meget enig i hendes syn på, at der skal skabes en særlig kritisk model i forhold til den traditionelle. Internettet er i sig selv et medie, der måske nok er mere komplekst, eksempelvis grundet dets mulighed for interaktivitet.


Udvalgte sider:
1. Wickypedia
2. Holocaust uddannelse
3. Dansk Israelsk Forening
4. Folkedrab.dk


Ad. 5 Afgrænsning
Jeg vælger at se bort fra køn m.m. påtrods af, at det kunne have givet en anderledes vinkel på kilderne. Det er gjort for at afgrænse arbejdsfeltet.

Ad. 6 Kildekritik i praksis
Udvalgte hjemmeside: wickipedia

6. 1 * Ophavssituation
- Forfatteren?
Frivillige bidrage ydere over hele verden, dvs. alle med internet adgang og en pc`er kan skrive og redigere en skreven tekst.

- Tilblivelse?
Begyndte i år 2001 15 juni af Jimmy Wales (født 1966- 7 august, universitets studerende i Amerika – krydstjekket universiterne findes) og Larry Sanger (1968 16 juli, filosof, blev ansat af Jimmy Wales trak sig ud af projektet i 2002 og har været kritiker af Wicky Pedia, høstede i 2006 også noget af æren for Wickypedia – interessant og vækker tanker om kamp idegrundlagets tilblivelse og slutmål?, ellers meget sparsomme oplysninger om ham på selve siden. En oplagt ide at sende ham en mail, efter at have prøvet at finde sider om ham på nettet, men jeg vælger ikke at gøre det, grundet prioritering). Wicky Pedia er under en samlet paraply organisation som under Wekia Media.
Stiftelsen blev offentliggjort og af direktøren for Bomis og medgrundlægger af Weki Pedia, Jimmy Wales.
Kilde:” Wikymedia”


- Modtager og mål?
Alle internetbrugere:
” Prosjektet var ment som et søsterprosjekt til Nupedia, men uten så streng kvalitetskontroll. Det spesielle med Wikipedia er at «hvem som helst når som helst kan redigere en hvilken som helst artikkel».”
Kilde: Om Wickypedia
”Målet med stiftelsen er altså å stimulere veksten og utviklingen av wiki-baserte prosjekter med åpent innhold og å sørge for at det komplette innhold av disse prosjektene er tilgjengelig for offentligheten, gratis og uten reklame.”, dvs. en åben indholdskategoris leksikon uden kvalitetskontrol.
Kilde: Wikimedia

- Overlevering?
Mulighederne for at se hvordan teksten er kommet fra, er meget afhængig af den enkelts skribents opmærksom på selvkontrol, dvs. at skribenten der har skrevet et indlæg giver mulighed for at have enten links til selve stedet, eller oplyser om stedet for brug af billeder, bøger m.m. Jeg vil gerne opmærksom på, at lødigheden på dette punkt kan have meget store udsving.
- Plus siden: Der er en opdatering med dato af siden i bunden af siden på selve wiki pedia, så hvis man skriver artiklerne ud fra deres egen side af...

- Url adressen?
- Selve internetadressen er ok. troværdig, forstået på den måde at der er sammenhæng med det, man søger og det man finder. Nogle af siderne er .org (organisation) andre er dk. Når man er inde på siden, er det centreret om projektet.

6.2 * Layoutanalyse (komposition)
Det er samme stil, som wekipedia bruger til de forskellige sider. Enkelt layout. Tradionelt bjælke til venstre. Når man søger, så man altid kan finde tilbage igen ved at bruge bjælken til venstre. Vist nok også kaldet Stjernemodellen.

6.3 * Fortolkning af teksten
-Forklaringer og sammenhæng?
Hænger meget sammen med den enkelte bruger. Dog er det tydeligt, at wikypedia har en tendens til at finde udvalgte sider med emnekategorier, som er mere præcis end google. Altså afgrænsende hvilket giver en større sandsynlighed for, at finde artikler med større forklaringer efter, det man søgte, og det der står. Men igen det er et MEGET ÅBENT leksikon hvor alle kan redigere og omredigere.

-Disponering og genstand?
Ad. ovenstående afsnit

6.4 Billedeanalyse
-Forklaringer og sammenhæng?
I forhold til Wikipedias egen side er der overenstemmelse mellem tekst og billeder. Eksempelvis er en tekst om Berlin samt et billede, hvor det er mulighed for at få det forstørret. Efter nærmere granskning står L8 berlin publikum. Så det virker troværdigt nok.
I forhold til andre artikler som brugerne selv har lavet. Kommer meget an på den enkeltes skribents disciplinering iforhold til brug af kilder.

-Billedemanipulation?
Ad ovenstående tekst

-Ophavssituation (hvem, hvornår etc.)?
Ad ovenstående tekst

-Komposition (farver, rum, personer, former, linier os som tilskuer)?
Ad ovenstående tekst

- Målgruppe?
Ad ovenstående tekst

Ad. 7. Anvendelsesmulighed:
Hvad er hjemmesidens indhold fagligt set:
For os?
- Kan belyse begreber fra forskellige vinkler
- Kan give et hurtigt overblik over uv. emner

Folkeskolens børn?
- Kan give dem et overblik over uv.emner
-Kan give dem et overblik over interesse emner

Ad. 7. 1 Har hjemmesiden undervisningsrelevans- Hvorfor/Hvorfor ikke?
Hjemmesiden har ifølge min vurdering relevans alt efter formål:
På den ene side - relevans:
- Belyse et idealistisk projekt
- Bruge den som eksempel på hvorfor det er nødvendigt at bruge kildekritik
På den anden side- ikke:
- Alt for tilfældigt ingen behøver at stå ved, hvad de har, svært at opspore.
- Artiklerne kan omredigeres

Ad. 8 Sammenfatning:
En interessant ide om et åbent leksikon, der kan redigeres og omredigeres alt efter behov. Tjener måske de mange fortolkningers men ikke undervisningen. En side af denne type og lignende skal derfor beses med ekstra varsomhed. Formålet skal i den grad være på sin plads. Samt naturligvis det kildekritiske værktøj.

Blogger, blogs og wikis

Så kom Cecilie på. Grunden til mange af jeres problemer er helt sikkert, at blogger siden midten af november har kørt en nye version af blogger ved siden af den gamle version, som Anders i tidernes morgen oprettede historieholdene på.
Det er grunden til, at nyoprettede brugere, der per definition bliver smidt ind i det nye system, ikke kan tale sammen med det gamle system. Langt de fleste blogs er allerede overført til det nye system, men netop store blogs og "team-blogs" må endnu ikke.
Kombineret med, at både det gamle og det nye system har haft downtime, dvs. ikke har fungeret, er forvirringen blandt os absolut forståelig. Ikke mindst den omfattende debat på blackboard illustrerer, at vi i tvivlens og usikkerhedens stund søger tilbage til de kendte rammer, hvad enten vi elsker eller hader dem - men med (relativ) vished om, at elearn.cvusonderjylland.dk fungerer og Anders stadig kontrollerer discussion board.
Til alle jer, der konstruktivt har lyst til at gå ind i en debat om bloggens begrænsninger, ikke mindst i forhold til det andet web 2.0 fænomen WIKI, må meget gerne se på dette korte indlæg på en anden blog: http://journal.systemone.at/
her forsøger man at tilføre wiki-elementer i en weblog ( blog ), hvorved fordelene ved begge verdener skulle kunne føres sammen.
For mig minder det lidt om en Suzuki WagonR - den skal kunne det hele og kan slutteligt intet godt, men den bringer en begynder fra A til B, og det er dens funktion.
En blog og en wiki er to forskellige ting, om en sammenførsel ud over gensidige links er hensigtsmæssig, ikke mindst i undervisningssammenhæng, bør i høj grad undersøges.

Men nu må det hellere være slut med andre emner end historie? Hvad siger I? Er en blog kun til besvarelse af en opgavestilling eller kan den også bruges til dialog orienteret mod hele klassens mange forskellige samtaleemner?

Fortsat god skrivelyst!
/Lars

4. indlæg. dansk-israels forening. Mette A

4. indlæg Dansk–Israelsk Forening

Ophavssituation
Formålet med Dansk-Israelsk Forening er at udbrede kendskabet til Israel og jødisk kultur, at støtte de kulturelle og menneskelige forbindelser samt, at modvirke antisemitisme og anti-israelske strømninger i det danske samfund. De betegner sig selv som en mellemfolkelig forening der arrangerer møder, foredrag, udstillinger, vinsmagning, koncerter med jødisk musik og de viser film om Israel.
Der er ikke umiddelbart let at finde ud af hvem der som personer står bag siden, og hvornår den er oprettet.
Under Historie får vi dog oplysninger om foreningens opståen.
Der er flere forskellige datoer for opdatering. Går du ind under aktuelt er den opdateret 11.12.2006, men går du ind under de forskellige sider, har hver side sin egen opdateringsdato, men alligevel af nyere dato, hvilket viser at siden er aktiv.
Hvis man vil kontakte foreningen er adressen til foreningens webmaster.

Layout og billeder.
De israelske farver dominerer siden. Forsiden ligner nærmest en turistbrochure med feriefotos.
Den er overskuelig opbygget, og det er nemt at navigere rundt.

Indholdet
Under Danmark er indholdet mest baseret på artikler, der omhandler antisemitisme og jødernes situation set historisk og religiøst.
Siden er meget ”Israel venlig”. Den gør meget ud af, at vi får et positivt syn på Israel, og de forholder sig kritisk overfor andres syn på Israel.
I mange af indslagene mangler de at dokumentere, hvor de har deres påstande fra.
Mange af artiklerne mangler navn på forfatteren, medmindre det er avisartikler skrevet af journalister.
Danske links synes at være lidt malplaceret og useriøst, da det nærmest er reklamer for jødiske forretninger.

Konklusion
Jeg vil ikke umiddelbart anvende siden i undervisningen, da den ikke omhandler holocaust særlig meget, men mere jødernes historiske og religiøse baggrund.
Muligvis vil jeg kunne finde artikler, der vil kunne bruges til at give eleverne en anden indfaldsvinkel til jødernes situation, eller hvis emnet er antisemitisme.

3.indlæg. Holocaust-info. Mette A

Ophavssituation
Ophavsmanden bag siden er Mikkel Andersen. Han er 23 år, IT professionel og amatørhistoriker indenfor holocaust. Han er medlem af bestyrelsen for the Holocaust History Project.
Det fremgår ikke klart, hvad formålet med hjemmesiden er, og hvem den henvender sig til, udover at den beskæftiger sig med holocaust-benægtere,
Den første dato vi ser, er 27.02.05, hvorfor jeg formoder, det er tidspunktet for sidens oprettelse. Det er ikke umiddelbart muligt for mig, at se hvornår siden sidst er opdateret.
Hjemmesiden er bygget op omkring masser af henvisninger til forskellige avisartikler, og de fleste er engelske.

Layoutet
Det første du møder på siden, er masser af henvisninger til udenlandske avisartikler, så den virker næsten uoverskuelig at fortsætte med.
De første 5 linjer er på dansk, ellers er resten af siden på engelsk.
At begynde med ”Hvis du kom her via indslaget i TV2-Nyhederne, og ønsker information om de danske Holocaust-benægtere, se venligst den danske side.” gør mig mere forvirret, da jeg ikke umiddelbart har mulighed for at finde ud af, hvad det var for et indslag TV2 sendte – og hvornår.
Farverne er holdt i grå nuancer og hvidt, samt med røde og orange henvisninger.

Indhold
Hvis du klikker ind på det danske materiale, er der her henvisninger til bla. ”anbefalet læsning”, som både kan findes på nettet og i bøger. Der er henvisninger til ”tilbagevisninger”, ”avisartikler” og ”de danske benægtere”. Her virker siden mere overskuelig.
I Mikkel Andersson kommentar til en tale af benægteren Jürgen Graf, mangler jeg kildehenvisninger til Mikkel Anderssons egne påstande, for at de kan blive bevist.
Mange af de henvisninger der er, kan ikke vises.
Der er materiale til filmen ”Der ewige Jude” af Stig Hornshøj Møller, der mag. art i historie, og han har som forsker beskæftiget sig meget med nazismen og film som historisk kilde. Dette gør materialet troværdigt.

Billeder
Der er masser af billeder fra de forskellige koncentrationslejre, som Mikkel Andersson har besøgt. Billerne er taget i samarbejde med nogle kammerater.

Konklusion
Til at starte med virker siden meget uoverskuelig, utroværdig og uinteressant, men når du er kommet ind på den danske side, kan jeg godt lide, at han skriver en lille kommentar til det linket i hovedpunkter drejer sig om.
Det er ikke en side jeg vil slippe eleverne løs på, bla. fordi meget af det er på engelsk, og for svært for eleverne i folkeskolen. Som underviser jeg vil nok kunne bruge billedmaterialet, materialet om ”Der ewige Jude” og nogle af benægternes påstande for at belyse flere sider af sagen.

2. indlæg. Folkedrab.dk. Mette A

2. indlæg. Folkedrab.dk

Ophavssituationen
Folkedrab.dk er udarbejdet af Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
Siden behandler bla. 7 forskellige folkedrab.
Forfatterne bag siden, Martin Mennecke og Gitte Almer Nielsen, finder du ved at klikke på ”Hvem er vi?”
Her står også at formålet er, at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab, at siden henvender sig til elever og lærere på ungdomsuddannelserne, og at siden blev lanceret den 27. januar 2004 i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab.
Jeg kan ikke se nogen steder hvornår siden sidst er opdateret. Men under ”AUSCHWITZ-DAG” er der henvisninger til en temadag i 2007, så den må jo på et tidspunkt være opdateret.
Endvidere støtter Undervisningsministeriet Folkedrab.dk
Layoutet
Siden er holdt i grå nuancer, hvidt og med røde henvisninger i teksten. Der kan slåes en ordbog til, og der er henvisninger til andre kilder f.eks. Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Dansk Institut for Internationale Studier.
Det er let og overskueligt at finde rundt på hjemmesiden.

Indhold
På forsiden får du svar på mange spørgsmål ved at klikke ind i meulinjen.
Der er forklaringer på folkedrab generelt, og der er specifikke eksempler folkedrab bla. i Cambodja, Armenien og holocaust. For hver case er der yderst til venstre et kort, der illustrerer hvor vi befinder os. Der er et ”overblik” der ganske kort fortæller om baggrunden. Der er faktaboks og endelig en boks med ”Læs mere” for yderligere oplysninger og kildehenvisninger.

Billeder
Hjemmesiden henviser til 3 personer der har bidraget med billedmateriale
Der er ganske få billeder der viser noget fra holocaust. Til gengæld er der flere stærke og stemningsfulde billeder fra andre lande.
Udover billeder er der film- og lydklip.

Konklusion
En hjemmeside der godt kan bruges i folkeskolens overbygning.
Jeg synes billedmaterialet vedr. holocaust er mangelfuldt, men betyder ikke at siden ikke kan bruges, da det sagtens kan findes andre steder.
Der er undervisningsmateriale og henvisning til lærervejledning.
Endelig stiller siden etiske spørgsmål, der kan danne grundlag for diskussioner i klassen

Inlæg 4, Cecilie

Wikipedia, den frie encyklopædi.

Det der først og fremmest springer mig i øjnene ved denne side er at den skrives af frivillige bidragydere fra hele verden og at indholdet kan bruges frit. Alle kan bidrage og redigere artikler, hvilket efter min mening sætter et stort spørgsmålstegn ved troværdigheden. Hvis man ønsker oplyninger om forfatterne til det skrevne på wikipeida kan man klikke på historik hvor det kan ses hvordan og hor ofte artiklen er blevet ændret. Det virker på mig som tidligere nævnt problematisk at kalde sig en encyklopædi uden nogen som helst ekspertbaggrund, der kan stort set stå hvad som helst og det kan være løgn eller sandhed alt efter forgodtbefindende. Du har ingen anelse om de oplysninger forfatterne har skrevet om sig selv er korrekte eller ej. Troværdigheden er altså helt i bund.

Som lærer synes jeg at det er problematisk at benytte en sådan side i historieundervisningen hvor alle kan gå ind og rette, dette faktum stiller stort spørgsmålstegn ved troværdigheden som tidligere nævnt. Artiklerne i Wikipedia er ret lange og ofte temmelig komplicerede med mange svære ord, derfor ville jeg ikke umiddelbart bruge den i undervisningen.

Jeg har selv brugt visse begrebsafklaringer i min undervisning og har haft gode erfaringer med.

Layoutet på siden er jeg til gengæld slet ikke begejstret for, den er svær at navigere rundt i og for eleverne kan det være problematisk at havne på sider med andre sprog end det oprindeligt var tiltænkt. Den virker i første øjekast uoverskuelig og rodet, men har man padlet rundt derinde et stykke tid går det lidt lettere.

Indlæg 3

Kommentar til Holocaustuddannelse.dk

Sidens ophavsmænd er Peter Vogelsang og Brian B. M. Larsen, den er oprettet i 2002 og siden opdateret juni 2005. Begge de herrer forfattere er cand, mag. Fra instituttet for historie, Københavns universitet. Dette gør lige umiddelbart siden ganske troværdig.
Formålet med en internetbaseret undervisningsside om Holocaust er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust.

Siden har et rigtig godt layout. Den har et sobert udseende der gør at den virker seriøs. Sidens sobre indtryk sammenholdt med oplysningerne om de der står bag den giver et godt indtryk set i forhold til en seriøs historieundervisning. Siden har to menubjælker, en i højre og en i venstre side af billedet. Hver menubjælke har deres formål. Den venstre side af billedet har til formål at give oplysninger om formål, personer og hjælp til siden. I højre side findes den menubjælke der er relevant i forhold til en eventuel undervisning. Der er flere forskellige mulighede under denne bjælke, man kan teste sin viden om holocaust, man kan få var på 13 ofte stillede spørgsmål om Holocaust, man kan se på kilder eller tal og statestikker.
Midt på siden er et billedgalleri og under dette findes endnu en menubjælke: Emner, undervisningsforslag, forslag til elever og til de studerende. Det er nemt og hurtigt for brugerne af siden at nå deres mål ved simpelthen at klikke på det i en af menubjælkerne der er relevant i deres tilfælde. Igen et roligt udseende og seriøst design giver et indtryk af en meget troværdig side.

Sidens tekster er overskuelige og letlæselige, men den beskæftiger sig hovedsageligt med jødeforfølgelserne under 2. Vk, intet om tidligere antisemitime, hvilket man hvis man vælger at bruge siden bør gøre sine elever opmærksomme på.

Den kan være relevant i undervisningen på de ældste klassetrin i folkeskolen, dvs. 9-10. kl.

Cecilies kommentar til NUERDETNOK

Kommentar til nuerdetnok.dk

Sidens ophavsmænd er lette at finde, de står opremset på forsiden. Det er straks sværere med den artikel i Politiken der henvises til som grundlag for foreningens oprettelse. Efter lidt logisk tænkning og surfing på siden lykkedes det mig dog at finde frem til artiklen.

”Foreningen har til formål at virke for en objektiv dækning af den israelsk-arabiske konflikt samt at modarbejde dæmonisering af staten Israel og jøder. Dette mål søges opnået ved at være på vagt overfor og reagere på urigtige og tendensiøse nyheder, TV-udsendelser m.v. gennem deltagelse i den offentlige debat, underskriftsindsamlinger og via oplysning på foreningens website.”
Foreningens ophavsmænd er sandsynligvis blevet meget oprørte over den tidligere nævnte artikel i Politiken 20/11 2002 og har herefter besluttet at oprette denne forening.
Foreningens sprogbrug gør at jeg har meget sært ved at opfatte denne sid som en seriøs objektiv side, men i stedet giver den mig en mistanke om det modsatte. Jeg udtaler mig ikke her om hvor vidt der er noget om snakken eller ej, men denne tagen parti bryder jeg mig ikke om og slet ikke set i forhold til en undervisningssituation hvor hovedformålet netop må være objektiviteten.

Artiklerne på siden er hovedsageligt taget fra de større dagblade, men der er undervejs foretaget en kraftigt udvælgelse da der på siden kun forefindes artikler der understøtter foreningens synspunkter.

Historieundervisningsmæssigt vil jeg ikke mene at denne side er brugbar, da den tager en alt for ensidig holdning til palæstinakonflikten og antisemitisme. Denne side henvender sig næsten udelukkende til folk, der er enige med initiativtagerne i deres holdninger.

Foreningens navn er ikke videre heldigt valgt, det giver indtryk af en indignation som ikke er passende til en forening. Hjemmesiden er let at navigere rundt på, der er ingen unødigt pynt og overhovedet ingen billeder. For elever vil den nok virke kedelig, men de manglende billeder sætter større fokus på teksten. Hjemmesiden er holdt i dæmpede farver og har et enkelt minimalistisk design.

Jeg ville under ingen omstændigheder benytte denne side i historieundervisningen da jeg mener at den er alt for ensidig.

Hanne, 4. indlæg - http://www.folkedrab.dk/

http://www.folkedrab.dk/

Forfatter:
Redaktion og liste over forfattere findes under "hvem er vi" (menupunkt på forsiden), men det fremgår ikke umiddelbart hvem der har skrevet hvilke tekster. Artiklerne længere inde på siden er forsynet med forfatternavne.

Udgiver:
Folkedrab.dk er en del af en større side udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier – DIIS. Siderne om folkedrab er skrevet og redigeret af Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier. Et af afdelingens erklærede formål er at forebygge og forhindre fremtidige folkedrab og andre former for massevold.
Man skal ret langt ind på siden før de enkelte artikler signeres. Generelt må man dog sige at forfatteren på denne side må siges at have en højt faglig niveau og betragtes som pålidelige.

Tilblivelse:
Siden præsenteres som portal, dvs. en indgang til en række andre internetsider med fælles tema. Siden er blevet til i forbindelse med sammenlægningen af flere forskningsinstitutioner. Kommentarerne til disse sammenlægninger virker ikke helt tilfredse. Siden blev lanceret 27. januar 2004 i forb. med den anden officielle Auschwitz-dag og er understøttet af undervisning-sministeriet. Det fremgår ikke hvornår siderne opdateres, før man kommer længere ind på afdelingens egne sider.

Modtager:
Siden henvender sig til elever og lærere på ungdomsuddannelserne.

Mål:
Siden har til formål at give ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Overlevering:
Man skal ret dybt ind på siden før man støder på de første kildehenvisninger og en del linkene kunne jeg ikke få til at virke. Men man må formode at man ved henvendelse til instituttet kan få opgivet kilder. Når man tilstrækkelig langt ind, finder man dog litteraturhenvisninger og nogle gode link-samlinger, f.eks. http://27-1.dk/links/.

Layout:
Roligt og behersket layout i dæmpede farver. Siden har øverst en menubjælke, hvor man kan få overblik over sidens emner og muligheder og derudover fremkommer små bokse, hvor man kan klikke sig ind til sider, der uddyber emnet.
Sidens har små gode informationsbokse med fakta og ordforklaringer.

Forklaring og sammenhæng:
Artiklerne præsenteres med en menu ad hvilken man kan klikke sig videre til den fulde artikel, hvor findes der her arbejdsspørgsmål og kildehenvisninger. Siden har dels informerende sider, dels sider der lægger op til overvejelse og debat med en del gode og relevante spørgsmål og arbejdssider om skyld, ansvar, straf, tilgivelse etc..
Siden handler ikke kun om antisemitisme og Holocaust men om folkedrab generelt, hvilket gør det muligt at sammenligne med andre krige og forfølgelser. Derudover giver siden en kort forklaring på sammenhængen mellem Holocaust og FNs konvention om folkedrab.

Disponering og genstand:
Siden er forsynet med "sti", så man kan følge med i hvor man er og hvordan man evt. kommer tilbage.
Siden har den funktion at man kan slå ordbog til og på den må få overblik over hvilke ord man kan slå op på siden. Der er dog tilsyneladende kun et ord i ordbogen, "folkedrab", hvilket efter min mening gør funktionen overflødig.
De enkelte sider er bygget op, så de starter med overordnede oplysninger og man kan så klikke sig videre til mere og mere uddybende sider og artikler om emnet.

Konklusion:
Dens manglende kildehenvisninger indtil man kommer langt ind på siden, gør den svær for elever at overskue, men jeg synes at en del af artiklerne og en del af deres undervisningsforlag er gode og relevante, så på et eller andet niveau ville jeg nok inddrage den i undervisningen.
Jeg kan i øvrigt ikke helt finde ud af om jeg egentlig synes man kan "sidestille" Holocaust med andre folkedrab. Ikke for at nedgøre andre folkedrab, men jeg synes måske, at Holocaust er noget ganske særligt både i forhold til en stats legalisering og organisering og til metoder og antal. Jeg er dog heller ikke sikker på at man kan prioritere eller graduere folkedrab (slem, værre, værst?!), selvom siden til dels gør det i nogle af sine formuleringer ("et af historiens værste", "hører til blandt de mest brutale folkedrab" etc.).

Cecilie Kommentar til Folkedrab.dk

www.folkedrab.dk
Hjemmesiden er udarbejdet af
Dansk Institut for Internationale StudierAfdeling for Holocaust- og FolkedrabsstudierStrandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00

Hvilket som sådan umiddelbart virker som en ganske seriøs forfatterangivelse. Et institut fortæller noget om forskning, i dette tilfælde er instituttet specialiseret i lige netop holocaust og folkedrab.
Hjemmesiden er oprettet den 27. januar 2004 i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab. For yderligere oplysninger om Auschwitz-dagen linker siden til http://27-1.dk. Siden er støttet af undervisningsministeriet og fra siden linkes direkte til http://www.folkedrab.dk fra UVM http://www.uvm.dk/05/folkedrab.htm?menuid=641015og DIIS http://diis.dk/sw22249.aspAt hjemmesiden opdateres jævnligt kan ses ud fra pressemeddelelser, artikler og billeder: http://www.folkedrab.dk/a-dag/2006/pressemeddelelse.

” Formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab.”

Sidens layout er let tilgængeligt og meget overskueligt. Farverne er enkle, der er ingen blinkende skrifter, roterende dyr etc. Den et let overskuelig med en menubjælke langs overlinjen samt en information om hvem der står bag siden venstre side. Størstedelen af pladsen på siden bliver brugt til information om studieture, nyt undervisningsmateriale samt opdateringer på siden. En meget enkel side, der er let at overskue og let at gå til.

For at finde noget nærmere om holocaust skal man klikke ind i den tidligere menubjælke under cases, igen en meget enkel fremgangsmåde. Man kommer så ind til et kort over nazistiske udryddelseslejre, en kort oversigt over hvad holocaust egentligt er samt en forklaring af ordet. I højre side har du endnu en menubjælke der leder dig videre i emnet. Emnet er så vidt mulig forsøgt objektivt gengivet, men forfatterens meninger og holdninger skinner igennem med mellemrum, at det er an afstandtagen fra nazisme o holocaust er kun et positivt træk ved siden efter min mening.

Billedmaterialet på siden er ikke overvældende, der forefindes for hver gang der skiftes side, et billede i øverste venstre hjørne, men det virker mere som et supplement end som om det har et egentlig formål. Der er ingen billeder i selve teksten, hvilket er dejligt da billedet midt i en tekst ofte kan forstyrre helheden. Billederne er så vidt jeg kan se originale billeder taget under 2. verdenskrig.

Umiddelbart virker siden meget seriøs og at den er godkendt af undervisningsministeriet er kun et ekstra plus, den er lettilgængelig/overskuelig og letlæselig. Går man ind og ser nærmere på linksene er der til hvert link knyttet en kommentar om hvad man kan forvente hvis man går ind på siden, hvilket absolut virker positivt, da man så muligvis kan spare en masse tid i forgæves søgninger på nette. Siden bør kunne bruges i 9. og 10. klasse, da tekstindholdet kan virke overvældende på et lavere niveau.

Correys janus

Så kom Cecilie ind - efter over to timers brutal slåskamp med Blogger, der befinder sig midt i en transitionsfase mellem det gamle og det nye system.
Per definition IRRITERENDE!
Det er bare værre end dårlig sex - anyway, så er hun her.
Hyggehejsa
/Lars

Jettes 3. indlæg - www.nuerdetnok.dk

www.nuerdetnok.dk

Ophavssituation
Foreningen ”Nu er det nok” blev dannet som en reaktion på en kronik i Politikken af 20.11.2002. (Datoen for Politikkens artikel blev jeg nødt til at finde udenfor denne webside). Formålet med foreningen er ” at virke for en objektiv dækning af den israelsk-arabiske konflikt samt at modarbejde dæmonisering af staten Israel og jøder.” Det er tydeligt at foreningens initiativtagere er blevet meget alarmeret over den, i deres øjne, anti-israelske retorik der benyttes i aviserne. Foreningen bruger ord som fordomme og manipulation, dæmonisering og mistænkeliggørelse. Deres skarpe vendinger avler desværre for mit vedkommende ikke troværdighed, men nærmere mistænksomhed – jeg udelukker på ingen måde at der kan være noget om snakken, men foreningens ensidige ”tagen parti for” Israel diskrediterer dem i mine øjne, især hvis jeg skal forholde mig til en undervisningssituation.

Artiklerne man kan finde på webstedet, er hovedsageligt artikler fra de store dagblade. Der må siges at være foretaget en kraftig udvælgelse da der på websiden selvfølgelig udelukkende figurerer artikler der understøtter foreningens synspunkter på den ene eller den anden måde.

Dette er ikke en hjemmeside man ville bruge i undervisningen om Holocaust da holocaust-begrebet hovedsageligt fremstår indirekte og indiskutabelt. Det her er en hjemmeside der henvender sig til mennesker der er enige med initiativ-tagerne om at man bør være på vagt overfor eventuelle antisemitiske politiske strømninger. Det er altså en opfordring til voksne om at være opmærksomme og deltage i den politiske offentlighed. Det vil sige at hjemmesiden eventuelt ville kunne inddrages i undervisningen af de store klasser når man diskuterer politisk deltagelse og ansvar.

Layout og billedanalyse
Der er ingen billeder på hjemmesiden. Farverne er holdt i meget dæmpede toner. Jeg mener ikke det er den mest inspirerende og innovative hjemmeside, men den virker sober. Den er let at navigere rundt på, og man har tydeligvis ønsket at holde ”pynten” af hjemmesiden på et minimum – måske for ikke at miste fokus.

Selve navnet mener jeg dog ikke er velvalgt – det giver et indigneret indtryk som ikke virker sagligt. Det er passende nok til en appel, men ikke til en forening.

Tillæg til 2.indlæg: http://www.holocaust-uddannelse.dk/ skrevet af Maria Nørgaard

Tillæg til 2.indlæg: http://www.holocaust-uddannelse.dk/ skrevet af Maria Nørgaard

Da en del af jer har været inde på denne hjemmeside og erfaret at nogle af de anførte "videoklip" og ordbog ikke virkede, tillod jeg mig at rette en henvendelse til hjemmesidens redaktion. Ligeledes spurgte jeg også om, hvor tit de opdaterede deres side, da jeg ikke lige kunne finde det.

Her kommer svaret fra Gitte Almer Nielsen, Information Officer, så 3 dage efter (ret hurtigt og effektivt):

Kære Maria

Tak for din henvendelse angående vores videoklip.

Problemet er nu blevet rettet, så der er igen mulighed for at se alle filmklip. Hvis du forsat oplever problemer, er du velkommen til at skrive til mig. Der kan være problemer med at tilgå klippene fra en Mac.

Med hensyn til dine spørgsmål, så har vi ikke en regelmæssig plan for opdatering. Vi opdaterer vores tekster, når det er nødvendigt dvs., når der sker relevante ting som fx Milosevics død. Derudover opdaterer vi naturligvis siden, når vi udarbejder eller modtager nyt materiale. Vi har fx for nylig opdateret materialet til Stalinismens Forbrydelser og folkedrabet i henholdsvis Rwanda og Bosnien. Ligesom vi har opdateret billedarkivet med billeder fra ICTY. Forsiden på folkedrab.dk bliver opdateret lidt oftere, da vi bruger den til at omtale nyheder fra Afdelingen.

Mht. ordbogen så er det en funktion, som vi arbejder på. Den fungerer ikke optimalt endnu. Hvis man slå den til, så bliver ord der findes i ordbogen fremhævet.

Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål. Det kunne være rigtig interessant at høre jeres mening om vores webside. Så hvis I har lyst, må I meget gerne sende jeres tanker om den.

Til slut vil jeg også benytte lejligheden til at gøre jer opmærksom på vores webside til folkeskolen. Den kan findes på: www.folkedrab.dk/UNG

Med venlig hilsen
Gitte


Gitte Almer Nielsen
Information Officer
Danish Institute for International Studies,
Department for Holocaust and Genocide Studies
Strandgade 56
DK, 1401 Copenhagen K.
Email: gan@diis.dkPhone: +45 3269 8941

--> desuden er jeg gennem jeres andre indlæg blevet opmærksom på den side til folkeskolen, som også Gitte Almer Nielsen taler om, så der kan man bare se - man kan lære noget ved at stille spørgsmål :-)

Malenes indlæg nr. 4: Wikipedia

Jeg vil indlede med at vurdere siden ud fra en sammentænkning af ”Introduktion til historie” og Lone Guldbrandt Tønnesens objektive kildekritiske tilgange samt alment accepterede regler for æstetik fra http://pub.uvm.dk/1998/grundfag_it/8.htm for sluttelig at se på sidens anvendelighed i forbindelse med folkeskolen, herunder både som muligt forberedelsesmateriale til læreren og som færdigheds- og kundskabstilegnende materiale for eleven.

Ophavssituation: Hjemmesiden er udviklet ud fra princippet om, at alle kan bidrage, og enhver også kan redigere de indlagte artikler. På denne måde har siden således heller ingen fastbestemt målgruppe. Men formålet er at skabe en informationskilde i form af en encyklopædi som er frit tilgængeligt. Hvilket må siges at lykkedes.
Layoutanalyse: Mit umiddelbare førstehåndsindtryk var, at siden virkede let uoverskuelig, da der på forsiden er op til flere informationsbokse, men efter at have set siden nærmere an, falder venstre margen én i øjnene. I denne findes den administrative information, herunder navigation, værktøjer og andre sprog. Men vigtigst af alle, set ud fra hjemmesiden formål, søg. Desuden findes der øverst på siden (både under de enkelte artikler og under forsiden) kritiske link: Diskussion, ( Vis kilden ), Historik og Redigér. Jeg vil senere komme nærmere ind på disses betydning for hjemmesidens sandhedsværdi.
Fortolkning af teksten: Da hjemmesiden er i kategorien leksikon (med nogle debatmuligheder), bliver det søgeordet, der anlægger anskuelsen for undersøgelsen, så er hjemmesiden rig på indfaldsvinkler, hvilket bliver perspektiveret med yderligere søgebegreber inden for samme kategori under artiklen og lejlighed til ved tryk på blåtmarkerede betegnelser eller begreber at læse en beskrivelse eller definition på disse. Dette synes jeg virker godt for man sidder ikke tilbage med uløste spørgsmål, hvilket gør, at man bliver motiveret for at fortsætte sin undersøgelse af emnet.

Jeg synes i forbindelse med emnet: antisemitisme, at hjemmesiden kan bruges til klarlæggelse af begrebers betydning og eventuelt deres indbyrdes dialektik. Dette kan være såvel i begyndelsen men også under et projektarbejde. Men da alle kan bidrage, og enhver også kan redigere i de indlagte artikler, kan der selvfølgelig sættes spørgsmålstegn ved deres sandhedsværdi. Og da jeg i andre sammenhænge har fundet fejl på siden, vil jeg ikke umiddelbart have, at elever bruger den uden kyndig lærervejledning, herunder indsigt i kildekritiske tilgange på Internettet. Dette vil sige elever i overbygningens sidste klassetrin, men læreren skal selvfølgelig vurdere ud fra sine elevers forudsætninger om de besidder i fornødne kompetencer til at kunne være kritiske.

Brittas 2. indlæg - www.holocaust-uddannelse.dk

www.Holocaust-uddannelse.dk
Jeg vil undersøge om hjemmesiden Holocaust uddannelse kan bruges til undervisningen. Mit grundlag for analysen er Lone Guldbrandt Tønnesens kildekritik på internettet, som omfatter følgende aspekter: ophavssituationen, layoutanalyse, fortolkning af teksten og billedanalyse.

Ophavssituationen
Hjemmesidens formål indeholder alle kriterier, som ifølge Tønnesens kildekritik gør hjemmesiden troværdig. Der beskrives, hvem der står bag: Undervisningssiden er udviklet af Brian BM Larsenog Peter Vogelsang, begge cand.mag.'er fra Institut for Historie, Københavns Universitet. Programmøren er Svein Waagstein Rasmussen. Siden giver endda brugeren mulighed for at sende en mail til disse personer for at tjekke deres troværdighed. Derudover henviser siden til institutter, som støtter siden. Også disse kan brugeren maile til. Dette viser, at siden i høj grad er troværdig. Målet med siden og modtager beskrives ligeledes klart og tydeligt. Sidens modtager er undervisere, elever ved ungdomsuddannelserne og studerende ved højere læreanstalter. Målet er at siden skal være et interaktivt redskab til at lære om holocaust.
Hjemmesiden indeholder således troværdige informationer om forfatterne, mål og målgruppe, så siden kan sagtens bruges af undervisere.

Layout
Sidens layout virker roligt og seriøst. Siden har en kolonne på hver side og et stort felt i midten med seks billeder. Under billederne står de fire kategorier, man kan vælge imellem: Holocaust – emner, undervisningsforslag, forslag til elever, studerende - litteratur. Dem kan man klikke ind på, så det er en hurtig vej for brugerne til at nå deres mål. Under de forskellige tekster står forfatterne og hvornår teksten er opdateret.
Også layoutet opfylder alle kriterier for at være en seriøs hjemmeside og kan derfor godt bruges i undervisningen.

Fortolkning af teksten – indholdet antisemitisme
Hjemmesiden www.holocaust.dk består af overskuelige og letlæselige tekster, som beskæftiger sig med holocaust – dvs. at siderne hovedsagligt beskriver jødeforfølgelse i Tyskland fra 1933 til 1945. Der findes dog også en side, som fint beskriver antisemitisme og som understreger, at antisemitismen ikke blev opfundet af tyskerne. Siden beskriver, hvordan jøderne igennem århundrede har været et forfulgt folkefærd. Dette er dog kun et lille udpluk af hjemmesiden, da hjemmesiden derudover kun beskæftiger sig med Nazitysklands jødeforfølgelse. Dvs. når jeg vil undervise i antisemitisme, kan jeg som lærer hente viden og undervisningsinspiration på siden, men eleverne bør ikke bruge siden, da de hurtig vil få det indtryk, at antisemitisme stort set er et tysk fænomen. Derudover henviser hjemmesiden til bøger, så brugerne yderligere kan fordybe sig i emnet. Dette gør hjemmesidens indhold også troværdig.
Jeg vil altså kun bruge siden til min egen fordybelse og inspiration, når jeg beskæftiger mig med emnet antisemitisme, da siden hovedsagligt beskæftiger sig med jødeforfølgelsen i Nazityskland.

Billedfortolkning
Hjemmesiden bruger generelt billeder af jøder i Nazityskland. Billederne viser, tyskernes grusomme behandling af jøderne. Der er billeder, som viser jødernes elendighed, og som viser mange lig. I modsætning dertil er der billeder af nazisterne, og de virker velorganiserede og strenge. Fx er der et billede af Hitler, som står op og hilser på soldater, som står i rad og række i fine uniformer. Derudover er der også to karikaturtegninger, som viser jødernes pengegriskhed.
Jeg vil ikke bruge disse grusomme billeder i undervisningen – måske kun karikaturerne, da de viser, hvordan jøderne blev fremstillet i offentligheden.

Konklusion
Hjemmesiden er seriøs, da ophavssituationen er troværdig. Hjemmesiden beskæftiger sig dog kun i snævert omfang med antisemitisme, og derfor vil jeg kun bruge siden til egen inspiration. Siden kommer med gode forslag til undervisningsmateriale og henviser til bøger, som jeg kan fordybe mig i.

Rasmus Ruby´s 4 indlæg www.holocaust-uddannelse.dk

www.holocaust-uddannelse.dk


Ophavssituation

Forfatter
Holocaust-uddannelse er en undervisningswebside om Holocaust udarbejdet af cand.mag Brian BM Larsen og cand.mag Peter Vogelsang i samarbejde med Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Institut for Internationale Studier. Bortset fra at hjemmesiden ikke bliver opdateret så ofte er mit umiddelbare indtryk at hjemmesiden og dens forfattere er troværdige.
Desuden er der en tydelig angivelse af kilder. Hjemmesiden er sidst opdateret juni 2005.

Modtager og formål
Formålet med websiden er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust. Siden indeholder bl.a. leksikon, undervisningsforslag, kildemateriale, ”test din viden” og tidslinjer. Undervisningsministeriet, har bevilliget en produktionsgaranti til udførelsen af hjemmesiden og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, www.deff.dk, har ligeledes givet støtte til en videreudvikling af hjemmesiden.

Layout
Er enkelt og det er let at navigere rundt på siden. Farver på hjemmesiden er hvid, grå og rød, og designet er sat overskueligt og godt op. Der er ikke brugt roterende animationer eller andre effekter hvilket giver siden et troværdigt layout.

Fortolkning
Hjemmesiden virker generelt troværdig og det holder sig til historiske fakta på en forholdsvis objektiv måde.

Relevans
Jeg vurdere at hjemmesiden kan bruges til undervisning i folkeskolens 9 og 10 klasser. Teksterne er svære og derfor vil jeg ikke bruge hjemmesiden i klasser der er på et fagligt lavt niveau. Fordelen ved hjemmesiden og det som alligevel gør den relevant på trods af sværhedsgraden er at den er
opbygget pædagogisk bl.a. med ordforklaringer + der er mange billeder.

Indlæg nr 4: Dansk-Israelsk forening - Christina

Førstehåndsindtryk:
Efter min mening ser siden en smule kedelig uf, når man kommer ind. Når det er sagt, skal det siges at siden dog ser ud til at være nem at finde rundt på.

Forfatter:
Hvem der er bagmændene, fremgår på forsiden. Det er Dansk-Israelsk forening. I venstre side er det muligt, at læse om foreninges formål, historie med mere.

Layout:
Siden er opbygget meget overskueligt. Det er nemt at finde rundt på siden. Men jeg synes ikke at siden ser særlig prof ud.

Forklaringer og sammenhæng:
I de få artikler der er at finde på siden, mangler der kildehenvisninger, hvilket gør artiklerne mindre troværdige.
Der er mange links til artikler, jeg synes der er for mange henvisninger til, at det bliver overskueligt at komme igennem.

Billeder:
Der er ikke mange billeder på siden. Billederne på forsiden, synes jeg, ikke passer ind, hvis man snakker om antisemitisme. Men er det for at vise et billede af hvordan Israel også kan være, er det fint.
Ellers er der ikke så mange billeder på siden, dem der er, er landkort, statellit-fotos mm.

Konklusion:
Siden er, efter min mening, ikke særlig god. Der er alt for mange henvisninger til andre artikler, at det bliver overskueligt at komme igennem.
De få artikler der er, mangler kildehenvisninger før de bliver troværdige.
Jeg ville ikke vælge at bruge siden i undervisningen, da eleverne ikke vil få noget ud af dette.

indlæg 3 Mette H. Dansk Israelsk Forening

http://hjem.get2net.dk/cfr/index.htm
Det er ikke umiddelbart til at se hvem der er ophavsmand. Mange af de artikler der er på siden er forfatterne kun angivet med initialer ex. Af CFR (oktober 2005) Af EPHi & CFR (oktober 2005)
Både hjemmesidens navn og den emailadd. man kan komme i kontakt med er anonyme dif_webmaster@yahoo.dk .
Der er ikke kildeangivelser på det hele men på enkelte artikler henvises der videre:
Af Ole Andersen, generalsekretær for "Ordet og Israel", Morgenavisen Jyllands-Posten (8. oktober 2006) http://www.ordetogisrael.dk/
Det er let at se at foreningen jævnligt opdatere siden da der b.la. er henvisninger til foredrag frem til sommeren 2007.
Foreningens formål bliver beskrevet meget klart og tydeligt både på forsiden og mere i dybden under linket historie.

Layoutet er overskueligt og selve siden er let at navigere rundt i. Dog er der ikke helt orden i de interne henvisninger siderne imellem. I afsnittet Israel og de danske medier hvor specielt Politiken bliver anklaget for ikke at behandle konflikten i Mellemøsten upartisk, linkes til noget helt andet.
Siden er generelt kritisk overfor omverdenens syn på Israel og jøder. Der refereres kritisk til de kristnes holdning.
” Har kristendommen og de kristne en fremtid i en kommende palæstinensisk stat?
Kristendommen har eksisteret i snart 2000 år i Det Hellige Land men situationen for de kristne i de palæstinensiske selvstyreområder under PA's ledelse ser ikke lyst ud. Tværtimod flygter de kristne i stort tal pga. chikane, diskrimination og overgreb og flere af de kristne historiske områder er ved at blive affolket. Det meste af den kristne verden ser ud til at være stort set ligeglad eller tør ikke kritisere overgrebene mod kristne i selvstyreområderne.”

Muslimerne bliver også kritisk beskrevet b.la. i forbindelse med Muhammedkrisen med disse ord ” Jøder og kristne har ofte religiøs humor mens det kniber mere for muslimer.”
Siden til undervisningsbrug : Det fremgår klar af siden hvad den vil. Alligevel er det problematisk at den virker så ensidig men den kan bruges ud fra begrundelsen at den beskriver hvordan nogle betragter konflikten i Mellemøsten. Det er et stort minus at en del af artiklerne er skrevet af ”anonyme” og at der ikke er orden i deres interne henvisninger. Der er dog en del artikler der er hentet fra aviser med fuld kildeangivelse

indlæg 2 Mette H. holocaust-info

http://holocaust-info.dk/

Formålet med siden fremgår klar ligesom det er nemt at få fat i Mikkel. Siden er ikke så aktiv mere hvorimod man kan blogge med sidens bagmand.

mikkel anderssons weblog 2006.12.11 - 2006 01:56
“This site is made by Mikkel Andersson, a 23-year old Danish IT-professional and amatur Holocaust-researcher. It began in 1997 as a result of his involement in the countering of Holocaust-deniers on the Internet, as there were no Danish sites addressing the claims of Holocaust-deniers frequenting several Danish newsgroups and discussion boards at that time.”
Layoutet er enkelt og brugbart. Der er en del billedmateriale hvor der står hvem der har oversat fra polsk.
Siden indeholder b. la. en henvisning til analyse af filmen Der Ewige Jude. Man får såmænd oplyst at man kan få den tilsendt, gratis, Tyskland.
Ophavsmanden til denne side er Stig Hornshøj-Møller. Hvis man googler navnet finder man hurtigt ud af at han er ilde set af Holocaust-fornægterne. B. la. af den for tiden ganske omtalte Christian Lindtner.
Selve det materiale der er til rådighed hvis man vil analysere Der Ewige Jude virker gennemarbejdet og giver mulighed for at skærpe den kritiske sans i forbindelse med at film.

Konklusion: En side hvor der er godt materiale i forbindelse med filmanalyse. Siden oplyser at det er beregnet til gymnasiet så det er lidt uden for vores område. Jeg har ikke set den omtale film så jeg ved ikke om man kan bruge den i folkeskolen. Umiddelbart er emnet, hvordan man kan manipulere med film, et emne der er meget relevant også i folkeskolen.
Siden kan hurtigt føre til at man få indblik i hvordan Holocaust-benægterne argumenterer så som et springbræt til den synsvinkel, er den et udmærket startsted.

Rasmus Ruby´s 3 indlæg www.nuerdetnok.dk

http://www.nuerdetnok.dk

Ophavssituation
Forfatterne
Er en gruppe på 6 mennesker der mener medierne har en ensidige dækning af konflikten i Mellemøsten de har derfor oprettet deres egen private hjemmeside, og med henblik på senere at blive en forening.

Tilblivelsessituation og overlevering
På forsiden af hjemmesiden henvises der til en artikel der er skrevet i 2003 umiddelbart virker det som om hjemmesiden ikke så tit bliver opdateret ellers ville man vel have valgt en nyere artikel. De andre artikler på hjemmesiden er stort set alle fra 2002-2004 hvilket igen bekræfter siden bliver sjældent opdateret.

Modtagere, målgruppe og formål
På hjemmesiden står der ” hjemmesiden for alle dem, der synes, at nu kan det være nok med mediernes ensidige dækning af konflikten i Mellemøsten. At det er nok med dæmoniseringen af Israel og mistænkeliggørelsen af jøder udenfor Israel.” Der er dermed et uklart billede af hvem de
helt nøjagtig henvender sig til, men umiddelbart vil jeg mene alle med samme standpunkt som dem selv eller alle der er lydhør overfor deres standpunkter. Formålet er ”Ud med fordomme og manipulation. Ind med oplysning og viden.” Altså hjemmesidens forfattere mener at de har oplysninger og viden og den vil de videregive i modstykke til ”mediernes manipulation”. Efter min mening virker forfatterne selv ensidige ved sådanne udmeldinger de er selv involveret måske pga. de selv er jøder ud fra navnene på de 6 forfattere samt deres ordvalg på hjemmesiden kunne man i godt tro de er jøder. Forfatterne vil gerne starte en forening og det er måske i virkeligheden formålet med hjemmesiden selvom det ikke direkte står som formålet.

Layout
Layoutet ser professionelt ud så man kan ikke umiddelbart se at hjemmesiden er lavet af privatpersoner, men når man læser teksten på hjemmesiden og analysere hjemmesiden nærmere er det tydeligt at på trods af det flotte layout er hjemmesiden lavet af privat personer/amatører.

Fortolkning
Hjemmesiden forfatters meninger er meget tydelige som titlen på hjemmesiden siger det ”nu er det nok” de har altså fået nok af den måde jøderne bliver fremstillet i pressen på. Det er ok de har den holdning de har, men man skal se en sag fra flere sider. De beskylder pressen for at være ensidige men forfatterne af hjemmesiden hvis også ensidighed ved at fremstille alt der sker mod jøderne som noget de er fuldstændig uskyldige overfor. Et mere nuanceret billede af virkeligheden på hjemmesiden ville gøre hjemmesiden mere troværdig.

Relevans
Hjemmesiden kan ikke bruges hverken i folkeskolen eller andre steder i uddannelsessystemet. Man kan sætte spørgsmålstegn ved forfatternes troværdighed, og hjemmesiden bærer tydeligt præg af at
Teksten er skrevet af privat personer og kan flere steder virke som en en stor forsvarstale for jøder som nogen der er forfulgt uden grund hvilket virker usagligt og utroværdigt. Konflikten i mellemøsten mellem Israel og Palæstina har 2 sider ved kun at fokusere på hvordan det går udover jøderne gør forfatterne dermed siden urelevant i forhold til undervisningsbrug den er alt for subjektiv.

Rasmus Ruby´s 2 indlæg www.wikipedia.dk

http://www.wikipedia.dk/

Ophavssituation
Forfatter
Det er brugerne af hjemmesiden der er forfatterne. Dette er problematisk i forhold til at det kan være svært og måske endda umuligt af finde ud af om det der er skrevet er fakta samt hvem der har skrevet hvad.

Tilblivelsessituation og overlevering
Det er stort set umuligt at se hvornår de forskellige artikler er skrevet på hjemmesiden.

Modtager og formål
Modtagerne er i princippet alle på jorden der vælger at gå ind på http://www.wikipedia.dk/ Hjemmesiden er lavet på mange forskellige sprog så uanset hvor man befinder sig i verden skulle man have en mulighed for at læse og forstå indholdet. Formålet er at man kan dele viden overalt i verden. Alle kan skrive på siden og dermed være med til at skabe den.

Layout
Layoutet er forholdsvis enkelt og overskueligt, så umiddelbart ser hjemmesiden troværdig ud layoutmæssigt.

Fortolkning
Det er et problem at der er så mange forskellige forfattere på hjemmesiden og at man ikke kender deres identitet.

Relevans
Jeg mener hjemmesiden er uegnet at bruge i folkeskolen eller andre steder i uddannelsessystemet man har ingen garanti for at de oplysninger der er på hjemmesiden er troværdige da man ikke kan tjekke forfatternes identitet.

Rasmus Ruby´s 1 indlæg www.folkedrab.dk

Rasmus Ruby´s 1 indlæg hjemmesiden http://www.folkedrab.dk/

Ophavssituation

Forfatter
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har lavet hjemmesiden http://diis.dk

Tilblivelsessituation og overlevering
Hjemmesiden er lanceret den 27. januar 2004 i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab. For yderligere oplysninger om Auschwitz-dagen linker siden til http://27-1.dk

http://www.folkedrab.dk er støttet af undervisningsministeriet. Der linkes desuden til http://www.folkedrab.dk fra UVM http://www.uvm.dk/05/folkedrab.htm?menuid=641015
og DIIS http://diis.dk/sw22249.asp

Hjemmesiden bliver opdateret jævnligt det kan man se ud fra pressemeddelelser, artikler, billeder http://www.folkedrab.dk/a-dag/2006/pressemeddelelse

Modtager og formål
På hjemmesiden står der at formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab.

Layout
Hjemmesidens layout er overskueligt, enkelt og det er let at navigere rundt på siden. Siden er holdt i enkelte farver grå, hvid og sort. Der er ikke brugt roterende animationer eller andre effekter hvilket giver siden et troværdigt layout.

Fortolkning
Hjemmesiden virker generelt troværdig og umiddelbart kan jeg ikke finde nogen steder der er manipuleret med historiske fakta tværtimod forholder siden sig til de historiske fakta, og det er mit indtryk at de bliver gengivet så objektivt så muligt. Dog kan man flere steder på hjemmesiden læse forfatterens mening http://www.folkedrab.dk/folkedrabene/holocaust/overblik fx ”1941 iværksatte det nazistiske regime den ”endelige løsning” på det ”jødiske problem”, der i al sin grusomhed gik ud på at udrydde jøderne”. En afstandstagen til hvad der skete under anden verdenskrig eller andre folkedrab og forfølgelser mener jeg er et positivt træk ved hjemmesiden, og jeg ser det dermed som et plus at forfatteren forholder sig til den historie han gengiver. Et eksempel på dette findes desuden her http://www.folkedrab.dk/folkedrabene/stalinisme/overblik hvor forfatterens mening igen tydeligt fremstår, hvilket jeg igen er i orden, da vi historiske har så mange beviser på at begge begivenheder har fundet sted. Jeg får ud af det her at forfatteren vil fortælle at folkedrab er noget grusomt noget hvilket jeg igen er en ganske udmærket konklusion som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.

Relevans
Min vurdering af http://www.folkedrab.dk
Mit overordnet indtryk af hjemmesiden er godt; den er seriøs, troværdig og relevant. Den lavet med støtte fra UVM hvilket virker meget troværdigt, desuden linker DIIS og UVM begge til hjemmesiden. Den bliver jævnligt opdateret og både indhold og layout virker ligeledes seriøst og troværdigt. Jeg vurdere at hjemmesidens indhold kan bruges i folkeskolens 9 og 10 klasser hvor det faglige niveau enten er mellem højt eller højt. Klasser hvor det faglige niveau er lavt eller middel mener jeg siden ikke vil være egnet til at bruge da teksten er forholdsvis svær. Området http://www.folkedrab.dk/UNG/ på hjemmesiden vil især være omlagt at lade folkeskoleelever arbejde med.

Janni B. Indlæg nr. 4 vedr.http://www.folkedrab.dk/

http://www.folkedrab.dk/
Janni B. Indlæg nr. 4. Opgaven er løst på bagrund af den udleverede artikel : " Kildekritik i praksis- anvendelse af kildekritik på ineternettet " af Guldbrandt Tønnesen Lone, " Introdution til historie" af Larsen Bonne Henrik og Smitt Thorkil Samt http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/formaal.html http://us.uvm.dk/grundskole/undervisningsmidler/it/Itifolkeskolen.htm?menuid=10

Ophavssituation :
Indholdet på folkedrab.dk er udarbejdet af: Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Dansk Institut for Internationale Studier i København.

Redaktion & projektledelse består af : Martin Mennecke (ansv)Gitte Almer Nielsen (it-ansv).
Der er en lang række personer, der har bidraget til portalen og disse er :
Mette Bastholm, Matthias Bjørnlund, Thomas Brudholm, Kamilla Ekholdt Christensen, Janine Dortmundt, Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane, Peter Frederiksen, Jacob Halvas, Frida Hastrup, Steven L.B. Jensen, Torben Jørgensen, Brian B.M. Larsen, Elisabeth Moltke, Sine Molbæk-Steensig, Gitte Almer Nielsen, Charlotte Kjærsgaard Nielsen, Camilla Pedersen, Niels Bo Poulsen, Casper Rask, Kathrine Selch, Silvia Suteu, Stine Thuge, Maj Vingum, Camilla Wee og Tilde Wonsild.
Designeren af portalen er Simon de Tusch-Lec.

Sitet fortæller på forsiden, ud fra hvilke parametere indholdet er valgt samt hvad målet med sitet er : "Folkedrab.dk er en portal til undervisning og oplysning om folkedrab. Siden indeholder artikler, baggrundsmateriale og arbejdsspørgsmål".

Sitet omhandler ialt syv forskellige folkedrab :
Udryddelsen af Hereroerne,Folkedrabet på armenierne, Holocaust, Stalinismens forbrydelser,De Røde Khmerer i Cambodja ,Saddam Husseins folkedrab på kurderne i Irak Folkedrab i 1990’erne i henholdsvis Rwanda og Bosnien samt Folkedrabet i Darfur.

Modtageren er lærere og elever på ungdomsuddannelserne og til grundskolen, hvor der findes et seperat sitet ( http://www.folkedrab.dk/UNG/ ) Det samlede site kan desuden anbefales til andre der har interesse for temaet.
Sitet er lanceret den 27. januar 2004 i anledning af den anden officielle Auschwitz-dag, en minde- og mærkedag for folkedrab. For yderligere oplysninger om Auschwitz-dagen besøg linket http://27-1.dk
Sidste opdatering er ikke nævnt på sitet, men sitet virker aktivt og ajourført, denne konklusion er lavet på baggrund af at filmen "Der untergang " benyttes i materialet og den er relativ ny samt at der ligger en pressemedelse fra 2006.

Layoutanalyse og komposition:

Sitet er meget enkelt og brugervenligt bygget op. Sitet indeholder rigtig mange oplysninger, cases mm. og alle oplysninger er delt ind i forskellige emner ( blokker). Derved undgår man tidsspilde og kan arbejde ( søge) effektivt på sitet.
Tilhørende sitet er der et mediegallerie, dette indeholder både billeder, filmklip og lydklip.
Galleriet er bygget således op, at alle billeder samt klip er delt ind i forhold til det folkedrab de omhandler.
Farverne og billederne på sitet er meget afdæmpet og det gennemgående billede af det forgrenet træ er meget underspillet men så samme tid meget effektivt pga. dets stor symbolværdi.
Det ses tydeligt, at der rent grafisk er lagt flere overvejelser i sitet www.folkedrab.dk/ung og sitet benytter mange af de virkemidler, som de unge kender og forventer som fx. opsigtsvækkende farver samt elementer der kan rotere.

På sitet er der mulighed for, at slå en "ordbogs funktion" til ( hvis den ellers virkede) og derfor er det muligt for elever på forskellige niveauer at bruge sitet. Sproget er tilpasset de forskeligge modtager på sitet og der er links til engelsk - og tysksproget sitets.

Fortolkning af teksten :

Sitet er udstråler seriøsitet og lødighed. Der er medproduceret af undevisningsministeriet og har derfor en høj grad af troværdighed og derfor burde det være kvalificeret til brug i undervisningen.
Sitet virker ikke manipulerende og de historiske fakta virker objektivt beskrevet. Dog kan der visse steder forekomme en snert af subjektivitet fra forfatterens side.
Fordelen er dog at de fleste steder, fremgår det tydeligt at der er tale om forfatterens egen subjektive kommetar til historiske begivenheder. Dette tilføre sitet en ekstra vinkel.
Der er masse af inspiration og relevant informationer, at finde på sitet hvis man interesserer sig for Holocaust og folkedrabenes historie samt baggrund.Sitet går i dybden med begrebets oprindelse, FN’s definition samt forskellige andre relevante data i forbindelse med begrebsafklaringen.
På den didaktisken side er den hjælp, at hente i undervisningvejledningen men den er åben og ligger op til yderlige faglige og didaktiske refleksioner. Dog skal det nævnes, at for at søge viden om emnet Antisitisme, må man søge i fanen Cases og linke sig videre.

Jeg finder sitet udemærket og ville selv kunne bruge den i min planlægning. Skulle man evt. bruge sitet i undervisningssammenhænge ville den sværhedsmæssigt vare passende i overbygningen.

Jettes 2. indlæg: Folkedrab.dk

www.Folkedrab.dk

Ophavssituation
Websiden er udarbejdet af Afdeling for Holocaust – og Folkedrabsstudier, som er en underafdeling af DIIS med henblik på undervisning.
Denne information er tilgængelig allerede på forsiden og bliver mere udførligt beskrevet under ”Hvem er vi?” Herunder kan vi også læse at det drejer sig om undervisning på ungdomsuddannelserne. Folkeskolen kommer ind under en anden webside (www.folkedrab.dk/UNG) der henvises til under fanebladet ”Undervisning”. Stadig under ”Hvem er vi” får vi ligeledes uddybet hvem der er ansvarlige for siden og hvem der har forfattet de forskellige tekster.

Den meget tydelige formålserklæring, gennemsigtigheden mht. forfattere og ansvarlige samt forbindelsen til DIIS og støtten fra Undervisningsministeriet bevirker at siden fremstår meget troværdig allerede inden man er gået ind i de enkelte tekster.

Jeg kunne ikke finde ud af hvornår siden sidst er blevet opdateret, men den er tydeligvis aktiv og bliver ført ajour regelmæssigt.

Indhold
Der er en stor mængde relevant information på disse sider hvis man interesserer sig for Holocaust og folkedrabenes historie og baggrund. Man får både informationer om begrebets oprindelse, FN’s definition og en masse data. Det er en helt masse man ville kunne bruge i undervisningsøjemed, men der er ikke megen snak om hvorfor vi skal undervise i folkedrab. Det må derfor være op til læreren at gøre sig de didaktiske overvejelser. Der nævnes dog at temaet i 2007 skal være "Før folkedrab - hvordan kan det ske?" – det er altså undervisningsmateriale der afspejler holdningen om at man kan lære af historien. Det er i sig selv en didaktisk overvejelse.

Layout og billedanalyse
Websiden fremstår meget professionel i afdæmpede toner der stemmer fint overens med emnets alvor. Man kan meget let navigere rundt.
Alle billeder der optræder under ”Mediegalleri”, er markeret med ophavsmand.
Nogle af billederne er af en sådan karakter at jeg ikke umiddelbart ville slippe folkeskoleelever løs på websiden – der ville jeg i stedet benytte mig af www.folkedrab.dk/UNG.

Titlen på hjemmesiden, folkedrab.dk, har jeg ikke helt forenet mig med. Jeg går ud fra at man har valgt så dramatisk et navn i håbet om at ryste op i folk, men umiddelbart ville jeg synes at en hjemmeside der reflekterede afdelingens egentlige forkortelse, DCISM, havde virket mere troværdig og objektiv – ”folkedrab” er et meget ladet ord selvom websiden her bruger begrebet i sin leksikalske betydning.

Anvendelse
Jeg ville som lærer helt sikkert benytte mig af denne webside da jeg har tiltro til kilden. Jeg kunne forestille mig at benytte både tekster og billeder, men også nogle af deres undervisningsforslag (helt eller delvist).

Jakob 2. indlæg. folkedrab.dk

Jeg har valgt at kigge på www.folkedrab.dk

Forfatter: Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Dansk Institut for Internationale Studier.
Det vil sige, siden er ikke lavet af hr. og fru Danmark men af nogle eksperter.

Formålet med denne side: Websiden er henvendt til elever og lærere på ungdomsuddannelserne. Formålet med websiden er at tilbyde ungdomsuddannelserne et troværdigt og interessant undervisningsmateriale om folkedrab. Samt at lærerne kan finde inspiration til undervisningen.

Layout: Siden er lidt kedelig at se på og virker ikke motiverende. Dog er den meget overskuelig og der er sammenhæng mellem billede og tekst, hvilket gør at det virker forstærkende.

Teksterne: Hvis man kigger på selve teksterne så mangler jeg helt klart nogle kildehenvisninger, det er for meget forfatterens egne tanker som vi hører om. Det ville fungere bedre med en lige boks hvor alle de kilder som de har brugt var.

Fordele og ulemper: Sidens fordele er at den ikke kun handler om Holocaust men om folkedrab generelt både for og efter holocaust. Samtidig er der nogle gode artikler som virkelig er inspirerende disse artikler er også sidens ulempe da der mangler kildehenvisninger som jeg synes er det vigtigste for en hjemmeside om den så er skrevet af hr. og fru Danmark eller af en ekspert.

Kan siden bruges til undervisning. Undervisningsmaterialet er udmærket som inspiration til læreren. Og nogle ting på siden som Hvad er folkedrab kan eleverne godt bruge. Men pga. at der ikke er kildehenvisninger kan eleverne ikke tage kritisk stilling de forskellige artikler. Jeg vil bruge siden som inspiration men ikke til undervisning. Der vil jeg hellere finde noget som er bedre.

Verenas 2. indlæg: wikipedia.dk

Ophavssituation og formål
Wikipedia er et godt besøgt internet-leksikon, hvor alle brugere kan tilføje eller ændre på indholdet. Dette giver mange muligheder, idet der er masser af materiale at hente, men der er også ulemper, hvis man ser på siden udfra en kildekritisk synsvinkel:
Man kan finde ud af, hvem der har skrevet en artikel på wikipedia, når man klikker på "historik" øverst på siden. Her kan man se, hvornår der blev ændret hvad af hvem. Når man klikker på forfatterens navn, kommer man på en informationsside om ham. Den bliver skrevet af forfatteren selv og i sidste ende ved man ikke, om det skrevne er sandt. Desuden bruger mange skrivere på wikipedia pseudonymer.
Fordelen hos wikipedia er, at siden altid er updated.

Antisemitisme
I wikipedias artikel om antisemitisme er der ikke meget information at hente. Der er en kort begrebsafklaring og begefter refereres til biblen. Antisemitisme i det 20. århundrede bliver ikke engang nævnt. Artiklen er nærmest ubrugeligt, især i undervisningen.

Wikipedia.de
Når man søger om antisemitisme på den tyske wikipediaside, dukker der to artikler op:
Antisemitisme før 1945 og antisemitisme efter 1945. Allerede artiklens omfang viser en stor forskel til den danske artikel. Her kan man finde billeder og finde ud af, hvilken rolle antisemitisme spiller/spillede i forskellige lande.
Der er mange gode kildehenvisninger, til både bøger og hjemmesider, samt gode links og links til andre wikipediasider omkring lignende emner. Desuden er der ekstra litteraturforslag omkring antisemitisme.

Undervisning
Jeg ville bruge den tyske wikipedia-side, da der er masser af informationer om emnet (Når man vælger den tyske side, selvfølgeligt kun med elever, som taler flydende tysk, eller det er deres modersmål)
I undervisningssammmenhæng kan det være svært at bruge wikipedia, fordi artiklerne er meget lange og hvis man er realistisk, ved man at elever ikke er vilde med at læse meget på nettet. Ofte er teksterne på wikipedia også for svære. Dog starter en wikipedia-artikel ofte med en god begrebsafklaring, som kan anvendes.

Det er problematisk at benytte sig af en side, hvor alle kan gå ind og rette. Men undersøgelser har vist, at når folk laver forkerte rettelser i en artikel, så bliver disse hurtigt korrigeret af andre brugere. Derfor kan der ikke opstå grove fejl.
Som lærer må man alligevel være kritisk overfor det skrevne og vide, hvad der står i artiklerne, som ens elever kommer til at læse. Hvis eleverne også er bevidste om problemet med wikipedia, burde det kunne lade sig gøre, at bruge siden i undervisningen.
Måske er det problematisk at bruge siden om politiske emner, da mange partier har professionelle folk til at skrive i wikipedia og dette ændrer på artiklernes objektivitet.

Jeg synes når man er bevidst om disse forhold, er wikipedia (i hvert fald den tyske) en god informationsside, som jeg har haft god erfaring med også i undervisningssammenhæng.

1. indlæg. Holocaust-uddannelse. Mette A

Indlæg Holocaust- uddannelse

Ophavssituationen
Ophavsmændene bag denne side er Brian BM Larsen og Peter Vogelsang begge cand. Mag i historie ved Københavns Universitet.
Formål, målgruppe, hvem der har skrevet teksterne og hvem der er konsulent, er klart defineret på forsiden.
Der er kildehenvisninger til alt de ikke selv har skrevet
Siden er oprettet i 2002, og opdateret juni 2005.
I og med Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, www.deff.dk, og undervisningsministeriet er involveret i projektet gør at siden virker troværdig
Layoutet er seriøst og professionelt. Siden er meget overskuelig bygget op, og det er nemt at finde rundt.
Forklaringer og sammenhæng
Der er stillet nogle relevante spørgsmål vedr. holocaust, som der bliver givet svar på, på en forståelig måde. Der er lavet en definition på holocaust, og du kan endvidere klikke på ”ordforklaring”, hvis der er behov for det.
Der er henvisning til stort set alt hvad du har brug for, og stadig er det nemt at finde rundt.
Billeder.
Der er et billedgalleri, med en lille forklaring til hvert billede.
Konklusion
Jeg synes det er en god, overskuelig og troværdig hjemmeside, der er professionel lavet.
Det er en side både lærere og elever vil kunne bruge i undervisningen, men nok mest i overbygningen.
Der er lavet undervisningsforløb og quiz, der samtidig gør siden inspirerende og sjov.

Anettes 4. indlæg. Dansk-Israelsk-Forening

1. Ophavssituationen:
Det fremgår klart af hjemmesiden hvem forfatterne er, idet den første tekst der fremkommer, er en beskrivelse af Dansk-Israelsk-Forening. Klikker man på ”historie” i venstre side af startsiden, finder man oplysninger omkring foreningens historie, formål, arrangementer etc. Dette virker ifølge min mening troværdigt, da forfatterne ikke prøver ’at skjule sig’.
Modtagerne af informationerne fremgår ikke klart på siden, men jeg antager, at den ikke direkte henvender sig til folkeskoler samt andre uddannelser, da der i modsætning til nogle af de andre hjemmesider ikke eksisterer undervisningsforslag.

2. Layoutanalyse:
Startsiden er opbygget meget overskueligt, idet man i venstre side kan se sidens valgmuligheder. Vælger man eksempelvis ”antisemitisme” kommer korte beskrivelser af artikler frem, hvor man så kan klikke videre for at læse selve artiklen. Dette er ifølge min mening meget overskueligt.

3. Fortolkning af teksten:
Teksternes oplysninger, beskrivelser, forklaringer, henvisninger m.m. fremstår som oprigtige – men troværdigheden sættes på en alvorlig prøve, da der i den grad mangler kildehenvisninger.

4: Billedanalyse:
Der er slet ingen billeder på denne hjemmeside, hvilket ifølge min mening gør siden mindre attraktiv. Billeder gør, at siden bliver mere spændende samtidig med, at oplysningerne i teksterne kan understøttes af billederne.

Alt i alt er mit indtryk, at siden er overskuelig. Dog syntes jeg, artiklerne bærer præg af kun af se tingene fra 1 synspunkt. Siden ville kunne bruges som supplement i et undervisningsforløb men ikke som den eneste kilde!

Anettes 3. indlæg. www.holocaust-uddannelse.dk

1. Ophavssituationen:
Forfatteren ses ikke umiddelbart. Ved at vælge ”formål” i venstre side, kommer der en side frem, hvor formål, forfattere, valg af tekster m.m. fremgår. Forfatterne er 2 cand.mag.’er fra Institut for historie, Københavns Universitet. Herudover fremgår det, at ressourcen er udviklet i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudiers regi. Konsulent er lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet. Disse oplysninger om forfatterne, er ifølge min mening troværdige. Forfatternes titler (cand.mag. samt lektor) vidner om professionalisme samt viden indenfor det pågældende område.
Modtagerne fremgår tydeligt idet der står, citat: ” Lærere og elever ved ungdomsuddannelserne, de ældste klasser i folkeskolen samt studerende ved de højere læreanstalter. Andre grupper kan forhåbentlig også få glæde af indholdet.”

2. Layoutanalyse:
Startsiden har en meget klar, præcis og logisk opbygning. Den er overskuelig, og man ser hurtigt, hvor man kan finde de oplysninger man søger. I højre side af startsiden kan man klikke sig ind på ordforklaringer m.m., hvilket ifølge min mening medvirker til, at sidens layout er yderst oversigtbar.

3. Fortolkning af teksten:
Oplysningerne på hjemmesiden er meget troværdige samt letforståelige. Man finder kildehenvisningerne i højre side, hvor det er opstillet således, at de forskellige tekster er nummereret, hvorefter kilderne er angivet. Det er i og for sig en logisk opstilling – men ifølge min mening, ville det være mere overskueligt, hvis kildehenvisningerne havde stået i forlængelse af de forskellige tekster.

4. Billedanalyse:
Billede og tekst komplementerer hinanden, og billederne er i høj grad relevante set i forhold til artiklernes indhold.

Alt i alt er mit indtryk af siden positivt, da opstillingen samt indholdet er overskueligt og troværdigt.

Anettes 2. indlæg. www.wikipedia.org

1. Ophavssituationen:
Mit umiddelbare indtryk af denne side er, at den er ufattelig forvirrende. Jeg har længe ledt efter forfatteren, og det eneste jeg har fundet er, at siden er en encyklopædi som skrives af frivillige bidragsydere fra hele verden! Så forfatteren/forfatterne er altså ukendte. Dette er i mine øjne yderst utroværdigt, og det gør siden endnu mere utroværdig, at det er frit for alle at ændre/rette/tilføje i artiklerne. Der står, citat: ”Alle kan bidrage, og du kan også redigere en hvilken som helst artikel lige nu…”. Det der slår mig ved dette citat er – hvem bestemmer hvad der er rigtigt? Hvordan kan jeg kontrollere om indlæggene er korrekte/troværdige, hvis alle og enhver har ret til at redigere??
Modtagergruppen fremgår ikke, men jeg antager, at siden kan benyttes af alle. Forhåbentlig bruger de besøgende deres fornuft samt kritiske sans!

2. Layoutanalyse:
Sidens layout er meget forvirrende, og der er utrolig mange kasser, opdelinger, oplysninger, billeder m.m. på startsiden. Dette gør, at jeg som bruger bliver firvirret, og helt mister lysten til at finde oplysninger. En internetside bør ifølge min mening fremstå som logisk med en let-overskuelig opbygning – og det gør www-wikipedia.org ifølge min mening langtfra!

3. Fortolkning af teksten:
Under ”søg” skrev jeg ordet ”antisemitisme”, hvorefter der kom en artikel frem herom. Internetsiden har en meget overfladisk og forvirrende beskrivelse af begrebet, og der er (som forventet) absolut ingen kildehenvisninger. Der er ingen systematik og sammenhæng mellem beskrivelserne, og artiklen finder jeg af ovennævnte grunde utroværdig.

4. Billedanalyse:
På forsiden er der 2 billeder, hvor sammenhængen mellem billede og tekst ikke umiddelbart kan ses. Under den førnævnte artikel omhandlende antisemitisme var der slet ingen billeder.

Mit generelle indtryk af siden er rodet, uoverskuelig og utroværdig. Det er absolut ikke en side jeg ville benytte.

Janni B. Indlæg nr. 3 http://www.holocaust-uddannelse.dk/

Janni B. Indlæg nr. 3 vedr. www. holocaust- uddannelse.dk.
Opgaven er løst på bagrund af den udleverede artikel : " Kildekritik i praksis- anvendelse af kildekritik på ineternettet " af Guldbrandt Tønnesen Lone, " Introdution til historie" af Larsen Bonne Henrik og Smitt Thorkil Samt http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/formaal.html http://us.uvm.dk/grundskole/undervisningsmidler/it/Itifolkeskolen.htm?menuid=10

Ophavssituation :
http://www.holocaust-uddannelse.dk/ er lavet af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrab.
Undervisningssiden er udviklet af Brian BM Larsen (29 år) og Peter Vogelsang (29 år), begge cand.mag.'er fra Institut for Historie, Københavns Universitet. Ressourcen er udviklet i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudiers regi. Konsulent er lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet. Den tekniske designer er Svein Waagstein Rasmussen
Samarbejdespartner er : Mediesektionen, Undervisningsministeriet, som har bevilliget en produktionsgaranti til udførelsen af websitet. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, http://www.deff.dk/, har ligeledes givet støtte til en videreudvikling af sitet.

Formålet med sitet fremgår tydeligt : " Formålet med en internetbaseret undervisningsside om Holocaust er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust".

Valg af indhold og dets fordele samt ulemper bliver ligeledes meget grundigt forklaret af sitets to hovedforfatter Brian Larsen og Peter Vogelsang : " Hvor ikke andet er angivet, er det Brian BM Larsen og Peter Vogelsang, der har skrevet teksten. Forfatterne bag denne ressource har suverænt besluttet hvilke emner, Holocaust-ressourcen skulle indeholde. Mht. vægtningen af de forskellige emner i forhold til hinanden er det klart, at der af og til kan forekomme utilsigtede årsagsforklaringer.
Forfatterne bag denne ressource har suverænt besluttet hvilke bøger og forskningsresultater, der er anvendt som baggrundsmateriale for undervisningsressourcen. Den faglige kvalitet er sikret i samarbejde med vejleder og konsulent på undervisningsressourcen, lektor Karl Christian Lammers, Københavns Universitet".

Modtager er primært lærere og elever ved ungdomsuddannelserne, elever i overbygningen, studerende ved de højere læreanstalter samt andre der kunne have interesse indenfor området. For at kvalificerer brugen af deres site i undervisningen har de to hovedforfattere valgt, at sætte fokus på bla. undervisningsdifferentiering. Sitet er således opbygget, at der med introteksten følger muligheden for, at der kan gives mere forklarende beskrivelse af emnet.

Sitet er sidst blevet opdateret i juni 2005 og der er via email mulighed for at kontakte de to mænd bag sitet.

Layoutanalyse og Komposition :

På Layoutsiden er der også taget højde for elevers forskellige faglige og tekniske kunnen. Dette sker ved en omfangsrig hjælpe- og søgefunktionen, som kan afhjælpe de fleste småproblemer der måtte opstå undervejs.
Der er også "Tilbage til forsiden"- funktion samt " Til toppen "- funktion skulle man miste overblikket undervejs.

Overbliket er dog nemt relativt nemt at bevare, da forfatterne har valgt en enkel og letgenkendelig kompositorisk opbygning. Billederne på forsiden er velvalgte og understeger alvoren, meningen samt seriøsiteten med sitet. Farverne er hamoniske og komplementere teksten udemærket. Billedesgalleriet er omfangsrigt, varieret og viser en bred vifte af begivenheder og indfaldsvinkler.
Billedegaleriet befinder sig i højreside, hvor der også findes en menu med masser af faktuelviden og andre ressourcer.
Der er lagt forslag til undervisnings forløb ud samt forslag til individuel opgaveløsning for den enkelte elev.
Sitet har desuden en printfunktion, der er besparende og brugervenlig. Sitet findes også i en engelsk version. Der findes på sitet udemærket links til relevante sider med mere og yderlige information om emnet.

Fortolkning af teksten :
En stor fordel ved dette site er, de mange muligheder for undervisningsdifferentiering. Sitet giver inspiration i forbindelse med det didaktiske råderum i forbindelse med differentiering og bidrager på en faglig salig måde i planlægnings- og rekfleksionsfasen.
Begreberne Holocauts og Antisimitisme er beskrevet på en troværdig og lødig møde, oplysningerne vedr. de brugte kilde gør det nemt for lærer, elever og andre at krydstjekke de oplyste informationer.

Jeg ser det klart som en fordel, at forfatterne har gjort sig en lang række tanker angående kildekritik og selv opstiller kriterier for, hvordan man kvalitetsvurderer sider på nettet. De giver ligledes råd og ideer i brugen af div. søgemaskiner.
At forfatterne er bevidste om vigtigheden af kilders troværdighed, gør at sitet indeholder mange informationer som kan modstå kildekritik og derfor har et højt værdiniveau.

Brian Larsen og Peter Vogelsang mål og metode er meget transperante og man er ikke bange for at blive manipuleret. Skulle der mod forventning, opstå tvivl eller andre problemer, er der altid muligehed for at kontakte de to hovedforfattere.
Sproget på sitet er meget enkelt og beskrivende, man føler sig taget alvorligt som læser ( holdt i hånden på den gode måde) og dettte øger læselysten.

Kort sagt er sitet anbefalelsesværdig til både lærer og elever. Jeg vil selv med glæde tilføje sitet til min liste over fortrukne sites, når det gælderplanlægningen af historieundevisning. Det handler for mig om hele tiden, at finde nye inspirationskilder der er troværdige, lødige og relevante for så at kunne fylde dem i ens kuffert med planlægningsredskaber.

4. indlæg om wikipedia.dk og de, Nontje

Ophavssituationen og formålet med siden

På forsiden til www.wikipedia.org. informeres brugeren om, at Wikipedia er en fri encyklopædi på over 250 sprog. Den blev startet af Jimmi (Jimbo?) Wales og Larry Sanger, som i januar 2001 begyndte på den engelske udgave. Den danske udgave blev lanceret i februar 2002. Encyklopædien har siden starten i 2001 vokset sig til en størrelse på over 5 mio. artikler (heraf 53.733 på dansk), som er skrevet af frivillige bidragydere fra hele verden. Formålet er at skabe en fri encyklopædi skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Den skal være tilgængelig og til brug for enhver, der ønsker det.

I artiklerne "Wikipedia og ophavsret" og "Forbehold" henvises der til, at encyklopædien udgives af den private stiftelse Wikimedia Foundation, som er baseret i Florida, USA. Da det drejer sig om en fri encyklopædi, hvor enhver kan bidrage med sin viden, gives der INGEN GARANTI for artiklernes pålidelighed: "De artikler, der findes her, [er] ikke nødvendigvis [..] blevet gennemgået af professionelle med specialviden inden for de bestemte områder, der er nødvendige for at skaffe dig fuldstændige, præcise og pålidelige oplysninger om et hvilket som helst emne i Wikipedia." Dermed burde useren være klar over, at sidens indhold bruges på egen risiko.

Der gøres tydeligt opmærksom på, at enhver kilde, der er blevet brugt i fobindelse med at skrive et bidrag, skal angives i forlængelse af artiklen ("Wikipedia: Kilder"). Der findes endvidere en detaljeret liste over, hvad man må bruge og ikke må bruge som kilder, når man skriver artikler til encyklopædien, som skal sikre, at bidragyderne holder sig til kravene.

For at kontrollere, om administratorerne overholder reglerne for kildeangivelserne, har jeg kastet et blik på den danske wikipediaartikel om "Antisemitisme" og desværre opdaget: INGENTING... Til denne er der artikel ikke én kildehenvisning.

Layout

Siden er opbygget på en overskuelig og brugervenlig måde. I venstre side er der en række "faste" menuknapper (de bliver der konstant). Her kan man også indtaste sine søgeord.

I starten af artiklen præsenteres der en indholdsfortegnelse over artiklen, der gør det nemt at finde det, man helt nøjagtigt leder efter.

Øverst i selve artiklerne kan brugeren vælge sig ind i "diskussion", "redigér" eller "historik". Dette er redskaber, som man kan bruge, når man ønsker at undersøge artiklens tilblivelse nærmere (historik) eller man gerne selv vil bidrage med sin viden om emnet (diskussion/redigér).

Nedenunder artiklerne er der så for det meste henvisninger til emner i Wikipedia-encyklopædien, der er beslægtet med det, man har søgt på. Endvidere er der ofte også henvisninger til andre links og (ikke altid) kildehenvisninger. På denne måde er det nemt at finde rundt på siderne.

Fortolkning af teksten

Jeg har først prøvet at søge på begrebet "Antisemitisme" på den danske Wikipedia. Her dukkede der en meget kort og overfladisk artikel op om, hvor antisemitismen stammer fra oprindeligt. Der var som sagt heller ikke kildehenvisninger til dette bidrag, kun tre henvisninger til beslægtede begreber, som man kunne læse efterfølgende, uden dog at blive klogere på "Antisemitisme".

Efterfølgende prøvede jeg med søgeordet "Holocaust" - med samme skuffende resultat: Ikke nogle kildehenvisinger, og en meget kort og artikel om jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig.

Endeligt gik jeg så på den tyske Wikipedia for at undersøge, om det var et generelt fænomen, at artiklerne om så store og omfattende emner var så korte. Under "Holocaust" fandt jeg her en fyldestgørende artikel, der kommer rundt om både en begrebsafklaring (Holocaust, Shoa og Churban), baggrunden og motiverne for, samt modstanden imod og tiden efter Holocaust. Endvidere anføres der her en meget detaljeret chronologi over Holocaust. I slutningen af artiklen findes der en lang litteraturliste over de kilder der blev brugt til at skrive artiklen. Udover det er der også en liste over til film om emnet.

Under begrebet "Antisemitismus" bliver man ledt videre til en hel indholdsfortegnelse over artikler, der beskæftiger sig med emnet. Her har jeg så valgt at se nærmere på to artikler: "Antisemitismus bis 1945" og "Antisemitismus nach 1945". Kort sagt gælder for disse to artikler det samme som for artiklen om "Holocaust": De er meget, meget omfattende bidrag med en lang liste med kildehenvisninger.

Mine konkluderende betragtninger: Mens jeg blev skuffet over den danske Wikipedias artikler om hhv. Antisemitisme og Holocaust, blev jeg meget positivt overrasket over de tyske bidrag om emnerne. (Dermed ikke sagt, at der slet ikke findes brugbare oplysninger på den danske udgave!) Jeg mener, at sammenhængen mellem sidens formål og indhold er afhængig af, hvilket begreb og hvilken Wikipedia man søger på. Og ikke engang dette kan siges én gang for alle, da encyklopædien er under stadig opdatering.

Billeder

Med udgangspunkt i de tre tyske artikler om hhv. Holocaust og Antisemitismen før og efter 1945 kan jeg sige, at der blev brugt billeder, der forholder sig til artiklernes indhold. De er allesammen placeret til højre i artiklerne og har en passende størrelse - de forstyrrer ikke læsningen. Klikker man på billederne, kan man se dem i en forstørret udgave, hvilket er meget positivt efter min opfattelse.

Til brug i undervisningen?

Wikipedia bliver generelt brugt meget af eleverne - og jeg bruger også selv ofte denne encyklopædi for at finde oplysninger om et givent emne (indtil nu har mine erfaringer altid været gode). Selvfølgeligt findes der andre og bedre kilder, man kan bruge, men Wikipedia er nem at håndtere og tilbyder en hurtig måde at finde informationer på. - Jeg går ud fra, at det er dette, der gør encyklopædien så "vellidt".

Selvom resultaterne for den danske og tyske Wikipedia var meget forskellige, vil jeg generelt ikke afvise at bruge Wikipediaartikler i undervisningen, men jeg vil ikke anbefale at bruge artiklerne som eneste "kilde" i undervisningssammenhæng. Artiklerne kan give en god (måske endda udvidet) forståelse af et givent emne.

Generelt kræver arbejdet med Wikipedia, at man oplyser eleverne om, at artiklerne er skrevet af "ikke-eksperter" på de givne områder og opfordrer dem til at forholde sig mere kritiske (dette burde være et grundlæggende krav til elevernes tekstlæsning). Endvidere burde man som lærer have sat sig nøje ind i materien - man bør undersøge artiklerne på deres rigtighed, omfang og indhold inden man slipper eleverne løs på dem - det bedste vil være også at udlevere en liste med søgeord for at styre elevernes informationssøgning og resultater.